Forholdet mellem kæreste og børn

Hvordan fordeler I jeres opmærksomhed fra jeres kæreste til jeres fælles børn?? 
Kan jeres kærester/mænd godt føle sig lidt “udenfor” og blive glemt af jer mens I giver opmærksomhed til børnene?? 

Sikkert - men det må han så overleve til børnene er større. 

Om dagen når børnene er vågne er det nok 70% opmærksomhed på dem, 30 % på far/mig selv. 

Når så børnene sover er det par tid 

Den problematik har jeg aldrig hørt før og derfor ikke forholdt mig til. Min mand og jeg har børn sammen og jeg er der for dem der har behov for det, hvilket sjovt nok oftest er dem der ikke selv kan hente et glas vand eller tørre deres ende efter toiletbesøg ... men det forhindrer mig nu ikke i at samtale, hverken med min mand eller andre. 

Altså er din kæreste far til børnene også? Forstår ikke helt. 
men hvis han føler sig overset, er det måske fordi han ikke selv hjælper nok til? 

Kort svar: Nej. 

Jeg tænker umiddelbart at det er enormt barnligt og selvcentreret hvis man som voksen føler sig tilsidesat ifht et barn. Især flere børn. Selvfølgelig må mor og far gerne have en samtale, vi kan da godt opleve at vores søn brokker sig hvis vi lige taler om noget og så siger vi at far og mor gerne lige må tale sammen, for det skal der da være plads til. Men sådan overordnet set, så går det meste af opmærksomheden fra os begge jo til barnet mens det er vågent. 

CKJ skriver:

Altså er din kæreste far til børnene også? Forstår ikke helt. 
men hvis han føler sig overset, er det måske fordi han ikke selv hjælper nok til? 

Ja, han er far til dem. 
Narj...ikke så meget egentlig. Han savner bare opmærksomhed og kærlighed fra mig.... Har sagt  til ham at det er fint når vi er selv sammen, men når børnene er hjemme så er det altså også børnene der skal have opmærksomhed. Han mener bare at jeg er  en anden når børnene er hjemme...

Anonym skriver:

Hvordan fordeler I jeres opmærksomhed fra jeres kæreste til jeres fælles børn?? 
Kan jeres kærester/mænd godt føle sig lidt “udenfor” og blive glemt af jer mens I giver opmærksomhed til børnene?? 

Jeg giver alle opmærksomhed. Mine fire børn og min mand. Vi kan sagtens sidde og kysse og holde om selvom de er der. Vi snakker som vandfalde og det fungere bare så godt. 

Hvis vi skulle vente med det til ungerne sov, fik vi max en times tid om aftnen til det. Og det er sku ikke nok opmærksomhed for mig 

Anonym skriver:

Ja, han er far til dem. 
Narj...ikke så meget egentlig. Han savner bare opmærksomhed og kærlighed fra mig.... Har sagt  til ham at det er fint når vi er selv sammen, men når børnene er hjemme så er det altså også børnene der skal have opmærksomhed. Han mener bare at jeg er  en anden når børnene er hjemme...

 

Når børnene er hjemme? Det forstår jeg ikke - hvor er de ellers, når I voksne er hjemme? 

Anonym skriver:

Ja, han er far til dem. 
Narj...ikke så meget egentlig. Han savner bare opmærksomhed og kærlighed fra mig.... Har sagt  til ham at det er fint når vi er selv sammen, men når børnene er hjemme så er det altså også børnene der skal have opmærksomhed. Han mener bare at jeg er  en anden når børnene er hjemme...

 

Der er jo en forandring er få børn, pludselig er der en der kommer før mig, måske var jeg lige i gang med en god bog, eller vær på toilettet eller, men hvis de virkelig har behov for en, så slipper man alt og går til dem. 

Jeg kan da også nogle gange mangle opmærksomheden fra min mand, kunne da være skønt at være den der var i fokus og ikke børnene. Men modsat din mand åbenbart så elsker jeg at min mand er så meget får, og tydeligt elsker sine børn så højt.

I hverdagen er vi en familie og alle taler sammen, dvs. Jeg da også taler med min mand og børnene kan sagtens få ar vide, jeg skal lige sige det her færdigt. Vi giver hinanden et kram, griner, taler mm. Ligesom vi gør med børnene. Der eneste børnene vel egentlig lægger en stopper for er sex mens de er vågne  men det er klart, de fylder mest. Og da de var mindre endnu mere (nu hvor de er 10,12 og 17 må vi leger gerne lave dem være i fred ).