Anonym skriver:
Jeg kan måske godt se, hvad I mener - og jeg ved godt selv, at det er ret offer-agtigt og det er lidt klamt at læse..! Men omvendt, når jeg læser jeres svar, så kan jeg faktisk også se, præcis hvad problemet har været. Det er ikke, at han ikke har sagt tak... Men alt det, I skriver, jeres mænd gjorde, det har min slet ikke gjort. Al den opvartning omkring amningen, give lidt mad, give en pude eller sådan noget. Det er nok det, jeg har manglet - mest i starten, selvfølgelig, hvor man ammer nonstop. Han holdt bare fri, når jeg ammede og gav mig kun noget, hvis jeg bad om det og det var bare en telefon eller vandflasken. Jeg forventede ikke, at han sad med i hver eneste amning og kiggede forgudende på babyen sammen med mig - men bare lidt i starten. Bare en enkelt gang om ikke andet så for at dele min begejstring...
Det er nok mest det, jeg har manglet.
Amningen var mit valg, men han synes da bestemt også, især ved den første, at amningen var vildt vigtig, og derfor har det ærgret mig, at jeg har stået så alene med det. Først ved nummer to ville han gerne give modermælk i flaske og det ville jeg ikke - men jeg købte da en flaske og en pumpe og forsøgte lidt, men kunne sgu ikke helt finde ud af det.
Og det med amningen om natten har jo desværre også gjort, at børnene ikke har villet kendes ved ham om natten og derfor har jeg stået for alt natteroderiet, for ellers skreg de bare.
Så der har været en meget ulige fordeling - og det er nok det, jeg er sur over, for børnene var jo et fælles projekt´også som spæde, så det er jo lidt trist at stå for det meste.
Og så må jeg bare glæde mig selv over at jeg har fået ammet dem begge i lang tid, selvom jeg har været alene om det og det har krævet rigtig meget... og bare lade amningen være en belønning i sig selv, for det synes jeg nu også, at det er. For det er bare noget særligt at amme, når det lykkes....
Jeg har også læst hele tråden og jeg tænkte præcis det, som du selv skriver - at det ikke handler om at sige tak, men at du egentlig "bare" har manglet hans støtte. Jeg synes nogle af kommentarerne er ret "upæne".
Selvfølgelig skal de børn, vi laver, være fællesprojekter (egentlig er det mærkeligt, at kalde det et "projekt", men pyt), men i min optik har kvinden ret til at amme. Det er noget af det mest naturlige på denne jordklode og lad os nu også være ærlige - det er jo ligesom også derfor, vi har babser 
Jeg synes helt bestemt, at ligestilling er en god ting ift. rigtig mange områder, men midt i al det her ligestillings"helvede", så glemmer man altså også nogle gange, at der er nogle biologiske faktorer, som bare er, som de er. Mænd er bygget til at kunne noget og kvinder er bygget til at kunne noget andet og sådan er det altså bare! Bum!
Det er da fantastisk, at modermælkserstatning er opfundet, så vores spæde børn ikke dør af sult, f.eks. fordi amningen, af den ene eller anden årsag, går galt. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis modermælkserstatning bliver brugt som et ligestillingsargument for at manden også skal have lov til at give mad.
Selvfølgelig kan man prøve at malke ud, så far kan give på flaske, men hvis det ikke fungerer, så skal far simpelthen ikke være knotten over det. Så må han acceptere det, for det er altså mor, der har babserne, som helt naturligt producerer mælk til baby.
Jeg synes f.eks. også det er ærgerligt, at der nu er øremærket barsel til mænd (er det gået igennem?). Og misforstå mig nu ikke. Det er ikke, fordi jeg ikke synes, at fædrene skal have lov til at være sammen med deres børn. Det er da en god ting. Men det er fordi, hvis anbefalingen er, at vi fuldammer til barnet er 6 mdr og fortsætter til barnet er 1 år suppleret med mad. Kan man så det, hvis far skal tage en større del af barslen? Niks, kun hvis man kan malke ud og det er ikke alle, der kan det. Og hvad så hvis far ikke kan eller vil tage den del af barslen? Hvad sker der så? Ja, så kommer barnet måske endnu tidligere i institution. Det passer ikke sammen med anbefalingen omkring amning og det passer heller ikke sammen med, at det anbefales, at børn under et år helst bare skal være så meget sammen med sine primære omsorgspersoner som muligt og det er jo forældrene.
Her under corona er det vigtigt, at vi følger sst's retningslinjer, men når det kommer til vores børn, så er det pludselig ikke så vigtigt. Så er der to ting, der bliver ved med at komme igen og igen. Det er politisk økonomi og ligestilling.
Jeg ville sådan ønske, at man prioriterede vores børn noget mere, men at man også husker, at det ikke kun handler om økonomi og ligestilling, men at det altså også handler om biologi og instinkter og det er det sidste, det handler om her.
Det blev en lang smøre og det er IKKE en hate på dem, som har valgt modermælkserstatning eller som er blevet "tvunget" til det grundet mislykket amning. Hurra for mme! Men hvis man KAN amme og man gerne VIL amme, så er det da simpelthen bare det, man skal. Færdig. Punktum.
