Anonym skriver:
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, og jeg er på vej ud i en situation hvor jeg overvejer at bede min mand vælge mellem mig og hans ven. Noget jeg ikke bryder mig om, men her kommer hvorfor:
jeg har været sammen med min mand i mange mange år, tidligere i hans liv har han røget meget hash, og til fester tog han stoffer, noget som han ikke har gjort i omkring 10 år nu.
han har en ven som han har kendt altid, men de snakker kun sammen i perioder, der sker et mønster hver gang i “finder hinanden igen” de hænger ud, fint, men hver gang de er sammen er det umuligt at komme i kontakt med min mand, han skal bare der ned og drikke et par øl, og er så væk hele natten, kommer dalrende hjem i løbet af den næste dag og sover den væk. Hver gang han bruger tid med denne ven, ryger han mere hash igen (han har altid godt kunne lide en lille en ind i mellem, men slet ikke noget voldsomt). Denne ven har ingen kæreste, børn, job osv. min mand har pjækket en hel uge fra jobbet, efter de er begyndt at ses igen, endda med et forsøg på at lyve for mig om at han pludseligt havde fri, men jeg kender ham og kunne se han løj, og han talte over sig og indrømmede til sidst at det var løgn.
i denne weekend tog det så overhånd, han tog ned til vennen fredag eftermiddag, og er først kommet hjem her søndag morgen, han har sovet hele dagen. Jeg VED de har siddet og taget stoffer hele natten. Vi skulle havde været sammen med min familie, men det kom han jo så ikke. Jeg har siddet alene med to børn siden fredag.
Det der undrer mig er at han i disse perioder virker sur og fraværende her hjemme, og er meget på telefonen, og skriver med vennen (og jeg ved godt det er “forbudt” men har tjekket hans Messenger og det er vennen han skriver med, samt vi har fælles telefon-halløj og der er ikke beskeder eller opkald til ukendte numre).
jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, jeg har af gode grunde ikke snakket med ham endnu, for han ligger som sagt på sofaen og sover, og egentligt ved jeg ikke hvad jeg skal sige til ham, for føler han sætter hele vores forhold over styr til fordel for denne “ven”. Det er en snak vi har haft før, hver gang han er i kontakt med vennen.
Det er som om han overdriver det, når de snakker i perioder, deres venskab fylder for meget i forhold til familien. Selv vores børn siger “ej skal du ned til ham igen”
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, min mand og jeg er ikke dem der har super mange venner, så det er dejligt at han har en, men ikke når det ødelægger alt andet. Vi har haft mange problemer med at han løj om alt muligt tidligere i vores forhold, noget jeg troede vi havde styr på, men kan mærke mistilliden vokser i mig igen.
når han ikke ses med vennen har vi det skønt sammen, og der er intet jeg kan klage over, min mand er bare ikke sig selv i de perioder de ses
Jeg ved godt, at tråden tog en retning, som du hverken havde regnet med eller er enig i, men jeg håber alligevel, at det har givet dig nogle tanker i forhold til, hvem der bærer skylden, og hvad I udsætter jeres børn og miljø for.
Håber, at I finder hjælp til din mand, og så løser problemet med vennen nok sig selv.
