At bede min mand vælge mellem mig, eller hans ven

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, og jeg er på vej ud i en situation hvor jeg overvejer at bede min mand vælge mellem mig og hans ven. Noget jeg ikke bryder mig om, men her kommer hvorfor:

jeg har været sammen med min mand i mange mange år, tidligere i hans liv har han røget meget hash, og til fester tog han stoffer, noget som han ikke har gjort i omkring 10 år nu. 
han har en ven som han har kendt altid, men de snakker kun sammen i perioder, der sker et mønster hver gang i “finder hinanden igen” de hænger ud, fint, men hver gang de er sammen er det umuligt at komme i kontakt med min mand, han skal bare der ned og drikke et par øl, og er så væk hele natten, kommer dalrende hjem i løbet af den næste dag og sover den væk. Hver gang han bruger tid med denne ven, ryger han mere hash igen (han har altid godt kunne lide en lille en ind i mellem, men slet ikke noget voldsomt). Denne ven har ingen kæreste, børn, job osv. min mand har pjækket en hel uge fra jobbet, efter de er begyndt at ses igen, endda med et forsøg på at lyve for mig om at han pludseligt havde fri, men jeg kender ham og kunne se han løj, og han talte over sig og indrømmede til sidst at det var løgn. 

i denne weekend tog det så overhånd, han tog ned til vennen fredag eftermiddag, og er først kommet hjem her søndag morgen, han har sovet hele dagen. Jeg VED de har siddet og taget stoffer hele natten. Vi skulle havde været sammen med min familie, men det kom han jo så ikke. Jeg har siddet alene med to børn siden fredag. 

Det der undrer mig er at han i disse perioder virker sur og fraværende her hjemme, og er meget på telefonen, og skriver med vennen (og jeg ved godt det er “forbudt” men har tjekket hans Messenger og det er vennen han skriver med, samt vi har fælles telefon-halløj og der er ikke beskeder eller opkald til ukendte numre).

jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, jeg har af gode grunde ikke snakket med ham endnu, for han ligger som sagt på sofaen og sover, og egentligt ved jeg ikke hvad jeg skal sige til ham, for føler han sætter hele vores forhold over styr til fordel for denne “ven”. Det er en snak vi har haft før, hver gang han er i kontakt med vennen. 

Det er som om han overdriver det, når de snakker i perioder, deres venskab fylder for meget i forhold til familien. Selv vores børn siger “ej skal du ned til ham igen”

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, min mand og jeg er ikke dem der har super mange venner, så det er dejligt at han har en, men ikke når det ødelægger alt andet. Vi har haft mange problemer med at han løj om alt muligt tidligere i vores forhold, noget jeg troede vi havde styr på, men kan mærke mistilliden vokser i mig igen. 

når han ikke ses med vennen har vi det skønt sammen, og der er intet jeg kan klage over, min mand er bare ikke sig selv i de perioder de ses

Anonym skriver:

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, og jeg er på vej ud i en situation hvor jeg overvejer at bede min mand vælge mellem mig og hans ven. Noget jeg ikke bryder mig om, men her kommer hvorfor:

 

jeg har været sammen med min mand i mange mange år, tidligere i hans liv har han røget meget hash, og til fester tog han stoffer, noget som han ikke har gjort i omkring 10 år nu. 
han har en ven som han har kendt altid, men de snakker kun sammen i perioder, der sker et mønster hver gang i “finder hinanden igen” de hænger ud, fint, men hver gang de er sammen er det umuligt at komme i kontakt med min mand, han skal bare der ned og drikke et par øl, og er så væk hele natten, kommer dalrende hjem i løbet af den næste dag og sover den væk. Hver gang han bruger tid med denne ven, ryger han mere hash igen (han har altid godt kunne lide en lille en ind i mellem, men slet ikke noget voldsomt). Denne ven har ingen kæreste, børn, job osv. min mand har pjækket en hel uge fra jobbet, efter de er begyndt at ses igen, endda med et forsøg på at lyve for mig om at han pludseligt havde fri, men jeg kender ham og kunne se han løj, og han talte over sig og indrømmede til sidst at det var løgn. 

i denne weekend tog det så overhånd, han tog ned til vennen fredag eftermiddag, og er først kommet hjem her søndag morgen, han har sovet hele dagen. Jeg VED de har siddet og taget stoffer hele natten. Vi skulle havde været sammen med min familie, men det kom han jo så ikke. Jeg har siddet alene med to børn siden fredag. 

Det der undrer mig er at han i disse perioder virker sur og fraværende her hjemme, og er meget på telefonen, og skriver med vennen (og jeg ved godt det er “forbudt” men har tjekket hans Messenger og det er vennen han skriver med, samt vi har fælles telefon-halløj og der er ikke beskeder eller opkald til ukendte numre).

 

jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, jeg har af gode grunde ikke snakket med ham endnu, for han ligger som sagt på sofaen og sover, og egentligt ved jeg ikke hvad jeg skal sige til ham, for føler han sætter hele vores forhold over styr til fordel for denne “ven”. Det er en snak vi har haft før, hver gang han er i kontakt med vennen. 

Det er som om han overdriver det, når de snakker i perioder, deres venskab fylder for meget i forhold til familien. Selv vores børn siger “ej skal du ned til ham igen”

 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, min mand og jeg er ikke dem der har super mange venner, så det er dejligt at han har en, men ikke når det ødelægger alt andet. Vi har haft mange problemer med at han løj om alt muligt tidligere i vores forhold, noget jeg troede vi havde styr på, men kan mærke mistilliden vokser i mig igen. 

når han ikke ses med vennen har vi det skønt sammen, og der er intet jeg kan klage over, min mand er bare ikke sig selv i de perioder de ses

Jeg stod HELT af på "ikke noget voldsomt".

En far skal slet ikke være på samme adresse med stoffer eller hash, han skal ikke så meget som overveje at være i samme rum.

Hvad tænker du dog på, når du overhovedet accepterer dette i Inogen udstrækning???

Det kan godt være, at han er helt væk, men du hjælper ham med din opførsel.

Sig stop, han skal ikke have valget mellem dig og en ven, det er grotesk.

Jeg er enig.. Han er far, og så skal det liv lægges på hylden.. Jeg har selv røget hash nogle få gange, og ja bevares jeg kan da godt savne det engang imellem, men jeg er mor og skal under ingen omstændigheder være påvirket af den slags, når jeg er i nærheden af min datter! Og eftersom det er i kroppen i flere dage, så ville det betyde, at jeg skulle undvære min datter i flere dage, og det ville jeg aldrig! 

Og hvorfor finder du dig i, at han tager af sted, når du ved, at han komme hjem flere dage efter? Og hvorfor i alverden lader du ham sove rusen ud? Jeg ville losse ham ud af sengen med det samme og sige, at han kunne flytte og komme tilbage, når han ville være en ansvarlig og voksen far og mand 

Jeg er helt uenig med den anden bruger i, at det er voldsomt at ryge en joint en sjælden gang imellem. For mig er det ikke spor anderledes end at drikke sig en kæp i øret (og jeg hverken ryger eller drikker, så det er ikke derfor jeg har den holdning). Så længe han kan holde det på et minimum, og ikke ændrer personlighed generelt i hverdagen af det, så er det jo fint. Det er jo desværre bare meget tydeligt, at dette IKKE kan lade sig gøre så længe den "ven" er i hans liv. Må indrømme jeg faktisk har rigtig ondt af jer begge  Mest dig, for der er da ingen rimelighed i, at du bare skal efterlades en hel weekend med jeres børn uden det er aftalt! Det er at tage dig fuldstændig for givet og misbruge din tillid og tid. Men hold op, hvor synes jeg godt nok også det er synd for ham! Tænk at være så ensom i sit liv, at man kan ryge tilbage i den sump det ellers er lykkedes én at forlade. Han må virkelig have det svært indeni siden han kan "falde til patten" igen. Jeg synes helt ærligt slet ikke du skal fokusere på den ven lige nu. I første omgang ville det nok være mere relevant at få kontakt til noget misbrugsbehandling i jeres kommune? I mange kommuner kan man komme ind til en anonym rådgivende samtale omkring brug af rusmidler. Jeg ville simpelthen forsøge at google mulighederne i jeres område. Hvis han ikke vil tage med til en samtale kan du i første omgang tage afsted alene. Men i sidste ende må du stille ham stolen for døren hvis han ikke vil tage imod hjælp. Man kan ikke hjælpe én der ikke vil hjælpes, men man kan sætte grænser for hvad man selv vil være med til 

Søde du!

Du skriver, at du er overbevist om, at din mand og hans “ven” har taget stoffer, og at det er derfor, han pludselig var væk fra fredag-søndag uden, det var aftalt?

Muligt jeg lyder frygteligt gammeldags her, men... I min verden er det ALDRIG okay at tage stoffer! Der er en del grunde til, at det er ulovligt, tænker jeg  Jeg ville aldrig, aldrig, ALDRIG acceptere at min kæreste gjorde sådan noget. Stakkels dig og stakkels jeres børn!! Helt ærligt synes jeg, du skal sætte ham stolen for døren. Du og børnene fortjener altså langt bedre end det der. Hvad tænker han på?? Han lyder da frygteligt egoistisk. Øv! Sender dig et kæmpe knus - det lyder som om, du har brug for det 

KK1988 skriver:

Søde du!

Du skriver, at du er overbevist om, at din mand og hans “ven” har taget stoffer, og at det er derfor, han pludselig var væk fra fredag-søndag uden, det var aftalt?

Muligt jeg lyder frygteligt gammeldags her, men... I min verden er det ALDRIG okay at tage stoffer! Der er en del grunde til, at det er ulovligt, tænker jeg  Jeg ville aldrig, aldrig, ALDRIG acceptere at min kæreste gjorde sådan noget. Stakkels dig og stakkels jeres børn!! Helt ærligt synes jeg, du skal sætte ham stolen for døren. Du og børnene fortjener altså langt bedre end det der. Hvad tænker han på?? Han lyder da frygteligt egoistisk. Øv! Sender dig et kæmpe knus - det lyder som om, du har brug for det 

Jeg synes nemlig heller ikke det er okay med stoffer, og det ved han, jeg har aldrig selv været en del af det miljø, og han har ikke taget noget i omkring 10 år, derfor er jeg også helt chokeret. 

normalt ryger han hash en til to gange om ugen, efter børnene er puttet, og det er derfor ikke noget de oplever. Han er vokset op med en mor som glædeligt tog stoffer foran ham i weekenden, ingen i familien er en del af deres børns liv, har ingen uddannelse osv, så han er kommet rigtig langt væk fra sin baggrund.

jeg ved simpelthen ikke hvad der er med denne ven siden han skider på alt hvad der er godt i hans liv, og alt hvad han har opnået, når han er i hans selskab. Normaltid er han en meget velfungerende og omsorgsfuld mand som er der for mig og hans børn

Nielsen333 skriver:

Jeg er helt uenig med den anden bruger i, at det er voldsomt at ryge en joint en sjælden gang imellem. For mig er det ikke spor anderledes end at drikke sig en kæp i øret (og jeg hverken ryger eller drikker, så det er ikke derfor jeg har den holdning). Så længe han kan holde det på et minimum, og ikke ændrer personlighed generelt i hverdagen af det, så er det jo fint. Det er jo desværre bare meget tydeligt, at dette IKKE kan lade sig gøre så længe den "ven" er i hans liv. Må indrømme jeg faktisk har rigtig ondt af jer begge  Mest dig, for der er da ingen rimelighed i, at du bare skal efterlades en hel weekend med jeres børn uden det er aftalt! Det er at tage dig fuldstændig for givet og misbruge din tillid og tid. Men hold op, hvor synes jeg godt nok også det er synd for ham! Tænk at være så ensom i sit liv, at man kan ryge tilbage i den sump det ellers er lykkedes én at forlade. Han må virkelig have det svært indeni siden han kan "falde til patten" igen. Jeg synes helt ærligt slet ikke du skal fokusere på den ven lige nu. I første omgang ville det nok være mere relevant at få kontakt til noget misbrugsbehandling i jeres kommune? I mange kommuner kan man komme ind til en anonym rådgivende samtale omkring brug af rusmidler. Jeg ville simpelthen forsøge at google mulighederne i jeres område. Hvis han ikke vil tage med til en samtale kan du i første omgang tage afsted alene. Men i sidste ende må du stille ham stolen for døren hvis han ikke vil tage imod hjælp. Man kan ikke hjælpe én der ikke vil hjælpes, men man kan sætte grænser for hvad man selv vil være med til 

 

 

 

Du skriver præcis hvad jeg tænker inden i. For jeg ved han har det svært inden i, han er vokset op i et rigtig dårligt miljø, med masser af svigt, stoffer, og generelt ingen værdi for familielivet, han ligger så langt fra resten af hans familie. 

han ryger hash en til to gange om ugen efter børnene er puttet, så det er virkeligt ikke noget der påvirker noget for mig eller børnene.

jeg har før sagt at jeg synes han skulle søge hjælp hos en psykolog eller lign for at få bearbejdet noget af det han har oplevet. For der er også ting han ikke har fortalt mig, sådan rigtigt om. Som han kun lige har nævnt kort, men ikke vil uddybe.

men han vil ikke, vi har før snakket om misbrugscenter, men han er overbevist om at han kan klare det selv, hvilket han jo også kan i et vist omfang, bare ikke lige det sidste... 

og når så vennen kommer ind i livet sætter han det hele over styr igen og vores forhold lider under det

Anonym skriver:

Jeg synes nemlig heller ikke det er okay med stoffer, og det ved han, jeg har aldrig selv været en del af det miljø, og han har ikke taget noget i omkring 10 år, derfor er jeg også helt chokeret. 

normalt ryger han hash en til to gange om ugen, efter børnene er puttet, og det er derfor ikke noget de oplever. Han er vokset op med en mor som glædeligt tog stoffer foran ham i weekenden, ingen i familien er en del af deres børns liv, har ingen uddannelse osv, så han er kommet rigtig langt væk fra sin baggrund.

 

jeg ved simpelthen ikke hvad der er med denne ven siden han skider på alt hvad der er godt i hans liv, og alt hvad han har opnået, når han er i hans selskab. Normaltid er han en meget velfungerende og omsorgsfuld mand som er der for mig og hans børn

Åh ha! Jeg ved slet ikke nok om misbrugere til at kunne sige, hvad man kan “styre” og ikke styre. Så det her er udelukkende vurderet udefra:

Jeg tænker helt klart mit om, at han i det hele taget ryger hash - uanset om børnene ser det eller ej. Men det er skideligegyldigt, hvad andre synes i den optik - her læser jeg det som, at hee har du valgt at acceptere, at han ryger et par gange om ugen, og det er 100% op til dig, hvad du vil acceptere og ikke acceptere 

Til gengæld læser jeg klart og tydeligt, at du ikke kan acceptere, at han ses med sin ven, for det lyder ikke som om, han kan styre det - overhovedet. Igen: jeg ved ikke nok om misbrugere eller tidligere misbrugere til at kunne udtale mig klart om det, MEN jeg synes ikke, det lyder så godt med det venskab, for det lyder som om, han går tilbage til nogle mønstre, han ikke kan kontrollere. Hvordan ved du, om det pludselig eskalerer og han så også begynder på lige lidt mere og lige lidt mere og lige lidt mere? Jeg synes, det lyder som om, han er på vej ud på en farlig glidebane. Især hans opvækst taget i betragtning - uh hvor lyder det heller ikke rart!! 

Hvis jeg var dig, ville jeg tænke på børnene (og mig selv) først og sætte foden for døren nu! Helt ærligt ville jeg ikke acceptere nogen former for stoffer (ej heller joints) og jeg ville nok også tvinge ham til behandling, men man skal nok også ville hjælpes før, man kan hjælpes. Du skal i hvert fald lytte til dig selv og din mavefornemmelse og gøre det, du har det bedst med 

Anonym skriver:

Jeg synes nemlig heller ikke det er okay med stoffer, og det ved han, jeg har aldrig selv været en del af det miljø, og han har ikke taget noget i omkring 10 år, derfor er jeg også helt chokeret. 

normalt ryger han hash en til to gange om ugen, efter børnene er puttet, og det er derfor ikke noget de oplever. Han er vokset op med en mor som glædeligt tog stoffer foran ham i weekenden, ingen i familien er en del af deres børns liv, har ingen uddannelse osv, så han er kommet rigtig langt væk fra sin baggrund.

 

jeg ved simpelthen ikke hvad der er med denne ven siden han skider på alt hvad der er godt i hans liv, og alt hvad han har opnået, når han er i hans selskab. Normaltid er han en meget velfungerende og omsorgsfuld mand som er der for mig og hans børn

Stop lige.

Han har ikke taget noget i 10 år - men han ryger hash.

Det der giver ingen mening. Det er selvmodsigende.

Du er sammen med en misbruger. Dine børns far er misbruger. Dine børn vokser op med misbrug i hjemmet.

Hvorfor accepterer du det? Hvorfor er det normalt i din verden?  

Du skylder skylden på vennen. 

Det er din mand, der er skyldig her, der er ingen, der tvinger ham til at være sammen med vennen. Der er ingen, der tvinger ham til at tage stoffer. Der er ingen, der tvinger ham væk fra jeres børn en hel weekend. Der er ingen, der tvinger ham til at misbruge hash og bringe stoffer ind i samme hjem, hvor du og børnene bor.

Det er et VALG, HAN TAGER.

Når jeres børn møder stoffer  - skal de så også sige "jamen, min far røg hash hele tiden. Mor vidste det godt, men hun gjorde ikke noget ved det. De troede ikke, at vi lod mærke til det, men det gjorde vi. Når jeg er vokset op i et misbrugerhjem, så er det ok at tage stoffer".

Du skal tage ansvar. Din mand skal tage ansvar.

Kære du

undskylder på forhold hvis det lyder lidt hård det jeg skriver 

du skriver du overvejer at be din mand om at valg i mellem dig og hans ven jeg tro der er stor synlighed for at han vælger sin ven frem for dig er du klar til det? For på mig virker det som om han allerede har tager dette valg men bare hold dig hen så måske du i stedet for skulle tænkt på dig og børne og tag beslutte om i skal havde et liv sammen eller hver for sig