Praktiserende læge...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

25. juni 2020

Babydreams

Anonym skriver:

Jeg er tilknyttet et lægehus. Hvor jeg en rigtig sød læge. Der er to sekretærer tilknyttet. Den ene mere sur og spydig end den anden. Begge damer. De taler begge to utroligt grimt til mig og andre patienter. Jeg har ofte siddet i venteværelset hvor jeg kan høre når de besvare opkald. Tonen er generelt rigtig sur og nedladende. 
Jeg ringede for en del måneder siden nu, og fortalte om mine symptomer; feber (40,8), ondt i brystet og voldsom hoste. Jeg ønskede en tid til at blive lyttet på. Jeg fik kastet i hovedet “tror du ikke bare det er psykisk”  I øvrigt nægtede hun at give mig en tid hos lægen. Senere samme dag dejser jeg om derhjemme. Jeg får en tid ved vagtlægen som hurtigt kunne konstante en dobbeltsidet lungebetændelse og tårnhøjt infektionstal.

De kan også begge to finde på at sige at hvis ikke der er feber eller vægttab i forbindelse med det man nu ringer om, så kan man ikke få en tid. Udover det KRÆVER de hver gang at vide hvad det handler om og hvorfor man vil have en tid ved lægen ellers får man ikke en tid

Jeg har klaget flere gange. Ligeledes har andre fra lægehuset. Men der sker ingenting? Flere hsr skiftet læge, kun pga de to sekretærer. 

Nu til spørgsmålet: må praktiserende læge bede sine patienter om at finde en anden læge da de ikke kan have lægefagligt samarbejde med springer der bliver ved med at klage over klinikkens medarbejdere.

Jeg og to andre (som jeg kender) har fået samme besked fra klinikken om at vi skal finde en anden læge til os og vores børn. Må de det? Jeg synes simpelthen det er under al kritik der er ansat sekretærer som behandler patienter på den måde. 

Sagen er så den at nu er jeg og mine børn uden læge. Lægeskift koster penge, og grundet corona krisen er jeg personligt hårdt ramt økonomisk. 

Din personlige mening om dit dat og dut kan jeg ikke bruge til noget. Men hvis du VED noget høre jeg meget gerne nærmere. 
Tak på forhånd. 



En læge må gerne opsige samarbejdet med deres patienter, men jeg syntes det grundlag du giver er meget ramt - og øv at nogle sekretær er sådan, har selv stødt på dem en del gange, og har altid tænkt "hvis det var mig der sad på deres plads, ville jeg aldrig være sådan"

Nu sidder jeg så på sådan en plads, og jeg holder ved det jeg har tænkt, jeg taler ordentlig, er anerkendende, men samtidig er det også nødvendigt at jeg til tider er "krævende" netop når patienter vil have en tid ved lægen, det er nødvendigt for mig at vide hvor akut der er, hvor længe det i princippet kan vente, eller om jeg vurdere at det er bedst de ringer i lægens telefon tid, og det er bestemt ikke for at være ubehøvlet jeg spørger om, hvad der drejer sig om 

Når man sidder sådan et sted, syntes jeg at det er hamrende vigtigt at være tålmodig, og ja det kan være hamrende svært hvis man har en i den anden ende der snakker ubehøvlet til mig, dog er der vigtig for mig at jeg tænker i den situation at det er mig der er den professionelle 

Men vi alle er jo så forskellige, men efter hvad du skriver syntes jeg som sagt at det er et tyndt grundlag at bede dig om at skifte læge på - kan du evt skrive en e-konsultation til din læge, omkring problemet? 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. juni 2020

Anonym trådstarter

Babydreams skriver:



En læge må gerne opsige samarbejdet med deres patienter, men jeg syntes det grundlag du giver er meget ramt - og øv at nogle sekretær er sådan, har selv stødt på dem en del gange, og har altid tænkt "hvis det var mig der sad på deres plads, ville jeg aldrig være sådan"

Nu sidder jeg så på sådan en plads, og jeg holder ved det jeg har tænkt, jeg taler ordentlig, er anerkendende, men samtidig er det også nødvendigt at jeg til tider er "krævende" netop når patienter vil have en tid ved lægen, det er nødvendigt for mig at vide hvor akut der er, hvor længe det i princippet kan vente, eller om jeg vurdere at det er bedst de ringer i lægens telefon tid, og det er bestemt ikke for at være ubehøvlet jeg spørger om, hvad der drejer sig om 

Når man sidder sådan et sted, syntes jeg at det er hamrende vigtigt at være tålmodig, og ja det kan være hamrende svært hvis man har en i den anden ende der snakker ubehøvlet til mig, dog er der vigtig for mig at jeg tænker i den situation at det er mig der er den professionelle 

Men vi alle er jo så forskellige, men efter hvad du skriver syntes jeg som sagt at det er et tyndt grundlag at bede dig om at skifte læge på - kan du evt skrive en e-konsultation til din læge, omkring problemet? 



Jeg har været i dialog med lægen flere gange. Ligeledes har jeg klaget mange gange. Det har andre også gjort. 
I den klinik er der ikke noget der hedder at man kan ringe og snakke med lægen. Det er kun sekretæren man kan snakke med. 

Anmeld Citér

25. juni 2020

Anonym trådstarter

Mor og meget mere skriver:



Lægen ser jo nok anderledes på det. Ellers havde han/hun ikke opsagt dig som patient. Og du ryger jo ikke ud, fordi sekretærerne er grove - du må have sagt/gjort noget, som de og lægen ikke fandt acceptabelt. 



Det er to andre der også er ‘smidt ud’ hvis man kan kalde det det. I Beskeden står der at de ikke vil acceptere der bliver klaget over deres personale. 

Anmeld Citér

25. juni 2020

Anonym trådstarter

Abracadabra skriver:

Min opfattelse er, at det er meget sjældent, en praktiserende læge afslutter et samarbejde med en patient. Som regel kan konflikterne jo løses... men hvis personalet i en klinik føler sig forulempet, vil lægen formentlig tillægge personalets oplevelser større værdi end patientens. 

Det er helt almindeligt, at sekretæren spørger til konsultationens emne (og det vil du opleve stort set alle steder). Det er så lægen kan forberede sig og fx have udstyr til gynækologisk udstyr lagt frem. Hvis klinikken har udstyr til 3 gynækologiske undersøgelser om dagen, skal der fx heller ikke planlægges 4. 

Som læge er jeg VIRKELIG taknemmelig for muligheden for at forberede mig mentalt til fx en samtale om selvmordstanker versus en samtale om prævention. Alle får en bedre samtale af, at emnet er klart på forhånd - vigtigst af alt får PATIENTEN den bedste behandling. 

Så at du nægter at oplyse emnet på forhånd, vanskeliggør samarbejdet. Hvis din og sekretærernes kemi tilmed er helt forkert gør det værre. Hvis du derudover har talt vredt til sekretærerne, så ryger du ud. At du så skal køre 30 km på ethjulet cykel til den nærmeste læge er ligegyldigt. 

Samarbejdet med din lokale lægeklinik går begge veje - og er mellem dig og klinikken, ikke kun mellem dig og lægen. Og I er åbenbart aktuelt ikke tilfredse med hinanden - så du skal altså finde en anden. 

Jeg har prøvet at uddybe lidt fra lægens side - jeg håber, at det gjorde det lidt klarere. 



Hvor er det lige jeg udtaler at jeg NÆGTER at fortælle hvorfor jeg ønsker en tid? 

Anmeld Citér

25. juni 2020

Anonym

Jeg har prøvet det, bare hos ørelægen. Den ene gang blev vi nærmest skældt ud over, hvorfor vi dog ikke ringede noget før og den anden gang blev jeg skældt ud i telefonen over, at jeg ringede for at fortælle om mit barns symptomer og at vi ønskede at få tjekket barnet. Hun brokkede sig til over, at jeg ikke kunne få en tid, for de var helt booket den dag. Hun talte til mig, som om at jeg måtte da vide, at de havde travlt  Så i løbet af samtalen, så ændrede hun fuldstændig adfærd og så havde de lige pludselig en tid alligevel. Og da vi så kom derop (og jeg havde mit andet barn med, fordi han blev hjemme fra børnehave, om jeg egentlig også gerne ville have tjekket, men jeg var indforstået med  at det ikke blev den dag, jeg havde slet ikke bedt om det), men så var der helt tomt i venteværelset og pludselig kunne de da også lige tjekke ham. Og det var ikke fordi, der var noget, jeg kunne misforstå. Hun var skide sur. Og jeg sad med en følelse af, at undskyld, jeg åbenbart ringer på et dårligt tidspunkt.... Men det kunne jeg da ikke vide. Og det er da ærlig talt heller min opgave at bekymre mig om det. Og jeg var på ingen måde sur eller krævede en tid. Blev bare nærmest afbrudt og angrebet.. Hun er vist heldigvis gået på pension nu  Nogle er bare sådan og så sidder man der og tænker, hvordan de dog kan få lov til at tale sådan til andre mennesker 

Anmeld Citér

25. juni 2020

Abracadabra

Anonym skriver:



Hvor er det lige jeg udtaler at jeg NÆGTER at fortælle hvorfor jeg ønsker en tid? 



Så har jeg misforstået. Jeg troede, at en del af din kritik af sekretærerne var, at de spurgte til samtalens emne, og at du ikke altid ønskede at oplyse det. For hvis det forholder sig sådan, gør du dig selv en gammeldags bjørnetjeneste. Den umiddelbare tilfredsstillelse ved at sige ‘det rager ikke dig’ til sekretæren (måske med pænere ord) modsvarer ikke den store gene ved at få en halvdårlig lægesamtale - eller blive pålagt et lægeskift. 

Anmeld Citér

26. juni 2020

Mor og meget mere

Profilbillede for Mor og meget mere
Anonym skriver:



Det er to andre der også er ‘smidt ud’ hvis man kan kalde det det. I Beskeden står der at de ikke vil acceptere der bliver klaget over deres personale. 



Det lyder også som den fornuftigste løsning. Lægen er tydeligvis tilfreds med sine ansatte og skal selvfølgelig ikke spilde sin tid med at modtage og forholde sig til talrige klager fra de samme patienter. Og da sekretærerne er en del af “pakken”, når du er patient ved dét lægehus, og du ikke kan forlige dig med deres væremåde, giver det god mening, at du må finde en anden læge. 
Noget andet er, at du jo ikke ved, om lægen er så “sød”, som du oplever - han/hun er formentlig med til at instruere sekretærerne i at sikre sig, at patienter har gyldig grund til at få en tid. Og han/hun bakker nu sine ansatte op. Der er jo tale om et samarbejde mellem læge og ansatte, ikke om to adskilte enheder. 
Jeg har også oplevet lidt stramme lægesekretærer, men en del af deres opgave er jo netop at være sluser, der sørger for, at lægen ikke bestormes af patienter, som reelt ikke behøver at blive tilset af lægen. Både af hensyn til lægen og til andre patienter. Det er uden tvivl en utaknemmelig opgave til tider. Jeg har ikke oplevet det som så stort et problem, at jeg ville klage - så ofte har jeg slet ikke været i kontakt med lægen (og sekretærer) - men når du har haft brug for at klage mange gange, giver det nok god mening, at du bliver patient et sted, hvor kemien er bedre mellem dig og alle ansatte. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.