Min opfattelse er, at det er meget sjældent, en praktiserende læge afslutter et samarbejde med en patient. Som regel kan konflikterne jo løses... men hvis personalet i en klinik føler sig forulempet, vil lægen formentlig tillægge personalets oplevelser større værdi end patientens.
Det er helt almindeligt, at sekretæren spørger til konsultationens emne (og det vil du opleve stort set alle steder). Det er så lægen kan forberede sig og fx have udstyr til gynækologisk udstyr lagt frem. Hvis klinikken har udstyr til 3 gynækologiske undersøgelser om dagen, skal der fx heller ikke planlægges 4.
Som læge er jeg VIRKELIG taknemmelig for muligheden for at forberede mig mentalt til fx en samtale om selvmordstanker versus en samtale om prævention. Alle får en bedre samtale af, at emnet er klart på forhånd - vigtigst af alt får PATIENTEN den bedste behandling.
Så at du nægter at oplyse emnet på forhånd, vanskeliggør samarbejdet. Hvis din og sekretærernes kemi tilmed er helt forkert gør det værre. Hvis du derudover har talt vredt til sekretærerne, så ryger du ud. At du så skal køre 30 km på ethjulet cykel til den nærmeste læge er ligegyldigt.
Samarbejdet med din lokale lægeklinik går begge veje - og er mellem dig og klinikken, ikke kun mellem dig og lægen. Og I er åbenbart aktuelt ikke tilfredse med hinanden - så du skal altså finde en anden.
Jeg har prøvet at uddybe lidt fra lægens side - jeg håber, at det gjorde det lidt klarere.
Anmeld
Citér