Jeg har to mor'er

Jeg var endelig sammen med min 6-årige i går.

H*n og min eks har i de sidste to måneder boet hjemme ved hans mor (og skal fortsætte med det), og på et tidspunkt da vi er legepladsen hører jeg mit barn fortælle et andet barn "jeg har to mor'er". Jeg sad tilfældigvis lige ved siden af, så jeg spurgte ind til det og fik at vide at det var mig og bedste. H*n kom så med en kommentar om at h*n ikke altid ved hvilken mor de snakker om.

Lige i øjeblikket sagde jeg at så kunne h*n jo bar kalde mig mama (som h*n gjorde en overgang), men efter jeg kom hjem og har fået tænkt lidt over det, blev jeg i tvivl; kan jeg godt tillade mig at bede min eks om at kalde sin mor for "bedste" når han taler til hende og vores barn er i nærheden? Kunne nemlig godt forestille mig at det er dér problemet er opstået.

Ej det skal barnet da nok finde ud af, barnet kalder vel ikke farmor for mor? - det er vel kun far der gør det og kun når han taler direkte til hende ? - så længe hun bliver omtalt som farmor /bedste, så burde barnet hurtigt finde ud af det

Edit: ser at barnet er 6 år, så ville jeg da forklare barnet at farmor er fars mor og ikke hans/hendes mor

Anonym skriver:

Jeg var endelig sammen med min 6-årige i går.

H*n og min eks har i de sidste to måneder boet hjemme ved hans mor (og skal fortsætte med det), og på et tidspunkt da vi er legepladsen hører jeg mit barn fortælle et andet barn "jeg har to mor'er". Jeg sad tilfældigvis lige ved siden af, så jeg spurgte ind til det og fik at vide at det var mig og bedste. H*n kom så med en kommentar om at h*n ikke altid ved hvilken mor de snakker om.

Lige i øjeblikket sagde jeg at så kunne h*n jo bar kalde mig mama (som h*n gjorde en overgang), men efter jeg kom hjem og har fået tænkt lidt over det, blev jeg i tvivl; kan jeg godt tillade mig at bede min eks om at kalde sin mor for "bedste" når han taler til hende og vores barn er i nærheden? Kunne nemlig godt forestille mig at det er dér problemet er opstået.

Nej han skal da kalde hende mor. For det er hun. 

Men det er da bare at forklare barnet at hun hedder farmor, fordi hun er fars mor. Barnet er stor nok til at forstå det.

Soonmom skriver:

Ej det skal barnet da nok finde ud af, barnet kalder vel ikke farmor for mor? - det er vel kun far der gør det og kun når han taler direkte til hende ? - så længe hun bliver omtalt som farmor /bedste, så burde barnet hurtigt finde ud af det

Edit: ser at barnet er 6 år, så ville jeg da forklare barnet at farmor er fars mor og ikke hans/hendes mor

det håber jeg.

Jeg frygter bare at det faktum at vi alle boede sammen fra før h*n blev født til h*n var 3½ og så igen nu, og at farmor godt kan være dominerende, gør at jeg bliver skubbet ud af barnets liv og derfor ikke den "vigtige" mor. 

Anonym skriver:

Jeg var endelig sammen med min 6-årige i går.

H*n og min eks har i de sidste to måneder boet hjemme ved hans mor (og skal fortsætte med det), og på et tidspunkt da vi er legepladsen hører jeg mit barn fortælle et andet barn "jeg har to mor'er". Jeg sad tilfældigvis lige ved siden af, så jeg spurgte ind til det og fik at vide at det var mig og bedste. H*n kom så med en kommentar om at h*n ikke altid ved hvilken mor de snakker om.

Lige i øjeblikket sagde jeg at så kunne h*n jo bar kalde mig mama (som h*n gjorde en overgang), men efter jeg kom hjem og har fået tænkt lidt over det, blev jeg i tvivl; kan jeg godt tillade mig at bede min eks om at kalde sin mor for "bedste" når han taler til hende og vores barn er i nærheden? Kunne nemlig godt forestille mig at det er dér problemet er opstået.

Jeg tror ikke, du skal gå så meget op i ordet, hun bruger, men mere i situationen, hun står i. I praksis har hun jo ikke haft sin mor hos sig i flere måneder og rent faktisk haft “en anden mor”, farmor, i hverdagen. To måneder er meget lang tid i en 6-årigs liv, og du må nok forvente, at det varer en tid, før hun opfatter dig som “primær-mor” igen. 
Jeg har flere gange tænkt på, om hun kan føle sig svigtet af dig og har lidt mere under den lange adskillelse, end I er bevidste om? Det var måske en idé lige at overveje, om hun - og I - kunne have gavn af familieterapeutisk støtte. En skilsmisse, flytning til en anden landsdel og en langvarig adskillelse fra mor er immervæk voldsomme forandringer at håndtere.  

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror ikke, du skal gå så meget op i ordet, hun bruger, men mere i situationen, hun står i. I praksis har hun jo ikke haft sin mor hos sig i flere måneder og rent faktisk haft “en anden mor”, farmor, i hverdagen. To måneder er meget lang tid i en 6-årigs liv, og du må nok forvente, at det varer en tid, før hun opfatter dig som “primær-mor” igen. 
Jeg har flere gange tænkt på, om hun kan føle sig svigtet af dig og har lidt mere under den lange adskillelse, end I er bevidste om? Det var måske en idé lige at overveje, om hun - og I - kunne have gavn af familieterapeutisk støtte. En skilsmisse, flytning til en anden landsdel og en langvarig adskillelse fra mor er immervæk voldsomme forandringer at håndtere.  

Hvilke andre tråde har du læst

ts: det er laaang tid for en på 6 år. Jeg er helt enig i at du må forvente noget tid før du bliver den primære. Jeg forstår ikke baggrunden for at vælge sit barn fra i 2 mnd og forventeligt mere..?

hvis du er flyttet væk fra barnet - hvorfor..?

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror ikke, du skal gå så meget op i ordet, hun bruger, men mere i situationen, hun står i. I praksis har hun jo ikke haft sin mor hos sig i flere måneder og rent faktisk haft “en anden mor”, farmor, i hverdagen. To måneder er meget lang tid i en 6-årigs liv, og du må nok forvente, at det varer en tid, før hun opfatter dig som “primær-mor” igen. 
Jeg har flere gange tænkt på, om hun kan føle sig svigtet af dig og har lidt mere under den lange adskillelse, end I er bevidste om? Det var måske en idé lige at overveje, om hun - og I - kunne have gavn af familieterapeutisk støtte. En skilsmisse, flytning til en anden landsdel og en langvarig adskillelse fra mor er immervæk voldsomme forandringer at håndtere.  

jeg tror du forveksler mig med en anden mor. Her er den lange adskillelse pga. "forældrefri ferie" og corona.

Anonym skriver:

Hvilke andre tråde har du læst

 

ts: det er laaang tid for en på 6 år. Jeg er helt enig i at du må forvente noget tid før du bliver den primære. Jeg forstår ikke baggrunden for at vælge sit barn fra i 2 mnd og forventeligt mere..?

hvis du er flyttet væk fra barnet - hvorfor..?

jeg har ikke frivilligt valgt det.

vores barn tog på "bedste-ferie" hos sine bedsteforældre uden mor og far, og så ramte corona og dertilhørende isolation. 

jeg tror du forveksler mig med en anden mor. Her er den lange adskillelse pga. "forældrefri ferie" og corona.

Jeg ved at det ikke er sjovt, men farmor har jo været "mor" for din datter, når hun har været der i over to måneder. Du er nødt til at give din datter tid til lige at vænne sig til at du er der igen, og så tag snakken med hende. Hun ved jo godt hvem hendes mor er, hvem der har født hende og alt det der, og at farmor er farmor, men når hun har levet med hende sådan i så lang tid, får hun følelsen af at hun har to mødre(og hun ser dig jo stadigvæk som mor, så det er ikke fordi du er skubbet ud) Tilbring så meget tid du kan med din datter, og så tag snakken med hende, hun er stor nok til at lære at der er far, mor og så er der farmor, og farmor er mor til far, men farmor til hende.
Har din eks været der i to måneder? for du skriver hun tog på ferie uden mor og far. 

Anonym skriver:

jeg tror du forveksler mig med en anden mor. Her er den lange adskillelse pga. "forældrefri ferie" og corona.

Det er også den situation, jeg tænker på, men uanset er essensen vel den samme? - I har været adskilt i to måneder, barnet skal flytte/er flyttet hjem til farmor og sin far, som du ikke er sammen med?