Åhh blev så trist igår.

Valle81 skriver:

Hejsa,

Nej tror ikke han har fået gjort det, men når jeg kommer hjem fra arbejde idag, så kommer han til det:0)

Hvis det falder børn naturligt, så synes jeg det er en fantastisk anerkendelse.

Min kærestes søn kalder mig meget for mor, hvilket aldrig er noget jeg har bedt ham om. Jeg tiltaler mig altid selv som Christina overfor ham og det gør min kæreste også. Altså gå lige hen til Christina, vi skal op til Christina osv. Men han vælger selv at sige mor, og det giver vi ham lov til, hvis det er det han føler for

Men at sige til sit barn, du skal kalde ham for far, når han ikke er det, det synes jeg virkelig tangerer til sygeligt. Sorry

Har selv en datter på snart 6. Hun har aldrig haft et forhold til sin far, men er fuld bevidst om at selv om hun ikke ser ham, så er hen hendes far. Nu hvor hun har min kæreste i msit liv, siger hun, ja han er jo lidt min far, men jkeg kalder ham Kenny:0) Det er sødt, hun elsker min kæreste overalt på jorden, men min far siger hun, nej det er han ikke, jeg har min egen far:0) Og det respekterer vi da fuldt ud, skulle hun ville kalde Kenny for far en dag, så helt ok.

Tjah, blev bare så trist, og håber hun kan se problemet.

jeg vil give dig ret i at det ikke er smart at bede børnene om sådan noget :0) og jeg kan godt forstå frustrationen! men sygeligt ved jeg ikke om det er....

uanset hvad så skal han ikke kalde manden "far" hvis han ikke selv finder på det og føler for det :0)

...

Valle81 skriver:

Hejsa,

Nej tror ikke han har fået gjort det, men når jeg kommer hjem fra arbejde idag, så kommer han til det:0)

Hvis det falder børn naturligt, så synes jeg det er en fantastisk anerkendelse.

Min kærestes søn kalder mig meget for mor, hvilket aldrig er noget jeg har bedt ham om. Jeg tiltaler mig altid selv som Christina overfor ham og det gør min kæreste også. Altså gå lige hen til Christina, vi skal op til Christina osv. Men han vælger selv at sige mor, og det giver vi ham lov til, hvis det er det han føler for

Men at sige til sit barn, du skal kalde ham for far, når han ikke er det, det synes jeg virkelig tangerer til sygeligt. Sorry

Har selv en datter på snart 6. Hun har aldrig haft et forhold til sin far, men er fuld bevidst om at selv om hun ikke ser ham, så er hen hendes far. Nu hvor hun har min kæreste i msit liv, siger hun, ja han er jo lidt min far, men jkeg kalder ham Kenny:0) Det er sødt, hun elsker min kæreste overalt på jorden, men min far siger hun, nej det er han ikke, jeg har min egen far:0) Og det respekterer vi da fuldt ud, skulle hun ville kalde Kenny for far en dag, så helt ok.

Tjah, blev bare så trist, og håber hun kan se problemet.

kan godt forstå du bliver trist...ingen burde tvinges til sådan noget.

min ældste søn sku en dag tegne sin familie. han tegnede mor, far og lillebror (han har 2) da vi kom hjem snakkede vi om det...og han svarede.... ja det er mor, far og Dan (min mand) åh hvor det varmede min mands hjerte. "du er jo næsten min far" var hans svar

men jeg giver dig helt ret...børn skal kun gøre det hvis det falder dem naturligt....og hvor må det være skønt at din bonus søn kalder dig mor. jeg ville ønske at jeg havde så godt forhold til min bonus søn

jeg vil give dig ret i at det ikke er smart at bede børnene om sådan noget :0) og jeg kan godt forstå frustrationen! men sygeligt ved jeg ikke om det er....

uanset hvad så skal han ikke kalde manden "far" hvis han ikke selv finder på det og føler for det :0)

Ej sygeligt var også lige hårdt nok, men blev lige så harm:0) Jeg tager det faktisk i mig igen:0)

Valle81 skriver:

Ej sygeligt var også lige hårdt nok, men blev lige så harm:0) Jeg tager det faktisk i mig igen:0)

ja men jeg forstår dig godt.... det er klart bølgerne går højt når det er mennesker man elsker.... det er også derfor jeg mener det er så vigtigt at holde en god tone :0)

nutche skriver:

kan godt forstå du bliver trist...ingen burde tvinges til sådan noget.

min ældste søn sku en dag tegne sin familie. han tegnede mor, far og lillebror (han har 2) da vi kom hjem snakkede vi om det...og han svarede.... ja det er mor, far og Dan (min mand) åh hvor det varmede min mands hjerte. "du er jo næsten min far" var hans svar

men jeg giver dig helt ret...børn skal kun gøre det hvis det falder dem naturligt....og hvor må det være skønt at din bonus søn kalder dig mor. jeg ville ønske at jeg havde så godt forhold til min bonus søn

Hvor er det simpelthen bare en sød historie:0)

Og ja det varmer rigtig meget, så kan godt forstå at din mands hjerte smeltede. Og når børn føler det, så er det jo fordi man gør et super arbejde som bonus mor eller bonus far:0)

Min kærestes søn er snart 4, og en rigtig guldklump. Elsker ham af hele mit hjerte, og bliver også så blød i knæene når han siger mor eller kalder på mig og siger mor.

Knus Christina

ka-ri-na skriver:

ja men jeg forstår dig godt.... det er klart bølgerne går højt når det er mennesker man elsker.... det er også derfor jeg mener det er så vigtigt at holde en god tone :0)

Jeg kunne ikke være mere enig.

Desværre har de et anstrengt forhold, hvor de har meget svært ved at blive enige om tingene. Egentlig ikke fordi tonen er grim, og at de skændes og er modbydelige mod hinanden, men kan bare ikke ligge enes.

Så det er desværre endt i statsamt osv, for at få aftaler på plads og sådan. Men trods det god tone, men stadig svært at blive enige.

Det kunne værre meget værre, men ville elske hvis det var bedre.

Jeg har aldrig mødt hende og tror heller ikke jeg kommer til det. Hun ønsker ikke at møde mig. Jeg ville ønske at forholdene var gode, og at man kunne blive "gode" venner, der kunne have et got forhold, drikke en kop kaffe og være super eksempler for vores børn.

Men sådan er det bare sjældendt:0(

Valle81 skriver:

Jeg kunne ikke være mere enig.

Desværre har de et anstrengt forhold, hvor de har meget svært ved at blive enige om tingene. Egentlig ikke fordi tonen er grim, og at de skændes og er modbydelige mod hinanden, men kan bare ikke ligge enes.

Så det er desværre endt i statsamt osv, for at få aftaler på plads og sådan. Men trods det god tone, men stadig svært at blive enige.

Det kunne værre meget værre, men ville elske hvis det var bedre.

Jeg har aldrig mødt hende og tror heller ikke jeg kommer til det. Hun ønsker ikke at møde mig. Jeg ville ønske at forholdene var gode, og at man kunne blive "gode" venner, der kunne have et got forhold, drikke en kop kaffe og være super eksempler for vores børn.

Men sådan er det bare sjældendt:0(

nogen gange tror jeg faktisk lige så godt man kan tage i statsamtet med det samme og få fastsat aftalerne... så er der da een ting mindre at skændes om....

det er da trist hun ikke vil møde dig men det siger jo en del om hende.... hun har det ikke godt med tingene...

krydser fingre for at det bliver bedre i fremtiden og at hun bliver mere afklaret

knus

ka-ri-na skriver:

nogen gange tror jeg faktisk lige så godt man kan tage i statsamtet med det samme og få fastsat aftalerne... så er der da een ting mindre at skændes om....

det er da trist hun ikke vil møde dig men det siger jo en del om hende.... hun har det ikke godt med tingene...

krydser fingre for at det bliver bedre i fremtiden og at hun bliver mere afklaret

knus

Det tror jeg bestemt du har ret i. En tur i amtet, og så er det overstået, og man slipper måske for flere års tovtrækkeri og uenighed.

Jeg håber også det hele bliver bedre i fremtiden, og at vi en dag får et ok forhold:0)

Tak for dine søde ord og opmuntring.

Knus

Valle81 skriver:

Hvor er det simpelthen bare en sød historie:0)

Og ja det varmer rigtig meget, så kan godt forstå at din mands hjerte smeltede. Og når børn føler det, så er det jo fordi man gør et super arbejde som bonus mor eller bonus far:0)

Min kærestes søn er snart 4, og en rigtig guldklump. Elsker ham af hele mit hjerte, og bliver også så blød i knæene når han siger mor eller kalder på mig og siger mor.

Knus Christina

ja det er lige før jeg sidder og snøfter når jeg skriver historien ned

men uh hvor er det dejligt at læse om dit forhold til din bonus søn... mit er desværre lidt anstrengt. han har længe ment at det var min skyld at hans forældre ikke er sammen. (på trods af at de gik fra hinanden før han blev født) men nu hvor hans mor går i gifte tanker har det heldigvis hjulpet lidt.

og så er vores forhold blevet langt bedre efter han flyttede hjem til hans mor. for hvor er det bare vigtigt med et godt forhold til de "stakkels" børn.

men tilbage til emnet....så håber jeg de får snakket det igennem så han ikke skal føle sig tvunget til noget han ikke finder naturligt.