Åhh blev så trist igår.

Igår skulle min kære kæreste hente sin søn hjem til samvær. Henter ham om torsdagen, så har de fri om fredagen og han afleverer ham igen søndag:0)

Da han kommer hjem og min datter og hans søn er puttet kan jeg mærke noget er galt, og jeg spørger ham, hvad der er sket på turen.

Så sige han, jo da vi kører siger hans søn: Mor har sagt at storebror og jeg skal sige far til .... efter mor og ham er flyttet sammen. ( Det skal siges at storebror og min kærestes søn har hver deres far, som de har tæt og godt samvær og forhold til og moderen venter nu 3. barn med ham hun er flyttet sammen med)

Jeg fik det så skidt på børnenes vegne, tænk at de bliver bedt om noget der i hvert fald ikke falder min kærestes søn naturligt ind. Min kærestes søn har aldrig omtalt hans mors nye kæreste ved andet end hans navn. Min kærste sagde, at hans søn virkelig havde virket klemt ved det.

Jeg synes det er fantastisk, at når man som enlige forældre finder en ny partner, og at børnene kalder den nye partner for far eller mor fordi det for dem virker helt naturligt, selvom de også har et super forhold til deres rigtige mor eller frar.

Sagde til min kæreste at jeg virkelig synes at han skulle ringe til sin søns mor og fortælle hvad deres søn havde sagt, og udtrykke bekymring om delimmaet som børnene står i. Uden at virke sur og bebrejdende.

Puha, er bare så trist over, hvad dele børn nogle gange bliver udsat for.

Måtte bare lige af med mine tanker:0)

Måske det bare er mig... men jeg forstår ikke helt dette indlæg. Jeg forstår ikke hvad han sagde eller hvad hun (den anden mor vidst) havde bedt ham sige....

qp skriver:

Måske det bare er mig... men jeg forstår ikke helt dette indlæg. Jeg forstår ikke hvad han sagde eller hvad hun (den anden mor vidst) havde bedt ham sige....

moderen til sønnen havde bedt sønnen om at kalde sin stedfar for far, og det er dette som sønnen fortæller sin biofar.

qp skriver:

Måske det bare er mig... men jeg forstår ikke helt dette indlæg. Jeg forstår ikke hvad han sagde eller hvad hun (den anden mor vidst) havde bedt ham sige....

Sådan, har rettet i det. Læste det lige igen, og kunne godt se det var lidt rodet. Det blev det hurtigt, men ville ikke nævne navne:0)

Håber det er mere forståeligt nu:0)

har din kæreste snakket med drengenes mor?

for det var da noget jeg ville snakke med min ex om hvis min datter pludselig sku kalde hendes bonus mor for mor.

her hedder det "mor og ..." eller "far og ...." at børnene så nogen gange kommer til at kalde min mand for far.... ja det smiler vi lidt af

Valle81 skriver:

Sådan, har rettet i det. Læste det lige igen, og kunne godt se det var lidt rodet. Det blev det hurtigt, men ville ikke nævne navne:0)

Håber det er mere forståeligt nu:0)

Tak

hov...så ikke lige at du selv havde foreslået din kæreste det

det må de altså tale om, stille og roligt... hvis der er noget jeg har lært omkring delebørn så er det at man for alt i verden skal holde en ordentlig tone forældrene imellem.... men han må tale med sin eks om dette, forklare at det ikke er rart for sønnen at blive påduttet dette... og at det kommer helt af sig selv, hvis det kommer....

måske kan hun fortælle han hvorfor det er så vigtigt....

Synes også (som de andre) at det eneste rigtige er, at tale med "mor" om det.... Nu ved jeg ikke hvor gl drengen er men det er jo ikke sikkert, at det er helt rigtig hvad han fortæller. Børn har nogen gange en ret god fantasi og det kan jo være opstået i forbindelse med drengens egne reflektioner over sin "nye far".

nutche skriver:

har din kæreste snakket med drengenes mor?

for det var da noget jeg ville snakke med min ex om hvis min datter pludselig sku kalde hendes bonus mor for mor.

her hedder det "mor og ..." eller "far og ...." at børnene så nogen gange kommer til at kalde min mand for far.... ja det smiler vi lidt af

Hejsa,

Nej tror ikke han har fået gjort det, men når jeg kommer hjem fra arbejde idag, så kommer han til det:0)

Hvis det falder børn naturligt, så synes jeg det er en fantastisk anerkendelse.

Min kærestes søn kalder mig meget for mor, hvilket aldrig er noget jeg har bedt ham om. Jeg tiltaler mig altid selv som Christina overfor ham og det gør min kæreste også. Altså gå lige hen til Christina, vi skal op til Christina osv. Men han vælger selv at sige mor, og det giver vi ham lov til, hvis det er det han føler for

Men at sige til sit barn, du skal kalde ham for far, når han ikke er det, det synes jeg virkelig tangerer til sygeligt. Sorry

Har selv en datter på snart 6. Hun har aldrig haft et forhold til sin far, men er fuld bevidst om at selv om hun ikke ser ham, så er hen hendes far. Nu hvor hun har min kæreste i msit liv, siger hun, ja han er jo lidt min far, men jkeg kalder ham Kenny:0) Det er sødt, hun elsker min kæreste overalt på jorden, men min far siger hun, nej det er han ikke, jeg har min egen far:0) Og det respekterer vi da fuldt ud, skulle hun ville kalde Kenny for far en dag, så helt ok.

Tjah, blev bare så trist, og håber hun kan se problemet.