sove sammen, hvor længe

BAE skriver:

Har forældrene på noget tidspunkt faktisk snakket med deres børn om det? spurgt dem hvorfor de helst vil sove i den sammen seng?

sidst de sov hos mig (1½ år siden) var de nødt til at sove på hver deres værelse, og da jeg kunne se at hun blev direkte ked af det spurgte jeg hvorfor og dengang var svaret at hun var bange for monstret. Jeg ved ikke om deres forældre har snakket med dem siden.

Abracadabra skriver:

De skal jo indenfor meget nær fremtid lære at sove selv. Både af hensyn til evt kommende efterskole/ungdomsuddannelse og til kommende kærester. Forestil jer at besøge jeres første kæreste og finde ud af, at han som 15 årig stadig sover i seng med sin søster... eller forestil jer, at I skal sove hjemme hos en veninde som 14 årig, og hendes tvillingebror sniger sig ind for at sove mellem jer midt om natten. 

Til de tidlige teenageår hører også løsrivelse/frigørelse/selvstændiggørelse til. Man skal udvikles som individ - ikke bare som den ene halvdel af et sæt tvillinger. For deres egen skyld bør familien arbejde på børnenes individualisering. 

jeg ved de har haft venner/veninder overnattende og der har den anden gået til forældrene.

Anonym skriver:

jeg ved de har haft venner/veninder overnattende og der har den anden gået til forældrene.

Så synes jeg, at familien har et problem, som de bør kigge på. 

Anonym skriver:

Det er din mening. Men det er ikke nødvendigvis sandheden. 
i mit tilfælde havde jeg BRUG for tryghed helt frem til jeg var 13. Aå lad være og kom og sig man ikke har brug for den slags tryghed i den alder. 

og nej. Man er ikk i puberteten som 12 årig nødvendigvis. 

man har et mentalt problem når man tillægger et søskende par seksuelle undertoner. Føj 

De fleste 12 årige er i dag gået i puberteten, så der er vist tale om et mindretal.

Hvis 12 årige ikke tør sove alene, så vil jeg mene at man har fejlet big time som forældre, hvis ens barn ikke er mere selvstændig

Nu er det dig selv der tænker i seksuelle undertoner, for det har jeg intet nævnt om, så det er vist dine egne tanker 

Soonmom skriver:

De fleste 12 årige er i dag gået i puberteten, så der er vist tale om et mindretal.

Hvis 12 årige ikke tør sove alene, så vil jeg mene at man har fejlet big time som forældre, hvis ens barn ikke er mere selvstændig

Nu er det dig selv der tænker i seksuelle undertoner, for det har jeg intet nævnt om, så det er vist dine egne tanker 

Næh du skal bare accepterer at børn er forskellige og nogen har brug for tryghed i længere tid end andre. 

det er dig selv der nævner det. 
mor/far har kæreste forhold og derfor er det i orden de sover sammen men ikke bror og søster fordi de er søskende. Det er dig der nævner dem. 

men lad den ligge. Gider ikk spilde mere af min tid på dig. Jeg har sagt hvad jeg mener og at jeg ikke synes det er forkert på nogen måde at børnene sover sammen 

Man har ikke fejlet som forældre, fordi et 12-årigt barn har brug for ekstra tryghed, og der er intet galt med en familie, der har et 12-årigt barn, der kommer ind til forældrene om natten.

Det er godt nok sjældent, at barnet stadig ligger der som 18-årig.

Jeg synes, man skal passe på med at se spøgelser og lade være med at opfinde problemer, hvor der måske intet problem er.

If it ain´t broken - don´t fix it.

Så jeg synes, faderen skal tage det roligt.

De har været vant til at sove sammen. Så flytter de i nyt hus, og så skal de pludselig absolut sove hver for sig.

På et eller andet tidspunkt vil det sikkert føles naturligt for dem at få brug for at være lidt mere private. De er kun 12 år - ikke 16.

Og tvillinger skal ikke tvinges til at være ih og åh så individuelle.

Det kan være et overgreb at tvinge tvillinger i hver sin klasse eller at tvinge dem til at lade være med at gå i ens tøj, hvis de selv gerne vil.

Det er tit omgivelserne, der har et problem med det - det er ikke så tit, tvillingerne selv har et problem.

Lige som de ikke skal tvinges til at være den ene havldel af et par - så skal de heller ikke tvinges til at være som alle andre. Der ER for de fleste et særligt bånd.

Det er de færreste tvillinger, der er som TV tvillingerne Anders og Torben fra Holstebro. Og selv i deres tilfælde - så lad dem  dog være mærkelige - de er selv glade og tilfredse med deres liv.

Jeg har et par barndomsveninder, der er enæggede tvillinger. De har som de fleste andre tvillinger et helt særligt bånd. Da den ene var flyttet hjemmefra, fandt de ud af, at de ikke kunne undvære hinanden og fandt en lejlighed sammen. Men det var kun, indtil de hver især begyndte på uddannelser, der lå lidt længere fra hinanden. De har forskellige liv i dag. Forskellige uddannelser. Forskellige mænd. Forskellige børn.

Det behøver ikke blive et problem med parforhold og kærester.

To af min kærestes trillinger er enæggede. Og de har et særligt bånd. Men de er også meget forskellige. 

Anonym skriver:

sidst de sov hos mig (1½ år siden) var de nødt til at sove på hver deres værelse, og da jeg kunne se at hun blev direkte ked af det spurgte jeg hvorfor og dengang var svaret at hun var bange for monstret. Jeg ved ikke om deres forældre har snakket med dem siden.

Men at være bange for et monster som 9/10 årig er også umodent.

Det vidner i hvert fald om at de ikke er specielt selvstændige. Det er klart, hvis man altid sover sammen med andre bliver man også hurtigere bange.

Når de går i puberteten vil der være mange situationer hvor det er mærkeligt at sove tæt med en bror. Man behøver ikke have seksuelle tanker om sin søster eller bror. Men at vogne efter en våd drøm og have sin søskende lige ved siden af - det er sku lidt mærkeligt. Og en dreng på 12 VIL inden for en meget overskuelig tidshorisont få våde drømme og stådreng om natten osv. Min søn på 9 har stådreng om morgenen.

Anonym skriver:

Næh du skal bare accepterer at børn er forskellige og nogen har brug for tryghed i længere tid end andre. 

det er dig selv der nævner det. 
mor/far har kæreste forhold og derfor er det i orden de sover sammen men ikke bror og søster fordi de er søskende. Det er dig der nævner dem. 

men lad den ligge. Gider ikk spilde mere af min tid på dig. Jeg har sagt hvad jeg mener og at jeg ikke synes det er forkert på nogen måde at børnene sover sammen 

Men hvad har forskellige forhold at gøre med at gøre det seksuelt?

Tjullehej skriver:

Men at være bange for et monster som 9/10 årig er også umodent.

Det vidner i hvert fald om at de ikke er specielt selvstændige. Det er klart, hvis man altid sover sammen med andre bliver man også hurtigere bange.

Når de går i puberteten vil der være mange situationer hvor det er mærkeligt at sove tæt med en bror. Man behøver ikke have seksuelle tanker om sin søster eller bror. Men at vogne efter en våd drøm og have sin søskende lige ved siden af - det er sku lidt mærkeligt. Og en dreng på 12 VIL inden for en meget overskuelig tidshorisont få våde drømme og stådreng om natten osv. Min søn på 9 har stådreng om morgenen.

At din søn har stådreng om morgenen, han altså ikke nødvendigvis noget med seksualitet eller pubertet at gøre, men en hel naturlig ting i kroppen fordi blodet flyder anderledes rundt i kroppen blandt iforbindelse med REM søvnen.

Og i stedet for at tænke det er forkert at søster ser det, tænker jeg måske det var bedre at indvie dem i kroppens funktionen, også med henblik på at guide dem videre i deres fremtidige(selvstændige) pubertet.

Hvad angår at være umoden fordi man ser monster som 9- 10 årig, så tænker jeg, at du tager noget så fuldstændig fejl!!! Jeg er 44 år, jeg lider af svær angst, og jeg føler mig bestemt ikke umoden, "bare" fordi jeg i perioder, slet slet ikke kan kapere mørke feks! Derud over, så har jeg en søn på 12, der sover i egen seng på vores værelse, netop fordi han ser spøgelser der ikke er der. Jeg vælger at tænke, at han har massiv brug for tryghed fra os forældre, og det får han så!

Han ved skam godt selv, at det ikke er "normalt" blandt venner at sove hos mor og far - og der er ikke noget han hellere ville end at sove på hans eget værelse igen - han kan vare ikke lige nu, og det tager vi seriøs (han er desuden den yngste af vores 5 børn, og den eneste der har haft behov for os om natten så længe) Jeg synes bestemt ikke han er umoden, eller at vi har fejlet

Hvad angår TS spørgsmål, så tænker jeg at man bør tage en snak med dem, omkring deres egne tanker, forventninger og ønsker for deres fremtid - sådan generelt, så man kan få et fingerpeg om hvor de skiller sig ud fra hinanden, og hvor de har behov for hinanden. I hvilke situationen føler de, at de ikke kan undvære hinanden, er det de samme situationenr, eller har de hver deres ønsker, men tør de ikke sige dem højt, af frygt for om den anden(eller forældrene) vil blive såret?

Jeg tænker sagtens at de kan sove sammen, indtil de ønsker hver deres privat liv, faren ligger vel også i om de har samme behov for privatliv, eller om de ønsker at dele alt med hinanden hele tiden.

Jeg synes ikke man skal tvinge dem fra hinanden,, hvis de begge ønsker det modsatte, og jeg er sikker på at de selv kan mærke hvornår tiden er inden til et skift, og hvornår den ikke er.

Tin skriver:

At din søn har stådreng om morgenen, han altså ikke nødvendigvis noget med seksualitet eller pubertet at gøre, men en hel naturlig ting i kroppen fordi blodet flyder anderledes rundt i kroppen blandt iforbindelse med REM søvnen.

Og i stedet for at tænke det er forkert at søster ser det, tænker jeg måske det var bedre at indvie dem i kroppens funktionen, også med henblik på at guide dem videre i deres fremtidige(selvstændige) pubertet.

Hvad angår at være umoden fordi man ser monster som 9- 10 årig, så tænker jeg, at du tager noget så fuldstændig fejl!!! Jeg er 44 år, jeg lider af svær angst, og jeg føler mig bestemt ikke umoden, "bare" fordi jeg i perioder, slet slet ikke kan kapere mørke feks! Derud over, så har jeg en søn på 12, der sover i egen seng på vores værelse, netop fordi han ser spøgelser der ikke er der. Jeg vælger at tænke, at han har massiv brug for tryghed fra os forældre, og det får han så!

Han ved skam godt selv, at det ikke er "normalt" blandt venner at sove hos mor og far - og der er ikke noget han hellere ville end at sove på hans eget værelse igen - han kan vare ikke lige nu, og det tager vi seriøs (han er desuden den yngste af vores 5 børn, og den eneste der har haft behov for os om natten så længe) Jeg synes bestemt ikke han er umoden, eller at vi har fejlet

Hvad angår TS spørgsmål, så tænker jeg at man bør tage en snak med dem, omkring deres egne tanker, forventninger og ønsker for deres fremtid - sådan generelt, så man kan få et fingerpeg om hvor de skiller sig ud fra hinanden, og hvor de har behov for hinanden. I hvilke situationen føler de, at de ikke kan undvære hinanden, er det de samme situationenr, eller har de hver deres ønsker, men tør de ikke sige dem højt, af frygt for om den anden(eller forældrene) vil blive såret?

Jeg tænker sagtens at de kan sove sammen, indtil de ønsker hver deres privat liv, faren ligger vel også i om de har samme behov for privatliv, eller om de ønsker at dele alt med hinanden hele tiden.

Jeg synes ikke man skal tvinge dem fra hinanden,, hvis de begge ønsker det modsatte, og jeg er sikker på at de selv kan mærke hvornår tiden er inden til et skift, og hvornår den ikke er.

Jeg ved godt det ikke er seksuelt. Min pointe er at det er underligt at vågne i den “tilstand” sammen med sin søster.