sove sammen, hvor længe

Soonmom skriver:

Fordi de er 12 år (så er man da i øvrigt også alt for stor til at samsove)

Fordi vi forældre har et kæreste forhold.

Der er forskel på kærester - søskende - forældre/børn

Det er da vigtigt at lære sine børn

Jeg sov hos min mor til jeg blev 13. Først der var jeg tryg ved at sove alene. 
og hvis man som tvillinger har delt seng hele sit liv. Så er det ikk noget at sige til at de er mest trygge sådan. 

de skal nok selv sige fra. De er børn, så hvis man tænker i nogen som helst “voksen” retning med to søskende der deler seng. Så har man et seriøst mentalt problem vil jeg mene. 

Soonmom skriver:

Fordi de er 12 år (så er man da i øvrigt også alt for stor til at samsove)

Fordi vi forældre har et kæreste forhold.

Der er forskel på kærester - søskende - forældre/børn

Det er da vigtigt at lære sine børn

De er søskende, tvillinger sågar. Hvis det er trygt for dem, hvorfor skal det så stopper bare fordi de er blevet tolv? Hvad så med overnatninger? Må de så heller ikke sove i samme seng? 

Nogen børn kan ikke li at sove alene, hvorfor så ikke sove med søskende? Og igen de er børn, lad dem dog. På et tidspunkt siger en eller begge fra. 

Soonmom skriver:

Så længe det ikke er i samme seng, synes jeg det er fint.

I samme seng, ville for mig også være "forkert"

det er jo lige det, der er i samme seng. De har altid sovet så de kunne mærke den anden, også middagslurene i dagplejen.

Jeg har flere gange, når de var mindre og skulle overnatte hos mig, prøvet at enten ligge drengene på et værelse og pigen på et andet eller at de alle tre lå på ét men hende i en seng for sig selv - og så kommet ind næste morgen og fundet alle tre i samme seng.

Med fare for at skulle mentalt undersøge 

De er 12 år. Jeg tænker ikke det er naturligt at man så lægger i ske næsten i samme lille seng.

Man kan sagtens gå i pubertet på det tidspunkt. Det er godt nok underligt hvis drengen har en våd drøm og vågner med stå pik i sengen med søster liggende ved siden af i sengen. 

Jeg kender et par stykker som faktisk havde sin sexuelle debut som 13/14 årig og begyndte at have kærester. At begynde at have seksuelle tanker og undersøge sig selv osv er altså også ret normalt. For mig er det så forvirrende hvis det er søster der ligger i sengen. 

Det er selvfølgelig meget normalt at have er tæt forhold som tvilling.

men hvis man ligger tæt i en seng som 12 årig, så er det for mig et udtryk for at dere symbiotiske tilknytning måske skal brydes lidt mere. Jeg har set eksempler på tvillinger som havde problemer mht parforhold senere netop fordi der altid var en tredjepart inde i billedet - ikke seksuelt, men meget tæt.

Anonym skriver:

min veninde og hendes mand har et stykke tid diskuteret - og efterhånden er det nærmest skænderier - omkring deres børns søvnvaner.

De har et par tvillinger (dreng/pige) på 12 år. Da de var spæd delte de den samme tremmeseng og da de blev for store til det fik de hver deres seng, men endte med at kun sove i den ene. Nu er de flyttet i et større hus hvor børnene har fået mulighed for at få hver deres værelse men de sover stort set altid i samme seng alligevel.

Min veninde har det sådan at de jo har hver deres seng og hver deres værelse, så de skal nok selv sige fra, men deres far mener at de skal tvinges til at sove på hver deres værelse for det andet er "unaturligt".

 

Hvad synes I? Skal børnene sendes på hver deres værelse, eller skal man se tiden an, og hvor længe?

Har forældrene på noget tidspunkt faktisk snakket med deres børn om det? spurgt dem hvorfor de helst vil sove i den sammen seng?

De skal jo indenfor meget nær fremtid lære at sove selv. Både af hensyn til evt kommende efterskole/ungdomsuddannelse og til kommende kærester. Forestil jer at besøge jeres første kæreste og finde ud af, at han som 15 årig stadig sover i seng med sin søster... eller forestil jer, at I skal sove hjemme hos en veninde som 14 årig, og hendes tvillingebror sniger sig ind for at sove mellem jer midt om natten. 

Til de tidlige teenageår hører også løsrivelse/frigørelse/selvstændiggørelse til. Man skal udvikles som individ - ikke bare som den ene halvdel af et sæt tvillinger. For deres egen skyld bør familien arbejde på børnenes individualisering. 

Jeg sov hos min mor til jeg blev 13. Først der var jeg tryg ved at sove alene. 
og hvis man som tvillinger har delt seng hele sit liv. Så er det ikk noget at sige til at de er mest trygge sådan. 

de skal nok selv sige fra. De er børn, så hvis man tænker i nogen som helst “voksen” retning med to søskende der deler seng. Så har man et seriøst mentalt problem vil jeg mene. 

Man er ikke "barn" som 12 årige, så er man gået i puberteten og er et "stort barn" /ung (kald det hvad du vil, men ikke noget lille barn der har brug for tryghed på den måde).

Så jeg vil mere mene at man har et mentalt problem, hvis man ikke kan se at det er ret unormalt at sove i samme seng, som 12 årige

Jeg synes der er forskel på om de ikke KAN sove alene eller bare ikke har lyst og synes det er hyggeligere at sove sammen. 

Jeg har en pseudo tvillingebror - 1 år i mellem os. Og vi sov også sammen da vi var teenagere. Ikke altid, men af og til. Så kunne vi ligge der og snakke om dumme forældre og seje venner der var absolut intet seksuelt i det, på trods af at vi  faktisk begge var ret tidligt ude hvad angår seksuel debut (13-14år) det talte vi i øvrigt også om. Men aldrig aldrig aldrig har der været antydningen af noget seksuelt eller upassende tæt mellem mig og min bror. 

Jeg har da også ofte sovet i samme seng som mine kammerater både som ung teenager og som voksen. Helt uden at der er sket noget som helst andet end at jeg har ligget søvnløs fordi de fandme allesammen snorker som løver brøler  

Så tag lige at klap hesten. Så længe de er i stand til at sove selv hvis de skal, så er der da ingen ko på isen for at synes det er hyggeligere at sove sammen med sin tætteste ven og søskende  

Soonmom skriver:

Man er ikke "barn" som 12 årige, så er man gået i puberteten og er et "stort barn" /ung (kald det hvad du vil, men ikke noget lille barn der har brug for tryghed på den måde).

Så jeg vil mere mene at man har et mentalt problem, hvis man ikke kan se at det er ret unormalt at sove i samme seng, som 12 årige

Det er din mening. Men det er ikke nødvendigvis sandheden. 
i mit tilfælde havde jeg BRUG for tryghed helt frem til jeg var 13. Aå lad være og kom og sig man ikke har brug for den slags tryghed i den alder. 

og nej. Man er ikk i puberteten som 12 årig nødvendigvis. 

man har et mentalt problem når man tillægger et søskende par seksuelle undertoner. Føj