Skal/skal ikke?

Hej dig. 

Jeg kan godt forstå trangen og følelsen af at være klar til at blive mor. Jeg fik mit første barn som 20 årig. Planlagt.

Jeg ELSKER at være ung mor, jeg er nu 32 og har “hold 1,” halvstore børn + “hold 2,” små børn. Men det er lige skønt. 

Men når det er sagt, ville jeg absolut ikke elske at være alene med dem og skulle dele alle oplevelserne med mig selv. Og også hårde perioder, søvnunderskud, udviklingstrin, trodsalderen, indkøring i institutioner og jeg kunne blive ved. 
At opleve første gang barnet kravler, at opleve barnets første skridt osv. det er så fantastisk at have nogle at dele det med. 

Du er så ung endnu. Du kan nå at finde dig en kæreste. Din ur tikker ikke endnu. Men som min læge engang sagde, så er det helt naturligt at føle sig klar omkring 19-22 års fordi man er mest frugtbar i den alder og naturligt fordi de før i tiden fik børn tidligt. 

Men jeg håber du tænker dig godt om. 

Anonym skriver:

Hej dig. 

Jeg kan godt forstå trangen og følelsen af at være klar til at blive mor. Jeg fik mit første barn som 20 årig. Planlagt.

Jeg ELSKER at være ung mor, jeg er nu 32 og har “hold 1,” halvstore børn + “hold 2,” små børn. Men det er lige skønt. 

Men når det er sagt, ville jeg absolut ikke elske at være alene med dem og skulle dele alle oplevelserne med mig selv. Og også hårde perioder, søvnunderskud, udviklingstrin, trodsalderen, indkøring i institutioner og jeg kunne blive ved. 
At opleve første gang barnet kravler, at opleve barnets første skridt osv. det er så fantastisk at have nogle at dele det med. 

Du er så ung endnu. Du kan nå at finde dig en kæreste. Din ur tikker ikke endnu. Men som min læge engang sagde, så er det helt naturligt at føle sig klar omkring 19-22 års fordi man er mest frugtbar i den alder og naturligt fordi de før i tiden fik børn tidligt. 

Men jeg håber du tænker dig godt om. 

Enig - Det var faktisk en ting min veninde som er ung mor sagde - Ingen at dele de sjove ting med udover de  store ting er der mange ting børn gøre som

man selv synes er vildt sjovt - Jeg har droppet at snakkede med min veninde om det, og min mor da det er små ting ofte, men det er bare så fantastiske at dele det med min mand  

Og det er virkeligt hårdt min mand ef ofte på rejser osv. - Selvfølge kan du tage dig af det barn, men det handler ikke kun om at “overleve” men at ha overskud og være der for Sit barn 

Anonym skriver:

Hej. Jeg står i den situation at jeg blevet gravid. Det var ikke planlagt men nu når jeg står i situationen, gør bare tanken om at få en abort mig så ked af det. Selvom jeg ikke havde planlagt det så ønsker jeg virkelig barnet nu. Faren har sagt han ikke vil have noget med det at gøre indtil videre og er enormt sur på mig. Jeg kan bare mærke det virkelig ville knække mig at få en abort. Hvad tænker i? Skal jeg få det selvom jeg kommer til at være enlig (hvilket ikke gør mig noget, det gør bare faren sur, og barnet vil måske vokse op uden den rigtig fader) eller skal jeg få en abort selvom det ville gøre mig selv utrolig ked af det? 

Jeg ville vælge abort, for jeg ville ikke vælge et barn til udelukkende fra princippet om at det vil gøre mig glad. Det kan være far på et tidspunkt alligevel ønsker samvær, måske bliver samarbejdet rigtig dårligt, hvilken betydning vil det have for barnet at far ikke vil se ham, hvad sp hvis jeg om nogen år får børn med en mand og disse børn ser deres far mens det første barn ikke gør. 
nej jeg synes der er mange dilemmaer som jeg ikke vil have lyst til at vælge til, udelukkende ud fra et egen lykke ønske. Ønsket om barnet må så komme senere med en mand som ønsker det samme.