Skal/skal ikke?

Anonym skriver:

Jeg synes jeg skriver rimelig tydligt at det fordi jeg ønsker barnet at jeg ikke vil have aborten. Det har ikke noget at gøre med selve aborten. Det er jo fordi jeg ikke ønsker at komme af med barnet? 

Nej, det er NETOP ikke det, du skriver. Du skriver, at en abort vil gøre dig ked af det og ‘knække’ dig. Det er en VIRKELIG dårlig grund til at få et barn. 

Anonym skriver:

Hej. Jeg står i den situation at jeg blevet gravid. Det var ikke planlagt men nu når jeg står i situationen, gør bare tanken om at få en abort mig så ked af det. Selvom jeg ikke havde planlagt det så ønsker jeg virkelig barnet nu. Faren har sagt han ikke vil have noget med det at gøre indtil videre og er enormt sur på mig. Jeg kan bare mærke det virkelig ville knække mig at få en abort. Hvad tænker i? Skal jeg få det selvom jeg kommer til at være enlig (hvilket ikke gør mig noget, det gør bare faren sur, og barnet vil måske vokse op uden den rigtig fader) eller skal jeg få en abort selvom det ville gøre mig selv utrolig ked af det? 

Jeg skriver til dig fordi jeg har stået i helt samme situation som dig for nu 8 år siden. 
Jeg havde en datter i forvejen som på det tidpunkt var 6 år... min daværende kæreste og jeg var gået fra hinanden i februar 2011, men vi havde sex en gang i mellem og trods vi passede på opdagede jeg i august 2011 at jeg var gravid.... 

jeg havde det virkelig svært med det! Min ex ønskede jeg skulle få en abort, jeg selv var meget i tvivl, da vi tidligere havde mistet 2 gange(planlagt gravid) 

jeg valgte at beholde barnet og d 4 april 2012 kom den smukkeste pige til verden. Hendes far er i dag verdens bedste far for hende og vi har et godt forhold... 

MEN når det er sagt.. jeg ville selvfølgelig ikke undvære min datter! Men er ikke sikker på jeg havde taget samme valg hvis jeg skulle gøre det om! Og min datter ser endda hendes far fast, hvilket du ikke ved om dit barn kommer til 

det er sååååå hårdt at være selv med et barn, men to er altså ikke mindre hårdt!! Samtidig mangler manden bare i vores liv, det at være sammen om tingene, at kunne hjælpe hinanden og være en familie 

jeg kan selvfølgelig ikke sige hvad du skal gøre, for ved godt hvor svært der er... men føler også med fyren.. han kan ikke gøre andet end stå og afvente hvad du gør..... jeg ville i hvert fald gøre alt jeg kunne for at indgå i en dialog med ham hvis du vælger at beholde barnet! For tro mig du og dit barn er bedst tjent med han er i barnets liv 

Vil bare lige sige... Jeg er alene med fire børn. Deres far er ikke inde i billedet. Ja det er hårdt til tider, men så er det heller ikke værre. 

LSS skriver:

Vil bare lige sige... Jeg er alene med fire børn. Deres far er ikke inde i billedet. Ja det er hårdt til tider, men så er det heller ikke værre. 

Hvad med børnene? Jeg er opvokset med 3 søskende og en far der aldrig var der - det var et hlevede vores mor var så overbelastet så hun var konstant vred og altid træt! 

vi har intet forhold i dag, da hun ikke vilde indrømme hvad hun gjorde ved os, at blive råbte af det mindste osv.

Hun er offeret! Jeg husker hun bearbejdet mig noget, hvor jeg som 7 år - 7 år gammel råber: Det er ikke min skyld jeg er født! Så skulle du aldrig ha fået mig!

mega trist 

Hvad siger dine forældre? Har du hjælp at hente I dem? Jeg tænker det kunne være et sted at starte. For at være enemor som 21-årige lyder ikke nemt 

CKJ skriver:

Hvad siger dine forældre? Har du hjælp at hente I dem? Jeg tænker det kunne være et sted at starte. For at være enemor som 21-årige lyder ikke nemt 

Min mor døde for et år siden og min far støtter mig i mit valg, han kan godt forstå mig, at jeg gerne vil beholde barnet men kan også godt se mine udfordringen i at barnet måske ikke har en fader i sit liv. Jeg er ikke så nervøs i forhold til min alder, for jeg har altid været moden af min alder og haft en voksen opvækst hvor jeg har taget mig af min søster og huslige ting grundet en syg mor  

Abracadabra skriver:

Nej, det er NETOP ikke det, du skriver. Du skriver, at en abort vil gøre dig ked af det og ‘knække’ dig. Det er en VIRKELIG dårlig grund til at få et barn. 

Ej men altså... jeg skriver igen. Og jeg citerer fra mit eget opslag ordret hvad der står, så vi kan få lagt den nu. 

“SELVOM JEG IKKE HAVDE PLANLAGT DET SÅ ØNSKER JEG VIRKELIG BARNET NU”

Anonym skriver:

Ej men altså... jeg skriver igen. Og jeg citerer fra mit eget opslag ordret hvad der står, så vi kan få lagt den nu. 

“SELVOM JEG IKKE HAVDE PLANLAGT DET SÅ ØNSKER JEG VIRKELIG BARNET NU”

Jeg ved ikke helt, hvad vi skal råde dig ud fra. Du vil gerne have barnet - det gælder nok for alle, der står i dit sted og er i tvivl om beslutningen. Jeg ved ikke, om det i sig selv er en tilstrækkelig grund til at fuldføre graviditeten. 
Jeg kan se mange udfordringer i at sætte et barn til verden som 21-årig uden at have farens opbakning. Jeg ville ikke selv synes, det var verdens bedste idé, hvis min datter havde stået i samme situation. Jeg synes, det er synd for barnet, at det skal vokse op uden sin far, og jeg synes også, det er synd for dig, at du skal undvære den glæde og støtte, det er at have én ved sin side, som forguder ens barn lige så højt, som man selv gør - også om 5 og 10 og 20 år. Det er vigtigt, at du gør dig klart, at du ikke kun får en baby, men også en kommende 8-årig og teenager og 25-årig. Det er resten af dit liv, det påvirker - på godt og ondt. 

Men fortælle dig, hvad du skal og bør gøre, kan ingen. Det er netop dit tunge ansvar at afgøre. 

Når du begynder at date, er det ikke de fleste mænd der synes det er specielt fantastisk at man har ekstra vedhæng især i 20’erne. 

Du fratager dig selv muligheden for sammen med en mand at opleve at gå fra to til tre. Hvis du får børn med en senere mand vil der altid være dem vi har sammen og det barn du fik som ups da du var yngre osv. det er mange dimensioner i det og overvejelser. 
Man kan godt blive mor alene - og også klare det godt. Men jeg forstår ikke at man ønsker det uden at det er sidste udvej og man er tæt på 40 uden en mand. 

Anonym skriver:

Min mor døde for et år siden og min far støtter mig i mit valg, han kan godt forstå mig, at jeg gerne vil beholde barnet men kan også godt se mine udfordringen i at barnet måske ikke har en fader i sit liv. Jeg er ikke så nervøs i forhold til min alder, for jeg har altid været moden af min alder og haft en voksen opvækst hvor jeg har taget mig af min søster og huslige ting grundet en syg mor  

Har du ordenligt fået bearbejdet din mors død?