Har du et godt forhold til svigermor?

Jeg ELSKER min svigermor - ja hele min svigerfamilie. Jeg ser tit min svigermor uden min mand og vores unger. Hun er den mor, jeg aldrig selv har haft.

Jeg foreslår tit min kæreste, at vi tager svigermor med på ferie, når vi skal afsted med vores unger. Det er nogle af de bedste ferier, vi har haft. Vi har rejst flere måneder i både Østen og USA sammen.

Jeg kan tale med hende om alt (altså næsten alt. ), jeg ved hun elsker mig, og følelsen er gengældt. Min kæreste har altid haft et tæt forhold til sine forældre, og de har heldigvis taget imod mig med åbne arme.

Vi har ikke noget med min svigermor at gøre. Vi ser hende højst en gang om året til min svogers fødselsdag. Min y gate er snart 7 år og ham har hun vel set 4 gange .., hun er mig mig mig typen og når vi besøgte hende skulle vi høre om alt det trælse min mands andre søskende gør og tænker det har været omvendt når de andre har været der. Stor forskelsbehandling blandt min mands søskende osv har fået min mand til at sige fra. Heldigvis har vi en skøn farfar som Bir tæt på os i stedet for

Anonym skriver:

Efter en samtale med kæresten om, hvor glad for min svigermor jeg er, så kom vi ind på emnet om, hvor mange der mon har et godt forhold til sin svigermor.. 

Så kom gerne med dit svar 

Jeg har en meget tæt forhold til min svigermor, og ser hende mere uden min mand end med  Vi bor meget tæt på hinanden, og hun kommer tit forbi og omvendt. 

Anonym skriver:

Min svigermor behandler mig stadig, som har jeg stjålet hendes søn. Er jeg alene med hende udnytter hun situationen til at fortælle mig, hvordan jeg skal vaske hendes søns tøj, hvad han kan lide af mad, hvor han gerne vil hen på ferie og hvor ofte han gerne vil ud til sport og ud med vennerne. Er vi sammen hele familien ved middagsbordet snakker hun ofte udenom mig, som om de andre har en samtale jeg ikke må involveres i. 
Vi har været sammen i syv år, har været gift i to år og har to børn.

Uhh det kunne næsten have været mig, der skrev dit opslag. Kender det alt for godt. 

Og må sige her efter ti år begynder jeg at tage afstand til begge svigerforældre. :/

Du er ikke alene. 

Kunne helt sikkert have et bedre forhold.

Hun er en speciel type, meget skrap og kontant og giver altid sin holdning og mening med, selvom man ikke har bedt om den.

Desværre alt for meget definitionen på den berygtede svigermor  

Anonym skriver:

Efter en samtale med kæresten om, hvor glad for min svigermor jeg er, så kom vi ind på emnet om, hvor mange der mon har et godt forhold til sin svigermor.. 

Så kom gerne med dit svar 

Jeg tåler min svigermor nu, men vi har haft mange skænderi 

Hun har direkte spurgte mig hvordan hendes søns penis var 

Hun er så grænseoverskridende men elsker sine børnebørn selvom hun ikke respektere deres grænser som irritere mig voldsomt 

Jeg havde en skøn svigermor (hun døde desværre i 2010) hun kunne dog godt komme med en stik pille engang imellem ;) Men ellers var hun sq skøn :) Jeg kunne snakke med hende og hun var en som respekterede grænser :) Så hun kom kun med råd hvis jeg spurgte hende og hun var rigtig god til at rose mig når jeg fik gjort noget jeg ikke havde turdet før eller noget jeg var i tvivl om jeg kunne :)

Jeg har aldrig fået en reel chance hos min svigerfamilie. Først og fremmest fordi jeg "tog" deres søn fra dem i og med at han valgte at flytte til min by og flytte sammen med mig.

Min svigermor (især) har forventet at hun skulle med til mine fødsler, forsøgt at bestemme hvad vores børn skal hedde, at drengene skulle omskæres, osv. Hun (og resten af familien) er overbevist om, at jeg har dårlig indflydelse på hendes søn, at han er under tøflen, osv. 

Der har været så mange skænderier og stikpiller. Jeg fik direkte at vide at jeg er et umenneske.  Der har været mange perioder hvor man ikke talte sammen. 

Jeg har for min mands skyld forsøgt at se bort fra alt, og blev fyldt op indeni. Til sidst eksploderede jeg og gjorde noget, som jeg ikke er stolt over, men jeg kunne ikke mere. 

Det har så gjort at der nu er stilhed og ro. Ingen stress. Jeg har ikke set dem længe. Min mand besøger dem en gang imellem med børnene. Jeg har ingen behov for det. 

Det er desværre min historie.

Jeg var gift en gang før, og havde den mest fantastiske svigermor, som var ligesom en veninde for mig. Hende savner jeg.

Anonym skriver:

Jeg har aldrig fået en reel chance hos min svigerfamilie. Først og fremmest fordi jeg "tog" deres søn fra dem i og med at han valgte at flytte til min by og flytte sammen med mig.

Min svigermor (især) har forventet at hun skulle med til mine fødsler, forsøgt at bestemme hvad vores børn skal hedde, at drengene skulle omskæres, osv. Hun (og resten af familien) er overbevist om, at jeg har dårlig indflydelse på hendes søn, at han er under tøflen, osv. 

Der har været så mange skænderier og stikpiller. Jeg fik direkte at vide at jeg er et umenneske.  Der har været mange perioder hvor man ikke talte sammen. 

Jeg har for min mands skyld forsøgt at se bort fra alt, og blev fyldt op indeni. Til sidst eksploderede jeg og gjorde noget, som jeg ikke er stolt over, men jeg kunne ikke mere. 

Det har så gjort at der nu er stilhed og ro. Ingen stress. Jeg har ikke set dem længe. Min mand besøger dem en gang imellem med børnene. Jeg har ingen behov for det. 

Det er desværre min historie.

Jeg var gift en gang før, og havde den mest fantastiske svigermor, som var ligesom en veninde for mig. Hende savner jeg.

Wauw det er godt nok vildt, at de har så meget imod dig .. 

Stakkels dig.. Men er da godt, at I nu kan skille det ad.. Men hvad så med fester? De bliver ikke inviteret med eller? 

Anonym skriver:

Wauw det er godt nok vildt, at de har så meget imod dig .. 

Stakkels dig.. Men er da godt, at I nu kan skille det ad.. Men hvad så med fester? De bliver ikke inviteret med eller? 

I know  

Der er desværre mennesker derude, som ikke kan forstå at de ikke skal eller kan blande sig i andre voksne menneskers liv 

Ja, de bliver ikke inviteret.