Jeg har ikke behov for at fokus er på mig, men jeg inviterer ofte uden børn.
Fødselsdage holder jeg derhjemme og der er ikke fysisk plads til alle dem jeg gerne vil se, og så er det børnene, der bliver skåret fra. Holdte jeg det ude, ville jeg dog heller ikke invitere børn med, da det som regel bliver til en del alkohol, og det synes jeg ikke hører sammen med børn.
Bryllup synes jeg er for lang en fest til børn, men da vi blev gift, var der så også kun 3 af gæsterne, der havde hjemmeboende børn.
Konfirmation ville jeg invitere børn med til.
Jeg mener, at det er den, der holder festen, der laver rammerne, og så kan man deltage eller lade være, hvis man ikke kan lide præmisserne.
Nu ved jeg ikke, hvad du mener med, at børn kan være vilde og larme og, at det er såden de er. Selvfølgelig skal børnene lege og ikke sidde stille til en fest, men jeg mener, der er grænser for, hvor meget vildskab man skal acceptere. Hvis det er unger, der nærmest river dugene af bordene og vælter folk, kan jeg godt forstå, hvis folk ikke gider at have dem med. Sådan nogle har vi heldigvis ikke i omgangskredsen, men der er en 3-4 stykker i min datters klasse, der opfører sig sådan, når de er sammen (men er utrolig søde alene), og den opførsel ville jeg ikke gide til en hel fest.
Anmeld
Citér