Min kæreste vil ikke giftes pga. Samfundet.

Hvad med pension..? Får du sparet op eller er det kun ham... for så står du skidt ved en skilsmisse.

Han lyder godt nok som om han kun tænker på sig selv. Der er ikke mange gram romantik eller omtanke for dig - eller hvordan du kan omfatte hans udtalelser. Øv

Men du er gravid..? Hvorfor hvis du er så ked af tingenes tilstand og hans mangel på interesse. Jeg synes hans begrundelser er latterlige og må næsten dække over noget andet han ernitrilfreds med.

ønskebørn74 skriver:

Der er blevet ligestilling omkring gifte og samlevende i offentlig regi. I mister det samme på kontanthjælp om i er gifte eller ej. Børnebidrag kommer han heller ikke udenom hvis du fik dem mest.. Så hans pointe er ikke korrekt. Ønsker han ikke du arver ham, men vil have børnene gør, så kan han jo lave testamente. Og selv uden kan han jo undlade at lave et. Så får du kun noget indtil du gifter dig igen (så kan du ikke bo i udskiftet bo)

Den med kontanthjælp er ikke rigtig.. Man har kun forsørgerpligt, hvis man er gift, når den ene er på kontanthjælp

Gensidig forsøgerpligt er kun for gifte! 

Ang. Han ikke vil giftes. Det er nødvendigvis ikke fordi han ikke er sikker på jer. 

Jeg er gift og har to børn, men jeg ønsker ikke at eje et hus med min mand! Fordi hvis nu vi går fra hinanden, så står vi med et åndssvagt hus, der skal sælges. En gæld, der skal deles osv osv. Så vil jeg bare gerne kunne lukke døren. Vi har faktisk også en plan for, hvordan vi delet vores børn! Men jeg skal da blive gammel med ham. Men hey nogle gange. Så sker livet 

Anonym skriver:

Føler mig virkelig tilsidesat for tiden. Min kæreste gennem 10 år, som jeg har to (snart tre børn) sammen med, vil ikke giftes.

Jeg tror altid jeg lidt har drømt om at skulle giftes med manden i mit liv, ikke at det skal være stort og overdådigt osv. Men tanken om at vi begge går lige meget ind for forholdet og begge ønsker at leve sammen til vores dages ende er jo så fin. 

Men hver gang jeg bringer det på banen er svaret fra ham, at der er ikke nok fordele ift. ulemper ved at blive gift... Når jeg spørger ham hvad ulemperne han hentyder til er, er det primært sådan noget som bidrag/forsøgerpligt, hvis vi går fra hinanden, eller det faktum at hvis en af os ender på kontanthjælp så får vi ingen penge, som er hans begrundelse.

Men hans begrundelser fortæller mig jo virkelig at han ikke satser på os? Især grunden med gensidig forsørgerpligt rammer mig... For hvis det overhovedet er i hans tanker, så må det jo enten være fordi han ikke stoler på mig eller os som par... 

Han gider ikke engang gøre noget for at undersøge om de ting han kommer med som begrundelse for ikke at ville giftes stadigvæk er gældende idag.

Øv undskyld mit oplæg, men kan mærke at det begyndt at gå mig meget på. Er også begyndt at tænke om jeg virkelig vil leve resten af mit liv med en mand som er gift med sit arbejde (og i "" sin chef) men ikke vil giftes mig mig. 

Føler hans modstand og mangel på interesse i mig er ved at blive en kile imellem os.  vi ikke engang sikret via advokat eller andet. 

Det kan jo sagtens være, at han ikke har lyst til at blive gift, uanset.

Jeg kender det.

Jeg vil heller ikke giftes, selvom jeg har været sammen med min mand næsten 20 år, vi har 4 børn, ejer hus og biler. 

Jeg synes, at du skal respektere hans ønske, det må være lige så validt at fravælge ægteskab som at fravælge andre aspekter her i livet.

Jeg elsker min mand lige højt, om vi er gift eller ej, det kan et stykke papir ikke ændre på.

Anonym skriver:

Føler mig virkelig tilsidesat for tiden. Min kæreste gennem 10 år, som jeg har to (snart tre børn) sammen med, vil ikke giftes.

Jeg tror altid jeg lidt har drømt om at skulle giftes med manden i mit liv, ikke at det skal være stort og overdådigt osv. Men tanken om at vi begge går lige meget ind for forholdet og begge ønsker at leve sammen til vores dages ende er jo så fin. 

Men hver gang jeg bringer det på banen er svaret fra ham, at der er ikke nok fordele ift. ulemper ved at blive gift... Når jeg spørger ham hvad ulemperne han hentyder til er, er det primært sådan noget som bidrag/forsøgerpligt, hvis vi går fra hinanden, eller det faktum at hvis en af os ender på kontanthjælp så får vi ingen penge, som er hans begrundelse.

Men hans begrundelser fortæller mig jo virkelig at han ikke satser på os? Især grunden med gensidig forsørgerpligt rammer mig... For hvis det overhovedet er i hans tanker, så må det jo enten være fordi han ikke stoler på mig eller os som par... 

Han gider ikke engang gøre noget for at undersøge om de ting han kommer med som begrundelse for ikke at ville giftes stadigvæk er gældende idag.

Øv undskyld mit oplæg, men kan mærke at det begyndt at gå mig meget på. Er også begyndt at tænke om jeg virkelig vil leve resten af mit liv med en mand som er gift med sit arbejde (og i "" sin chef) men ikke vil giftes mig mig. 

Føler hans modstand og mangel på interesse i mig er ved at blive en kile imellem os.  vi ikke engang sikret via advokat eller andet. 

Det kan også være undskyldninger ......Men helt ærligt det med kontanthjælp er sgu en stort ting i min verden 

Jeg kender en hvor de blev gift konen kom  til skade, vældete på sin cykle på arbejde og ødelagde hendes knæ, og manden skulle dække over hende de har ingen penge fordi selvom man siger man næsten ingenting får så passer det ikke og alt hjælpe når man har en indkomst 

vi er ikke gift fordi alle er skilt omkring os, men jeg synes altså din mand har en pointet 

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er skuffet, og jeg synes, din mand er fuld af dårlige undskyldninger. 

Hvis jeg skulle have børn med en mand, så skulle han have en meget god grund til ikke at ville gifte sig. Det kunne være en dealbreaker for mig.

Som en skriver, så kan du blive nødt til at gå fra hus og hjem, hvis der sker din mand noget. 

Hvis man vil sikre hinanden, så er det nemmeste at gifte sig.

Mth. til kontanthjælp så er der rigtig mange, der slet ikke kan få kontanthjælp, da man ikke må have en formue over 10.000.

Men en mand der er gift med sit arbejde og sin arbejdsgiver ... og taler om forsørgelsespligt lyder som en der har et fedt betalt og ansvarsfuldt job. Hvordan hænger det sammen med angst for ikke st kunne få kontanthjælp.???

det vil han da sikker aldrig kunne få alligevel hvis han har formue.?

jeg forstår ikke..?

Anonym skriver:

Føler mig virkelig tilsidesat for tiden. Min kæreste gennem 10 år, som jeg har to (snart tre børn) sammen med, vil ikke giftes.

Jeg tror altid jeg lidt har drømt om at skulle giftes med manden i mit liv, ikke at det skal være stort og overdådigt osv. Men tanken om at vi begge går lige meget ind for forholdet og begge ønsker at leve sammen til vores dages ende er jo så fin. 

Men hver gang jeg bringer det på banen er svaret fra ham, at der er ikke nok fordele ift. ulemper ved at blive gift... Når jeg spørger ham hvad ulemperne han hentyder til er, er det primært sådan noget som bidrag/forsøgerpligt, hvis vi går fra hinanden, eller det faktum at hvis en af os ender på kontanthjælp så får vi ingen penge, som er hans begrundelse.

Men hans begrundelser fortæller mig jo virkelig at han ikke satser på os? Især grunden med gensidig forsørgerpligt rammer mig... For hvis det overhovedet er i hans tanker, så må det jo enten være fordi han ikke stoler på mig eller os som par... 

Han gider ikke engang gøre noget for at undersøge om de ting han kommer med som begrundelse for ikke at ville giftes stadigvæk er gældende idag.

Øv undskyld mit oplæg, men kan mærke at det begyndt at gå mig meget på. Er også begyndt at tænke om jeg virkelig vil leve resten af mit liv med en mand som er gift med sit arbejde (og i "" sin chef) men ikke vil giftes mig mig. 

Føler hans modstand og mangel på interesse i mig er ved at blive en kile imellem os.  vi ikke engang sikret via advokat eller andet. 

Jeg har altid undret mig lidt over dem der mener at det giver mening at få børn sammen ,men som ikke vil giftes. 

Det er da i mit hoved 117 gange lettere og mindre forpligtende at være gift og blive skilt. End det er at få børn, har man børn er man for resten af sit liv forbundet med hinanden. Og skal I mange år samarbejde omkring børnene. Når børnene er voksne ser forældrene måske stadig hinanden til fødselsdag mm

Hvor imod man kan blive gift, skilt og derefter aldrig behøve at se hinanden nogensinde igen.

Overser jeg noget? Hvad er problemet i at blive gift ,når man ikke er bekymret for at få børn sammen?

Rundtpågulvet skriver:

Jeg har altid undret mig lidt over dem der mener at det giver mening at få børn sammen ,men som ikke vil giftes. 

Det er da i mit hoved 117 gange lettere og mindre forpligtende at være gift og blive skilt. End det er at få børn, har man børn er man for resten af sit liv forbundet med hinanden. Og skal I mange år samarbejde omkring børnene. Når børnene er voksne ser forældrene måske stadig hinanden til fødselsdag mm

Hvor imod man kan blive gift, skilt og derefter aldrig behøve at se hinanden nogensinde igen.

Overser jeg noget? Hvad er problemet i at blive gift ,når man ikke er bekymret for at få børn sammen?

Det er jo så fordi ts' kæreste er bange for at blive totalt økonomisk flået hvis de bliver gift, åbenbart...

TS, hvordan er jeres økonomi? Fælles eller delt? Han lyder som om han allermest bekymre sig om at skulle betale mere end dig en dag ( i tilfælde af kh) hvilket virker totalt vildt at bekymre sig om hvis man ellers har et ok job, og begge er i a-kasse. Selvfølgelig kan der ske ting, meeeeen hvad er oddsene lige? Jeg ville nu hellere sikre mig at arve hinanden i tilfælde af dødsfald. Det er sgu da en meget værre situation end manglende kh i en periode. 

Han lyder temmelig smålig, hvis det i virkeligheden handler om at han ikke vil bruge sine penge på dig, hvis du en dag skulle stå økonomisk skidt.  

Det kan jo sagtens være, at han ikke har lyst til at blive gift, uanset.

Jeg kender det.

Jeg vil heller ikke giftes, selvom jeg har været sammen med min mand næsten 20 år, vi har 4 børn, ejer hus og biler. 

Jeg synes, at du skal respektere hans ønske, det må være lige så validt at fravælge ægteskab som at fravælge andre aspekter her i livet.

Jeg elsker min mand lige højt, om vi er gift eller ej, det kan et stykke papir ikke ændre på.

Selvfølgelig er det da helt i orden ikke at gå ind for ægteskab. Selv om jeg selv er gift, mener jeg ikke, at det er ægteskabet, der er afgørende for, om man vil hinanden. Min lillebror er f.eks. ikke gift, men derfor elsker han ikke sin kæreste og deres familie mindre af den grund og har da planlagt at leve resten af livet med hende.

Problemet her er, at det er nogle vattede undskyldninger manden kommer med, som så heller ikke holder i den virkelige Verden. Hvis han "bare" ikke går ind for ægteskab, så er det da helt ok, men så meld da det ud i stedet for at komme med dårlige undskyldninger og så sørg da for at sikre familien på anden vis, så den ikke pludselig står alene tilbage med 3 mindre børn og et hus, bil mv. man er nødt til at sælge, så børnene kan få deres arv. 

Unge mennesker kan også gå bort alt for tidligt. Min ene veninde blev enke for 3 år siden, da hendes mand på kun 34 pludselig døde fra den ene dag til den anden uden noget varsel om, at han var syg. Han faldt bare pludselig om og døde. Jeg mistede en anden veninde i sommers i en trafikulykke, så man skal bestemt ikke vente med at sikre sig. 

Jeg håber, at I med 4 børn har sikret jer på anden vis.