Det samme skete for min datter. Jeg kendte ikke til kortene før morfar kom med en bunke til min datter og der var også en nissehue iblandt. Da vi ikke vidste, hvor eftertragtet den var, tog hun også hendes kort med i skole, hvor der så åbenbart var andre, der kendte værdien af kortene, for da hun kom hjem igen manglede nissehuen og kronen.
Det er i 1. klasse på en lille skole med under 100 elever, hvor alle kender alle, men det kan så åbenbart ske alle steder, at børn fristes over evne. Hun blev mest ked af, at hun nok kender den, der har taget kortet, men på trods af hendes kun 7 år er hun helt klar over, at der er værre ting i Verden. Jeg mistede en veninde i sommers, der havde 3 drenge, som nu er moderløse, og det har desværre ramt min datter noget, da det er gået op for hende, at man kan miste sine forældre, selv om man kun er barn.
Kronen er det lykkedes hende at få igen ved at bytte med andre, men nissehuen har vi opgivet håbet om at få igen. Det kort er jo til salg for tossede beløb mange steder, og det gider jeg ikke være med til.
Anmeld
Citér