Hej alle.
undskyld på forhånd. Det er langt.
Min kæreste og jeg har været sammen 8 år. Vi gik fra hinanden for 4 år siden ca. og vi var fra hinanden i et år og fandt sammen igen og er vi stadig.
Vi har snart tre børn sammen.
7,2, og baby kommer til 2020.
Da vi gik fra hinanden købte jeg en lejlighed og den flyttede han så ind i hos mig og vores første fødte barn.
Vi fik efterfølgende vores datter og bor fortsat i (min på papiret) lejlighed.
Vi vil blive boende når baby også kommer.
Nå. Men vores forhold har altid været usundt og ærgerligt. Da vi så fandt sammen igen efter vores adskillelse, charmede han sig ind og jeg blev forelsket igen osv.
Vi begge arbejder fuldtid.
Han laver for det meste mad.
Jeg gør og tager alt med børnene. Virkelig alt.
Han henter dem i ny og næ, måske en gang om måneden.
Han kalder mig øgenavne til tider, når han bliver sur. Fx. Igår kaldte han mig blank, ellers er det luder, kælling, so, og at jeg faktisk ikke dur til en skid mellem linierne.
Når jeg laver mad kritisere han og siger fx “ej det der spiser jeg ikke” og det kan være til en ganske alm. spagetti kødsovs ret som han også tit selv laver, jeg laver den måske anderledes. Eller hvis jeg laver noget andet mad. Jeg kan ikke huske hvornår han har spist noget aftensmad jeg har lavet.
Det gør mig lidt ked. Jeg er ikke god til, at lave mad, men gør mit bedste når jeg gør det.
Han gider ikke snakke om tingene. Jo når han vil. Men hvis jeg vil så vender han øjenene, bare ser fortsat på tv’et, siger jaja nejnej osv. nogle gange siger han “shh, shhh” og “ti’ stille” .
Han har ocd voldsomt. Og hver dag jeg kommer hjem skal jeg bruge alt min tid på at rydde hytten op så det spiller for ham. Han bruger også meget tid på oprydning og støvsugning men den måde jeg ryder op på, er som han selv siger det “ikke noget for ham. Det er ikke sådan han bor”.
Han siger tit at jeg bor som en sigøjner pga mange ting. Så mange ting har jeg dog ikke og har smidt meget ud men børnene har legetøj rundt omkring fordi de leger jo.
Jeg/vi har altid samsovet med vores barn da han var enebarn og vi samsov også da nr.2 kom. Men nu er der som om vi ikke må mere. Han mener vores store dreng skal sove på værelset og vores lille skal sove i sin egen seng. Så nu sover jeg og børnene på vores store barns værelse, han har nemlig en halvandenmands seng. Og min kæreste/børnenes far sover i dobbeltsengen i soveværelset.
Han kritisere hele tiden lejligheden, han synes den er klam og sundhedsskadelig, det er den dog ikke da vi tit støvsuger og gør rent. Har snakket med andre om lejligheden og de mener ikke den er sundhedsskadelig. Altså jeg får det til at lyde som om mit hjem er klamt men det er det ikke. Jeg tror det er hans ocd der spiller en rolle igen.
Børnene må ikke røre ved væggene fx uden han siger fingrene væk fra væggen. Fordi de sætter “mærker”. Vores børn er ikke beskidte og kommer i bad hver anden dag, nogle gange hver dag det er forskelligt.
Eller hvis de kører noget hen af gulvet så laver det ridser siger han.
Nu er han sur igen, fordi jeg ikke gider “skrive ham på lejligheden”, og dette vil jeg ikke, fordi han er som han er. Og jeg er nået dertil hvor jeg fik konstateret lidt stress fra lægen pga han stresser mig meget, og også fordi jeg tænker at gå fra ham, da jeg ikke vil blive behandlet på den måde mere. Og han kan ikke bare skrives på, så skal han købe sig ind, da jeg ejer lejligheden og dette vil han låne penge af i banken.
han er meget sur over mit nej, og derfor vil jeg også høre jer om jeg er urimelig eller hvad?
Jeg har sagt til ham for et par uger siden at jeg ønsker at han flytter, dette ville han ikke, som han siger “nu har vi børn og valgt at være sammen, så bliver vi sammen” og jeg sagde så efterfølgende flere gange da han bare lod som ingenting, at jeg stadig ønskede han flyttede og så sagde han at han levede under psykisk vold sådan som jeg smed han ud og at jeg nok havde borderline. Hvilket jeg ikke har.
Forleden blev vi meget uvenner. Han siger så at jeg bare skulle dø. Så sagde jeg “nåå så det er det du vil, du vil slå mig ihjel hvis jeg går fra dig” så svarede han ikke.
Ved godt han bare har det i munden men han gør mig sku lidt nervøs nogle gange.
Udadtil skal alt være et glansbillede. Og alle ser vi er en lykkelig forhold men det brænder inden vendig, hvis i forstår.
Jeg har da os kaldt ham dum og idiot før.
Han siger jeg skylder han 100000 kr fordi han har betalt for alt mad i mange måneder, næsten altid, da jeg ikke har særlig mange penge. Jeg får ikke voldsomt meget udbetalt og han får over det dobbelte af mig.
Jeg har en hund, jeg købte da vi var sammen, inden vi gik fra hinanden. (han sagde god for at købe hunden) og hunden er jo også mit barn, men han vil intet have med den dag gøre. Han omtaler den ofte som køteren, og han skal nærmest tvinges til at gå med hunden.
Jeg står jo også for alt putning af vores børn, og nogle gange siger jeg så at han må gå med hunden.
Jeg sidder lige nu og venter på at komme ind til lægen, og da børnene ikke ved jeg er gravid, skal de ikke med herind. Så derfor har jeg bedt ham hente børnene idag. Han skrev så til mig at det ville være bedst hvis jeg fik en ny læge tid, da han ingen ting magtede idag.
Jeg holdte fast i min læge tid og så måtte han altså hente børnene.
han drikker tit øl. Faktisk hver dag. . Nogle dage kan jeg se på ham at han er fuld og dette vil han ikke stoppe med.
han tager Coke nogle få gange når han er ude med hans kamerat, det er selvfølgelig ikke tit overhoved men dette vil han heller ikke stoppe med.
............Og meget mere..
Jeg ved ikke hvorfor jeg vil ud med det. Måske har jeg brug for at hære hvad du havde gjort, hvis du var mig.
Undskyld det blev langt..
