Den der med jul og svigerfamilien

Hej med jer 

Som børnefamilie med små børn har vi i år valgt at vi vil holde jul hjemme. Vi er trætte af at holde andres jul, og vil i stedet vælge hvilke traditioner vi synes er vigtige og som vi vil give videre. Og desuden er vi glade for at kunne putte børnene i deres egne senge uden stress og jag. 

Vi har så valgt den tilgang at de der har lyst fra vores familier er velkomne hos os. 

Min familie er meget forstående og lavede selv samme stunt da vi var små, men min mands familie derimod er ikke helt med på vognen. 

Min mands familie plejer desuden altid at invitere til stort julegilde d. 25 december hvor der kommer familie fra nær og fjern og ofte er det MEGET fjern familie, som vi kun ser den ene gang om året. Og jeg kender dem ikke, som i slet ikke, og kan faktisk ikke huske hvad de hedder. Det er desuden et heldags arrangement og det er tydeligt at det er en familie hvor der ikke har været små børn i MEGET længe. Derfor er dagen ikke nødvendigvis særlig velegnet for små børn, som desuden er trætte efter juleaften og som helst vil være hjemme og lege med sine gaver. 

Jeg har meget lyst til at melde ude at vi ikke kommer hos dem d. 25, da vi gerne vil skabe vores egne juletraditioner, og min mand forstår bestemt godt hvad jeg tænker og er også til dels med på vognen. Dog er hans bånd til særligt hans mor meget tæt og han vil gå langt for at gøre hende glad. Derfor er han ikke med på at droppe d. 25 hos dem. Øv øv! 

Hvad ville I have gjort i sådan en situation? Ville i tage kampen op eller ville i overgive jer? 

Jeg ville sådan ønske at d. 25 var en dag hvor børnene kunne have nattøjpå hele dagen og lege med deres gaver i hele stuen, og hvor vi kunne lave noget lækkert mad selv, gå en tur og bare hygge os og slappe af, men ak det er ikke let at bliver voksen for alvor ;-) 

Tak! 

Ville du have det på samme måde, hvis arrangementet den 25, var med din side af familien? 

Anonym skriver:

Hej med jer 

Som børnefamilie med små børn har vi i år valgt at vi vil holde jul hjemme. Vi er trætte af at holde andres jul, og vil i stedet vælge hvilke traditioner vi synes er vigtige og som vi vil give videre. Og desuden er vi glade for at kunne putte børnene i deres egne senge uden stress og jag. 

Vi har så valgt den tilgang at de der har lyst fra vores familier er velkomne hos os. 

Min familie er meget forstående og lavede selv samme stunt da vi var små, men min mands familie derimod er ikke helt med på vognen. 

Min mands familie plejer desuden altid at invitere til stort julegilde d. 25 december hvor der kommer familie fra nær og fjern og ofte er det MEGET fjern familie, som vi kun ser den ene gang om året. Og jeg kender dem ikke, som i slet ikke, og kan faktisk ikke huske hvad de hedder. Det er desuden et heldags arrangement og det er tydeligt at det er en familie hvor der ikke har været små børn i MEGET længe. Derfor er dagen ikke nødvendigvis særlig velegnet for små børn, som desuden er trætte efter juleaften og som helst vil være hjemme og lege med sine gaver. 

Jeg har meget lyst til at melde ude at vi ikke kommer hos dem d. 25, da vi gerne vil skabe vores egne juletraditioner, og min mand forstår bestemt godt hvad jeg tænker og er også til dels med på vognen. Dog er hans bånd til særligt hans mor meget tæt og han vil gå langt for at gøre hende glad. Derfor er han ikke med på at droppe d. 25 hos dem. Øv øv! 

Hvad ville I have gjort i sådan en situation? Ville i tage kampen op eller ville i overgive jer? 

Jeg ville sådan ønske at d. 25 var en dag hvor børnene kunne have nattøjpå hele dagen og lege med deres gaver i hele stuen, og hvor vi kunne lave noget lækkert mad selv, gå en tur og bare hygge os og slappe af, men ak det er ikke let at bliver voksen for alvor ;-) 

Tak! 

Jeg ville nok snakke med manden om at tage med, men kun i nogle timer. 
på baggrund af at børnene selvfølgelig er meget trætte og bliver hurtigt overstimuleret dagen efter en i sig selv meget stimulerende dag. 

Men generelt må det da også være hyggeligt at ses med familien. Men bare kort tiden ned. 1,5-2 timer burde være rigeligt

Hej med jer 

Som børnefamilie med små børn har vi i år valgt at vi vil holde jul hjemme. Vi er trætte af at holde andres jul, og vil i stedet vælge hvilke traditioner vi synes er vigtige og som vi vil give videre. Og desuden er vi glade for at kunne putte børnene i deres egne senge uden stress og jag. 

Vi har så valgt den tilgang at de der har lyst fra vores familier er velkomne hos os. 

Min familie er meget forstående og lavede selv samme stunt da vi var små, men min mands familie derimod er ikke helt med på vognen. 

Min mands familie plejer desuden altid at invitere til stort julegilde d. 25 december hvor der kommer familie fra nær og fjern og ofte er det MEGET fjern familie, som vi kun ser den ene gang om året. Og jeg kender dem ikke, som i slet ikke, og kan faktisk ikke huske hvad de hedder. Det er desuden et heldags arrangement og det er tydeligt at det er en familie hvor der ikke har været små børn i MEGET længe. Derfor er dagen ikke nødvendigvis særlig velegnet for små børn, som desuden er trætte efter juleaften og som helst vil være hjemme og lege med sine gaver. 

Jeg har meget lyst til at melde ude at vi ikke kommer hos dem d. 25, da vi gerne vil skabe vores egne juletraditioner, og min mand forstår bestemt godt hvad jeg tænker og er også til dels med på vognen. Dog er hans bånd til særligt hans mor meget tæt og han vil gå langt for at gøre hende glad. Derfor er han ikke med på at droppe d. 25 hos dem. Øv øv! 

Hvad ville I have gjort i sådan en situation? Ville i tage kampen op eller ville i overgive jer? 

Jeg ville sådan ønske at d. 25 var en dag hvor børnene kunne have nattøjpå hele dagen og lege med deres gaver i hele stuen, og hvor vi kunne lave noget lækkert mad selv, gå en tur og bare hygge os og slappe af, men ak det er ikke let at bliver voksen for alvor ;-) 

Tak! 

Ville du have det på samme måde, hvis det var din egen familie? I dit indlæg virker du nemlig meget forudindtaget omkring din svigerfamilies ageren og lægger op til, at du skal bekrige din egen mand for at få ret. Sjældent et godt udgangspunkt. 

Jeg forstår godt, at man som "ny" familie har behov for at skabe egne traditioner. Jeg forstår bare ikke, at det skal være 100% på bekostningen af den større familie, som I jo også er en del af. Deres vederstyggeligheder må der da alligevel være grænse for - det virker sært, hvis de alle 25 ikke er til at være sammen med. Nuvel - hvis de har glemt hvordan man holder 1. juledag med børn så ta'  den høflige snak allerede nu? Justér spisetiderne eller ta' en klapper med til jeres børn. Og tilpas din tid der efter hvornår på dagen, I har mest overskud: kom før frokost og kør, når I har drukket kaffe. Kom til kaffetid og kør efter aftendmaden. Når børnene skal sove. 

Julen (og familielivet) handler jo også om at tappe ind i fællesskaber, i en familie større end ens egen og i nogle traditioner. Så tilpasser man og gør sig til efter bedste evne. Strammer sig lidt an og viser, at man gerne vil de relationer, som er i en større familie, og som er, når man er imviteret til noget. Herunder lige at lære folks navne og indbyrdes familierelationer.

Tænk hvis ingen inviterede til noget i julen? Lod jer være i fred og ikke ønskede jeres selskab, når resten af familien mødes. Det ville da også være trist. Specielt for din mand. Så ville han være udenfor, at familien mødtes fordi du ikke vil stramme dig an 5-6 timer for din mands skyld?

Hvad er så frygteligt ved familien? 

I har jo resten af julen til at dimse rundt, lege med gaver og hygge jer - bare jer selv.

Vh. 

Kan man ikke ændre det til den 26.?

Jeg ville absolut heller ikke bryde mig om at skulle til arrangement den 25. Det er så hyggeligt at se børnene lege med deres nye legetøj.

EKAB skriver:

Ville du have det på samme måde, hvis arrangementet den 25, var med din side af familien? 

Min familie holder også altid et arrangement d. 25. Mindre, men det er der stadig, og det valgte vi fra sidste år da vi synes det var for meget for børnene, og det forstod de godt. 

Det var super fedt for alle at have d. 25 hjemme. 

Men som svar, så tænker jeg ikke at der er forskel på hvilken familie det er mer. Det er bare mere måden vi bliver mødt og forstået, og det er der ikke meget af i min svigerfamilie. 

SDD skriver:

Jeg ville nok snakke med manden om at tage med, men kun i nogle timer. 
på baggrund af at børnene selvfølgelig er meget trætte og bliver hurtigt overstimuleret dagen efter en i sig selv meget stimulerende dag. 

Men generelt må det da også være hyggeligt at ses med familien. Men bare kort tiden ned. 1,5-2 timer burde være rigeligt

Det tænker jeg helt sikkert også bliver enden på det, og bestemt et tåleligt kompromis 

Lje skriver:

Ville du have det på samme måde, hvis det var din egen familie? I dit indlæg virker du nemlig meget forudindtaget omkring din svigerfamilies ageren og lægger op til, at du skal bekrige din egen mand for at få ret. Sjældent et godt udgangspunkt. 

Jeg forstår godt, at man som "ny" familie har behov for at skabe egne traditioner. Jeg forstår bare ikke, at det skal være 100% på bekostningen af den større familie, som I jo også er en del af. Deres vederstyggeligheder må der da alligevel være grænse for - det virker sært, hvis de alle 25 ikke er til at være sammen med. Nuvel - hvis de har glemt hvordan man holder 1. juledag med børn så ta'  den høflige snak allerede nu? Justér spisetiderne eller ta' en klapper med til jeres børn. Og tilpas din tid der efter hvornår på dagen, I har mest overskud: kom før frokost og kør, når I har drukket kaffe. Kom til kaffetid og kør efter aftendmaden. Når børnene skal sove. 

Julen (og familielivet) handler jo også om at tappe ind i fællesskaber, i en familie større end ens egen og i nogle traditioner. Så tilpasser man og gør sig til efter bedste evne. Strammer sig lidt an og viser, at man gerne vil de relationer, som er i en større familie, og som er, når man er imviteret til noget. Herunder lige at lære folks navne og indbyrdes familierelationer.

Tænk hvis ingen inviterede til noget i julen? Lod jer være i fred og ikke ønskede jeres selskab, når resten af familien mødes. Det ville da også være trist. Specielt for din mand. Så ville han være udenfor, at familien mødtes fordi du ikke vil stramme dig an 5-6 timer for din mands skyld?

Hvad er så frygteligt ved familien? 

I har jo resten af julen til at dimse rundt, lege med gaver og hygge jer - bare jer selv.

 

Vh. 

Ord er virkeligt bare sorte og hvide og let misforståelige, for der er intet i mit oplæg der er ment som at jeg vil bekrige min mand eller ikke vil min svigerfamilie og deres traditioner. 

Jeg vælger heller ikke arrangementet helt fra, men tænker vi finder en løsning der hedder at vi tager afsted til kaffe og kører hjem efterfølgende.

Og det handler bestemt ikke om at jeg ikke kan og vil stramme mig an for min mands skyld - tværtimod! 

Men det ER et voksenarrangement og hvor der bliver fundet drinks frem før kaffen er på bordet, og den del er jeg på ingen måder interesseret i at mine børn skal være en del af. 

Og jeg har helt ærligt ikke lyst til at tage en klapsammenmad med til mine børn. Der synes jeg bestemt det havde været bedre at min svigerfamilie var interesserede i at mødes på midten og spise aftensmad lidt før 19.30, hvor mine børn altså sover. 

Og det er bestemt ikke for at være bekrigerisk. Jeg tænker bare på at få dem bedste dag for mine børn. 

Tjullehej skriver:

Kan man ikke ændre det til den 26.?

Jeg ville absolut heller ikke bryde mig om at skulle til arrangement den 25. Det er så hyggeligt at se børnene lege med deres nye legetøj.

Uha det ville nærmest være en dødssynd at flytte det ;-) 

Det ville i så fald gå udover det andet store arrangement i min mands familie hvor der kommer endnu flere, så vi runder de næsten 60 mennesker :-) 

Der er nok ikke så meget andet end at vi må tage afsted og så forhåbentligt bare et par timer. 

Jeg ville tage med , og hygge mig 

At være familie handler også om at kunne gå på kompromis,  og at kunne rumme hinanden. 

Noget mange især svigerdtøtre har meget svært ved ..   

Men du vinder mest i længden ved at være rummelig , og huske at din mand nok også sluger nogle kameler ang hans svigerfamilie- mænd er bare mere tilbøjelige til at give konen ret for at få fred. .

Så på med Ja Hatten- tag evt afsted nogle timer - og så kunne du jo overveje at tale med svigermor om arr kan flyttes til d 26 , pga børnene kan få noget mere ud af det .