Jeg har en langt ude bekendt, som efter flere års tovtrækkeri, endelig fik deres børn hjem igen.
Det hele startede med at de fik 2 børn, indenfor et år. Hun blev så ved nr ramt af en slem fødselsdeperation og ku ik klare noget som helst. Det udløste en kraftig stress reaktion hos hendes mand, som de så sener fandt ud af også har adhd, så det hele faldt simpelhen fra hinanden.
De fik en masse hjælpe, fra gode venner og gennem deres kirke. De fik lavet en privat aftale med et af deres gode venne par, som tilbød at tage pigerne i aflastning, når det hele blev for meget for dem osv.
Da pigerne var lige omkring 2 og 3 år, havde forældrene brug for lidt mere hjælp, så de søgte om at få økonomisk hjælp/betaling, så deres venne par officielt ku blive aflastning familie for pigerne. De blev godkendt og det fungerede perfekt.
Så blev en af aflastning forældrene syge (kraft og kemi) også gik kommonune pludselig ind og begyndte at lave rod i det hele, for nu måtte pigerne ik være der mere, de sku et andet sted hen, og i stedet for, at de ku komme afsted efter behov, sku alt nu ligges i faste rammer.
Den nye aflastning familie ku de slet ik sammen med og efter Ca 6 mdrer, fik de igen ny aflastnings familie. Denne fungerede fint, og det gik godt i et par år, men så sku de skilles, også sku de i ny igen.
På det tidspunkt havde min bekendte det igen godt og der var kommet styr på mandens stred og adhd. Dog ville kommunen ik gi helt slip på pigerne, men aflastningen blev sat ned og efter Ca 6 mdrer blev de "godkendt" til at være forældre igen, på fuld tid.
Men så skete der et dødsfald i familien, og hun fik igen depration, og med det samme kom kommunen igen og blande sig, og begge piger, blev fjernet og flyttet skole og de kom igennem den helt store tur. Dog gik der ik mere end et par mdrer, inden kommunen tabte sagen og begge piger kom hjem igen.
Om der er sket fejl, i sagen ved jeg ik, men syntes det er trist, at den sidste del skete, fordi det var så traumatisk for dem alle 4.
De havde self brug for hjælpen og aflastningen i starten og det fungerede bare mega godt.
Jeg tænker at vi bor i et land, hvor tvangsfjernelse bliver brugt som sidste udvej, men jeg har også haft med børn at gøre, hvor de burde ha været fjernet for længst og hvor kommunen på ingen måder har, taget vores indberetninger alvorligt, og har givet forældrene ALT for mange chancer, hvor det er tydeligt at det ik har været for børnenes bedste. Vh Stine