Hashrygende kæreste

Jeg kan af direkte erfaring fortælle dig, at det er hash eller dig og barnet. Ellers må du flytte. Kommunen tager barnet, når det bliver opdaget. (og det bliver det).

Men det skal forhåbentlig ikke der ud, for du vil jo gerne beskytte dit barn, så stopper han ikke flytter du asap. 

Anonym skriver:

hej baby.dk ... 

jeg vælger at oprette en tråd herinde, da jeg ikke aner hvem jeg ellers skal gå til(er bange for nogen laver en underretning) 

sagen er den at min kæreste ryger hash. Hver dag. 

Vi bor i eget hus sammen med vores datter på knap et år. Han er en god og kærlig far og man kan ikke mærke på ham at han er skæv. 

Normalt har jeg heller ikke noget imod det - MEN! Nu har vi altså et barn sammen, så burde han fanme tage sig sammen og blive voksen. 

Jeg har prikket til ham flere gange, at det IKKE er i orden. Nu er det så blevet så dårlig en vane, at han simpelthen har det skidt når han ikke ryger (ingen appetit, dårlig humør osv) og så er det jo virkelig langt ude !!! 

Hvad dælen skal man gøre?? Jeg hverken drikker eller ryger eller noget som helst andet. Men hvis feks kommune bliver indblandet, så fjerner de jo sikkert mit elskede barn , selvom det er far der er en idiot.  

Hvem kontakter man? Hvem snakker man med? Hvem kan hjælpe, uden at mit barn bliver fjernet?  

Ville ALDRIG tilgive ham hvis jeg mister min pige pga hans lorte hash 

 

Du vil blive set som med misbruger og dermed er i, i risiko for at jeres datter bliver fjernet.

Daginstitution skal bare en gang have mistanke om at han er påvirket når han henter (med mindre du henter hver dag) de har skærpet underretningspligt og den skal de gøre brug af hvis der er mistanke om barnets trivsel, hvilket der er, for han kan ikke tage vare på et barn når han er påvirket

Hvad hvis han bliver stoppet når han kører bil? (hvis han gør det) hash kan spores flere dage efter rygning og politiet er eksperter i at spotte folk der er påvirkede. hvad hvis han har jeres pige med? det giver en kæmpe bøde og kommunen vil lynhurtigt få nys om det.

Du er nødt til at sætte ham et ultimatum, os eller hashen.

huset er totalt lige meget, så må du få en lejlighed til din datter og dig, hun bliver kun større og hun vil hurtigt kunne mærke at der noget galt.

Jeg synes det er dybt uansvarligt at du bliver sammen med ham, for i sidste ende er det din datter det går ud over. (min ærlige mening) 

Jeg ville have noget imod, at han røg hash. Også selv om vi ikke havde børn.

I har et barn. Du er nødt til at sætte ham stolen for døren.

Er han parat til at gøre noget ved sit misbrug ?

Hvis ikke - så er du nødt til at gå fra ham. 

Har du noget familie, hvor du kan bo for en kortere periode ?

Måske er det det, der skal til. At han bliver klar over, at I ikke kan være sammen, hvis han ryger hash.

Han skal selv blive motiveret. Ellers nytter det ikke noget. 

Jeg håber for dig, at han vågner op.

Men lige nu skal du tænke på dig selv og jeres barn.

Det med huset skal nok løse sig. Så må I sætte det til salg.

hej baby.dk ... 

jeg vælger at oprette en tråd herinde, da jeg ikke aner hvem jeg ellers skal gå til(er bange for nogen laver en underretning) 

sagen er den at min kæreste ryger hash. Hver dag. 

Vi bor i eget hus sammen med vores datter på knap et år. Han er en god og kærlig far og man kan ikke mærke på ham at han er skæv. 

Normalt har jeg heller ikke noget imod det - MEN! Nu har vi altså et barn sammen, så burde han fanme tage sig sammen og blive voksen. 

Jeg har prikket til ham flere gange, at det IKKE er i orden. Nu er det så blevet så dårlig en vane, at han simpelthen har det skidt når han ikke ryger (ingen appetit, dårlig humør osv) og så er det jo virkelig langt ude !!! 

Hvad dælen skal man gøre?? Jeg hverken drikker eller ryger eller noget som helst andet. Men hvis feks kommune bliver indblandet, så fjerner de jo sikkert mit elskede barn , selvom det er far der er en idiot.  

Hvem kontakter man? Hvem snakker man med? Hvem kan hjælpe, uden at mit barn bliver fjernet?  

Ville ALDRIG tilgive ham hvis jeg mister min pige pga hans lorte hash 

 

Ring til misbrugscentret eller familiecentret i jeres kommune. De kan rådgive dig om, hvad du skal gøre i din situation, og hjælpe din mand og jer som familie  

Giver lige et samlet svar tilbage her. 

Vi snakkede i eftermiddags, og jeg forklarede ham hvordan tingene hænger sammen, sammensat med nogle af de ting der er skrevet og fortalt herinde. 

Jeg forklarede ham at vores barn ville blive taget fra os - også selvom jeg ikke ryger eller drikker. Fordi vi er en samlet husstand - og for at køre lidt på hans dårlige samvittighed(ja det er hårdt) brugte jeg vores barn som et eksempel - vores barn bliver en brik i det her puslespil - hvis han ikke stopper, så er det vores barn det vores barn det går udover - og om han virkelig ville straffe vores barn for hans latterlige adfærd? 

Han brød grædende sammen, så jeg tror at han fatter alvoren nu, og vi skal snakke en løsning i aften, når barnet sover ... jeg vil ikke leve med det mere. Ellers må han dælme pakke sit lort og flytte hjem til hans moooooar. (Alle tingene i vores hus er næsten mit)

Øv, jeg syntes godt nok du lyder lidt som en lortekæreste. Hvad med at støtte din kæreste lidt i det her?  

Hvis man ‘bare’ lige kan stoppe fra den ene dag til den anden, nok ikke han så havde gjort det? Hvad med din egen andel i det her, før har det ikke været noget problem, men nu er det et problem fordi i har fået et barn? Et barn som du har båret i maven gn 9 måneder og bliver beskrevet som værende et år nu - HVORFRA skulle din kæreste kunne gætte sig til, at du lige er vendt 180 grader?

Har du overhovedet tilkendegivet den mening overfor din kæreste, eller er det bare nemmere at brokke sig over nettet til nogle fremmede rygklappere, hvor den ene hepper mere end den anden på, at  du selvfølgelig bare skal skride fra det hele, med barnet og lade din kæreste rådne op i sit misbrug) 

Tag noget ansvar overfor din kæreste, snak med ham, vis ham vejen og at du vil være hans klippe gennem det her, så han kan blive den far i alle drømmer om. Tit ligger der en del mere bag, end at man ‘baaare’ ryger hash, typisk noget man tumler med psykisk. 

Og nej! Jeres barn bliver selvfølgelig ikke fjernet alene pga din kæreste ryger hash - du skal virkelig ikke høre på alle de skræmmehistorier. 

Min mand ryger hash og har gjort det alt den tid vi har været sammen. I starten var det ikke hver dag, men det har været dagligt de sidste 8 år ca. Vi har to børn på 3 og 6 år.

Han er faktisk ved at prøve at skære ned, og har været i gang med det i et halvt års tid. For øjeblikket ryger han en gang om ugen, og det er jeg ok med. Så længe han ikke er træls og sur de andre dage. Det har været svært for ham at stoppe, men det er sket efter eget ønske - ellers tror jeg ike det ville gå.

Jeg foretrækker selvfølgelig at han ikke ryger, men jeg kunne aldrig finde på at gå fra ham pga. af det. Han er en virkelig god far, og han ryger kun efter at ungerne er gået i seng, og ikke mere end at han godt kan være en ansvarlig forældre, hvis der bliver behov for det. Jeg synes ikke det er meget anderledes end hvis jeg selv drikker et glas vin eller to en aften.

Der er meget få mennesker der ved at han gør det, han lever et helt normalt liv med arbejde, familie og venner. Jeg har heller aldrig været bange for at vores børn skulle blive fjernet, jeg kan simpelthen ikke se, at der skulle være et grundlag at fjerne dem på. Det eneste jeg nogensinde har været nervøs for er, at han skulle få taget kørekortet, for det dan spores i lang tid selvom han aldrig kører, når han har røget. Og så har det givet ham nogle irriterende vaner med at sidde længe oppe og ikke få sovet nok. Ellers er det ikke noget, der nogensinde har haft indflydelse på vores forhold.

Jeg synes det er fint at dig og din kæreste får taget en snak om tingene, men jeg synes det er meget drastisk at gå fra ham pga. af det, hvis han ellers godt kan styre det. Det har i øvrigt fungeret meget bedre for min mand at trappe ned end at stoppe helt fra den ene dag til den anden. Det har han prøvet tidligere uden success.

Anonym skriver:

Min mand ryger hash og har gjort det alt den tid vi har været sammen. I starten var det ikke hver dag, men det har været dagligt de sidste 8 år ca. Vi har to børn på 3 og 6 år.

Han er faktisk ved at prøve at skære ned, og har været i gang med det i et halvt års tid. For øjeblikket ryger han en gang om ugen, og det er jeg ok med. Så længe han ikke er træls og sur de andre dage. Det har været svært for ham at stoppe, men det er sket efter eget ønske - ellers tror jeg ike det ville gå.

Jeg foretrækker selvfølgelig at han ikke ryger, men jeg kunne aldrig finde på at gå fra ham pga. af det. Han er en virkelig god far, og han ryger kun efter at ungerne er gået i seng, og ikke mere end at han godt kan være en ansvarlig forældre, hvis der bliver behov for det. Jeg synes ikke det er meget anderledes end hvis jeg selv drikker et glas vin eller to en aften.

Der er meget få mennesker der ved at han gør det, han lever et helt normalt liv med arbejde, familie og venner. Jeg har heller aldrig været bange for at vores børn skulle blive fjernet, jeg kan simpelthen ikke se, at der skulle være et grundlag at fjerne dem på. Det eneste jeg nogensinde har været nervøs for er, at han skulle få taget kørekortet, for det dan spores i lang tid selvom han aldrig kører, når han har røget. Og så har det givet ham nogle irriterende vaner med at sidde længe oppe og ikke få sovet nok. Ellers er det ikke noget, der nogensinde har haft indflydelse på vores forhold.

Jeg synes det er fint at dig og din kæreste får taget en snak om tingene, men jeg synes det er meget drastisk at gå fra ham pga. af det, hvis han ellers godt kan styre det. Det har i øvrigt fungeret meget bedre for min mand at trappe ned end at stoppe helt fra den ene dag til den anden. Det har han prøvet tidligere uden success.

Der er den forskel, at hash er ulovligt, og det er alkohol ikke. 

Anonym skriver:

Øv, jeg syntes godt nok du lyder lidt som en lortekæreste. Hvad med at støtte din kæreste lidt i det her?  

Hvis man ‘bare’ lige kan stoppe fra den ene dag til den anden, nok ikke han så havde gjort det? Hvad med din egen andel i det her, før har det ikke været noget problem, men nu er det et problem fordi i har fået et barn? Et barn som du har båret i maven gn 9 måneder og bliver beskrevet som værende et år nu - HVORFRA skulle din kæreste kunne gætte sig til, at du lige er vendt 180 grader?

Har du overhovedet tilkendegivet den mening overfor din kæreste, eller er det bare nemmere at brokke sig over nettet til nogle fremmede rygklappere, hvor den ene hepper mere end den anden på, at  du selvfølgelig bare skal skride fra det hele, med barnet og lade din kæreste rådne op i sit misbrug) 

Tag noget ansvar overfor din kæreste, snak med ham, vis ham vejen og at du vil være hans klippe gennem det her, så han kan blive den far i alle drømmer om. Tit ligger der en del mere bag, end at man ‘baaare’ ryger hash, typisk noget man tumler med psykisk. 

Og nej! Jeres barn bliver selvfølgelig ikke fjernet alene pga din kæreste ryger hash - du skal virkelig ikke høre på alle de skræmmehistorier. 

Man er ikke en lortekæreste, fordi man sætter nogle grænser for, hvad man vil være med til.

Hans misbrug er accellereret, og det bliver nok bare ved, hvis han ikke bliver motiveret for at stoppe det.

Det er defor, jeg foreslår, at hun stiller nogle grænser op - for det kan være det, der gør, at han for alvor bliver motiveret til at gå i behandling.

Jeg syntes sku du skal sørge for at hjælpe ham med at få hjælp. Du har kendt til misbruget i ret lang tid, og har accepteret det. Nu når jeres datter er 1 år, så det pludselig op for dig at han skal stoppe her og nu.

Søg noget hjælp til ham, og se om du ikke kan få ham med på det. Jeg syntes du skylder din familie at du prøver at hjælpe far ud af det her. Som en familie hjælper og støtter man hinanden, også i de sværere tider. 

Og nægter han osv, så ville jeg forlade ham, men så skal også til at slås med samvær osv.