Han er jo nødt til at finde pengene til at betale hans andel af jeres faste udgifter. Hvad går han og bruger sine penge på? Hvis det er så galt, så må I jo sætte jer sammen med hans kontoudtog, gå dem igennem, og finde steder han kan spare, så han kan lægge sin andel til jeres faste udgifter. Økonomi må bare ikke være et tabu i et parforhold! Min mand og jeg har fællesøkonomi, og har haft det næsten fra dag 1 af (vi har været sammen i lige knap 10 år, og boet sammen næsten fra begyndelsen af). Min mand har det svært med tal, så jeg står for rigtig meget af det rent praktisk med at lægge budgetter, betale regninger, osv. (hvilket også er min mands ønske), men det er altid noget som han bliver indviet i, og han ved lige så meget som mig hvad vi har af udgifter og rådighedsbeløb. Vi taler altid med hinanden om det, inden vi går ud og bruger penge på noget. Ikke at vi går rundt med løftede pegefingre over for hinanden, men vi finder det bare naturligt lige at nævne ''jeg har for resten købt ''det'' og ''det'' i dag.'', og det fungerer rigtig godt for os. Fællesøkonomi er en rigtig god løsning for nogle, men ikke for alle. Dog skal man altid kunne snakke om økonomi med hinanden, og jeg har virkelig svært ved at sætte mig ind i de parforhold, hvor den ene part eksempelvis ikke ved hvor meget den anden tjener, men det er selvfølgelig bare mig. 
Anmeld
Citér