Hvordan får jeg det sagt på en god måde?

IenFart skriver:

Jeg må desværre sige, at jeg tror det kan blive et problem mellem jer på sigt. Han er blevet hos dig nu, men det er også det "nemme" valg i den konkrete situation. Det kan godt risikere at udvikle sig til en bebrejdelse af dig, som ville være helt urimelig, da han jo har det frie valg, men ikke desto mindre tænker jeg det kan ende sådan.

Det kan jo også godt være at han rent faktisk godt kan affinde sig med situationen. Det er da en mulighed. Men det lyder bare ikke så sandsynligt for mig i og med han tydeligvis har nogle drømme om egne børn.

Jeg synes så i modsætning til et tidligere indlæg ikke, at du skal ændre dine børneplaner for at redde et forhold. Du lyder ret afklaret.

Håber det bedste for dig uanset hvad vej det går.

Den er virkelig svær. Og det ER helt klart en risiko, at han fortryder en dag.

Især når forholdet er forholdsvis nyt, og de endnu ikke har prøvet at bo sammen. 

Men jeg er enig i, at man ikke skal få (flere) børn for sin partners skyld.

Og jeg er f.eks. blevet afklaret med ikke at få biologiske børn - men jeg har heller ikke givet afkald på børn for en partners skyld.

Tak for alle jeres ærlige svar.

Jeg vil ham gerne - virkelig gerne!! Men jeg ved også at jeg aldrig selv ville kunne have levet med en beslutning om ikke at få børn. Så jeg har virkelig svært ved inderligt at tro på at han kan undvære, og samtidig være 100 % glad i vores forhold. Jeg er nervøs for at han fortryder senere, og så er det bare sværere for os alle sammen.

Jeg vil ikke have flere børn - uanset om han er manden i mit liv. Jeg havde to graviditeter fra helvede, og dem vil jeg ikke byde mine børn at skulle overvære og være en del af (det bliver sandsynligvis kun værre). Derudover lever jeg med følelsen af aldrig at slå helt til og være god nok,og have tid og energi til det hele. Den følelse vil jeg ikke udfordre yderligere.

Anonym skriver:

Tak for alle jeres ærlige svar.

Jeg vil ham gerne - virkelig gerne!! Men jeg ved også at jeg aldrig selv ville kunne have levet med en beslutning om ikke at få børn. Så jeg har virkelig svært ved inderligt at tro på at han kan undvære, og samtidig være 100 % glad i vores forhold. Jeg er nervøs for at han fortryder senere, og så er det bare sværere for os alle sammen.

Jeg vil ikke have flere børn - uanset om han er manden i mit liv. Jeg havde to graviditeter fra helvede, og dem vil jeg ikke byde mine børn at skulle overvære og være en del af (det bliver sandsynligvis kun værre). Derudover lever jeg med følelsen af aldrig at slå helt til og være god nok,og have tid og energi til det hele. Den følelse vil jeg ikke udfordre yderligere.

Du løber en risiko for, at han fortryder, men det er jo ikke sikkert.

Du har været helt ærlig, og han er nødt til at tage ansvaret for sine egne følelser. Du har ikke pligt til at slutte forholdet.

Ja, du kan blive såret senere, men det kan jo også gå godt. Det kan godt være, han forliger sig med tanken om "kun" at have dine børn.

Det er slet ikke nemt, men jeg håber det bedste for dig/jer.