hej piger, (og mænd måske)
vi er idag taget en dag tidligere hjem fra ferie end planlagt. Med vores tre børn. Stakkels dem.
vi havde nogle fantastiske dage til start - med sex hver aften. Om det var det, som var fantastisk ved jeg ikke - men jeg tror min mand var en bedre udgave af sig selv pga det.
vi får så besøg af nogle venner og deres to børn i et par dage - det var bare mere end mit hoved kunne klare. Jeg kan nemt blive stresset og derved lidt stille/mut.
De tog så hjem igår - og min mand hvad vidst troet vi skulle have sex igen. Jeg prøvede at gennemføre det, men han stopper, og er fornærmet, i min verden over mit manglende engagement.
det ender med jeg bliver eigtig ked af det, og får sagt jeg faktisk føler mig lidt som en ‘taber’ og hvorfor han dog ikke bare kan holde om mig og ‘hjælpe mig igennem mit stres, og om han kun var glad de dage vi havde sex, fordi vi havde.... sex....!’ Åh han blev så sur - fordi jeg vidst har nævnt før, at jeg bare ikke orker sex hver dag. Men gør det nogle gange, fordi jeg jo ved jeg godt kan lide det, men også for at han ikke føler sig overset.
Nå, men det ene ord tog det andet og vi er bare så uvenner. Vi er et glad og sjovt par med meget humor i hverdagen. Men har bare ofte de her ture, med ofte mener jeg måske 7-10 gange om året.
Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her- jeg er kørt væk og overnatter i en venindes hus, hun er ikke hjemme,
jeg vil nok bare høre, om andre lever så turbulent? Og om vi er ‘normale’? Lige nu er jeg så ked af det altså. Og vil gerne hjem og putte med min mand. Hygge med ungerne. Men det står ikke til, at lykkedes lige pt.
hvor er det dumt og hårdt, når man har børn også. Jeg elsker ham så højt og ham mig - men hvorfor ryger vi herud??? Arg.
