Deprimeret uden at være ked af det?

Kan man være deprimeret uden at være ked af det?

Jeg går ikke rundt og er ked af det og græder. Faktisk er problemet mere at jeg ikke føler noget. Overhovedet. Jeg føler ikke glæde. Men heller ikke sorg. Jeg føler mig irriteret og sur ind i mellem, men det er det eneste ud over tomhed og ingenting. Jeg passer også mig arbejde som jeg skal. Kører gennem dagens rutiner som jeg skal. Fortsætter som jeg skal, fordi det er mit ansvar som kollega, kone og mor. Jeg plastrer det store smil på, konverserer, prøver at følge med. 

Men jeg føler mig bare tom. Jeg er sindssygt træt hele tiden. Allerede op af formiddagen når jeg punktet, hvor resten af dagen er en kamp for bare at overleve indtil jeg kan komme i seng. Jeg har ikke lyst til at foretage mig noget. Det gik op for mig nu, hvor min mand spurgte om jeg ville med på udflugt med ham og børnene i morgen, og jeg begyndte at græde fordi det var så uoverskueligt for mig. 

Han sagde omsorgsfuldt at vi kunne finde noget, som jeg ville synes var sjovt at lave, om jeg havde en ide? Og så blev jeg mere ked af det, fordi det gik op for mig at jeg ikke kan komme i tanke om noget, jeg ville have lyst til at tage ud at lave overhovedet. Jeg ville hellere ligge på sofaen og slappe af, jeg kan slet ikke overskue at tage ud. Og sådan har det været længe. Og jeg ender jo nok med at tage afsted, men det er igen det her med, at det skal jeg jo. Jeg gør det, fordi jeg skal, fordi jeg er mor. 

Jeg tager mere og mere på. Fordi jeg er inaktiv og spiser mere. Fordi jeg kan ikke overskue at lave noget, og mad er nok det eneste der kan give mig lidt feel good. 

Men det er bare, at jeg begynder at erkende jeg har haft det sådan her ekstremt længe. Nok i årevis - med små glimt ind i mellem hvor det er gået bedre. Og problemet er, at jeg kan ikke pege på et konkret problem. Der er ikke noget at sætte fingeren på i mit liv. Sunde, raske, glade børn. En fantastisk uselvisk og kærlig mand. Et godt ægteskab. Dejlig bolig og skøn hund. Fin økonomi. Et job jeg er glad for. 

Hvordan skal jeg så komme ud af det, hvis jeg er deprimeret? For synes jo ikke noget i mit liv kan laves om. Jeg er bare tom, træt, vil være i fred og kan på ingen måde overskue noget. Jeg har ikke selvmordstanker skal siges. 

Tog den her depressions test online. 

Ja en depression er netop ofte at man ikke kan mærke særlig meget / føler tomhed. Og det er ikke som en stærk følelse af sorg eller vrede. Mere en ligegyldighed der i sidste ende kan medføre selvmord for nogen.

Hvis du har svaret ærligt og testen viser det resultat så skal du fluks afsted til en læge der kan sætte et behandlingsforløb igang for dig. Ofte er det en kombi af medicin og samtaler med en psykiater/ psykolog. 

Det første du gør er at vise resultatet til din mand og bede om støtte - få ham til at gå med dig til lægen. Og for Gud skyld mærk efter og lær at sige fra ifht hvad dit overskud er til. Det andet gør kun situationen værre. Du skal ikke på en tur du ikke kan overskue med en evt svær depression. 

Det kan behandles men du skal age det seriøst. Hvis det er en svær depression kræver det måske en sygemelding. 

Anonym skriver:

Kan man være deprimeret uden at være ked af det?

Jeg går ikke rundt og er ked af det og græder. Faktisk er problemet mere at jeg ikke føler noget. Overhovedet. Jeg føler ikke glæde. Men heller ikke sorg. Jeg føler mig irriteret og sur ind i mellem, men det er det eneste ud over tomhed og ingenting. Jeg passer også mig arbejde som jeg skal. Kører gennem dagens rutiner som jeg skal. Fortsætter som jeg skal, fordi det er mit ansvar som kollega, kone og mor. Jeg plastrer det store smil på, konverserer, prøver at følge med. 

Men jeg føler mig bare tom. Jeg er sindssygt træt hele tiden. Allerede op af formiddagen når jeg punktet, hvor resten af dagen er en kamp for bare at overleve indtil jeg kan komme i seng. Jeg har ikke lyst til at foretage mig noget. Det gik op for mig nu, hvor min mand spurgte om jeg ville med på udflugt med ham og børnene i morgen, og jeg begyndte at græde fordi det var så uoverskueligt for mig. 

Han sagde omsorgsfuldt at vi kunne finde noget, som jeg ville synes var sjovt at lave, om jeg havde en ide? Og så blev jeg mere ked af det, fordi det gik op for mig at jeg ikke kan komme i tanke om noget, jeg ville have lyst til at tage ud at lave overhovedet. Jeg ville hellere ligge på sofaen og slappe af, jeg kan slet ikke overskue at tage ud. Og sådan har det været længe. Og jeg ender jo nok med at tage afsted, men det er igen det her med, at det skal jeg jo. Jeg gør det, fordi jeg skal, fordi jeg er mor. 

Jeg tager mere og mere på. Fordi jeg er inaktiv og spiser mere. Fordi jeg kan ikke overskue at lave noget, og mad er nok det eneste der kan give mig lidt feel good. 

Men det er bare, at jeg begynder at erkende jeg har haft det sådan her ekstremt længe. Nok i årevis - med små glimt ind i mellem hvor det er gået bedre. Og problemet er, at jeg kan ikke pege på et konkret problem. Der er ikke noget at sætte fingeren på i mit liv. Sunde, raske, glade børn. En fantastisk uselvisk og kærlig mand. Et godt ægteskab. Dejlig bolig og skøn hund. Fin økonomi. Et job jeg er glad for. 

Hvordan skal jeg så komme ud af det, hvis jeg er deprimeret? For synes jo ikke noget i mit liv kan laves om. Jeg er bare tom, træt, vil være i fred og kan på ingen måde overskue noget. Jeg har ikke selvmordstanker skal siges. 

Tog den her depressions test online. 

 

Umiddelbart vil jeg ikke sige at du har en depression men bare doven (ikke negativt ment vil jeg lige pointerer). Jeg får det på samme periode som dig nogle gange. Ligesom om at man bare ikk orker noget som helst. Så finder jeg et eller andet der giver mig glæde også er jeg ovenpå igen. 

Sådan en online test ville jeg aldrig gå ud fra. Men hvis du er bekymret så synes jeg da helt bestemt du skal tage en tur til lægen. Evt en psykolog og snakke med. 

Ja! Det er helt klassiske tegn på depression. At være deprimeret betyder ikke nødvendigvis at man er ked af det og græder meget, det kan lige så godt være en følelse af tomhed og følelsesløshed. Konstant og tung og trættende. 

Med det du beskriver tænker jeg ikke der er meget tvivl om at du jo nok har en depression. 
Du skal tage til lægen og sammen med ham/hende finde en videre vej for din behandling. For du skal have behandling. Du må endelig ikke tro at du kan takle det her selv. Det kræver hjælp lige så vel som et brækket ben gør det. 

Jeg har haft flere depressioner. Senest for to år siden, hvor jeg ikke opdagede, det var depression før efter tre måneder - netop, fordi jeg ikke græd, ikke var bundfortvivlet, men snarere var “lukket og slukket”. Det var ikke kulsort, men gråt i gråt. Dertil havde jeg ingen appetit og tabte mig ti kg, vågnede meget tidligt om morgenen med tankemylder og uro, var helt forstenet, initiativløs og uden mimik. Det var hæsligt og faktisk værre end den sorte fortvivlelse, jeg kendte fra tidligere depressioner, hvor det trods alt lettede at tude igennem. 

Jeg kan jo ikke vurdere, om du har en depression eller en dyb livskrise. Normalt siger man, at en depression klinger af efter seks måneder, men den kan også vare et år. Dertil kan man jo have en depressiv personlighedsforstyrrelse, hvor stemningslejet altid eller næsten altid er nedsat. 

Du skal kontakte din læge og bede om hjælp. Testen siges at være ret pålidelig. Held og lykke og god bedring. 

Umiddelbart vil jeg ikke sige at du har en depression men bare doven (ikke negativt ment vil jeg lige pointerer). Jeg får det på samme periode som dig nogle gange. Ligesom om at man bare ikk orker noget som helst. Så finder jeg et eller andet der giver mig glæde også er jeg ovenpå igen. 

Sådan en online test ville jeg aldrig gå ud fra. Men hvis du er bekymret så synes jeg da helt bestemt du skal tage en tur til lægen. Evt en psykolog og snakke med. 

Det der beskrives er typiske træk på en depression. Verden ses i grå i stedet for farver. 

Der er absolut intet derimod der tyder på dovenskab. 

Ubehandlet depression er en af de mest normale årsager til selvmord. Så det skal tages alvorligt. Og den online test er også den test en læge som udgangspunkt vi stille for at spore sig ind på om der er tale om en depression. Den bør heller ikke tales ned. Men selvfølgelig kan den ikke stå alene. 

Blot for sige at dit råd om “at tage sig sammen” ikke hjælper noget som helst på en depression. Så jeg håber ikke ts lytter efter den besked.

Hilsen den anonyme som også er psykolog

Anonym skriver:

Det der beskrives er typiske træk på en depression. Verden ses i grå i stedet for farver. 

Der er absolut intet derimod der tyder på dovenskab. 

Ubehandlet depression er en af de mest normale årsager til selvmord. Så det skal tages alvorligt. Og den online test er også den test en læge som udgangspunkt vi stille for at spore sig ind på om der er tale om en depression. Den bør heller ikke tales ned. Men selvfølgelig kan den ikke stå alene. 

Blot for sige at dit råd om “at tage sig sammen” ikke hjælper noget som helst på en depression. Så jeg håber ikke ts lytter efter den besked.

Hilsen den anonyme som også er psykolog

Jeg har for det første INGEN steder skrevet at tá bare skal tage sig sammen. Så stik piben ind engang! 

Jeg skriver netop at jeg synes hun skal opsøge læge eller psykolog hvis hun er bekymret. 

Jeg ved godt hvordan depression føles. Jeg har haft en alvorlig en af slagsen. Og jeg svarer udfra hvad jeg læser. Og jeg læser ikke en typisk depression udfra min egen erfaring. Jeg læser den dovenskab jeg selv rammes af ofte. Som jeg endda OGSÅ skriver ikke skal tolkes nedladende! 

Så i stedet for at svare mig. Så prøv og at svar ts med DIT råd udfra hvordan DU læser ts’ tråd!

Anonym skriver:

Umiddelbart vil jeg ikke sige at du har en depression men bare doven (ikke negativt ment vil jeg lige pointerer). Jeg får det på samme periode som dig nogle gange. Ligesom om at man bare ikk orker noget som helst. Så finder jeg et eller andet der giver mig glæde også er jeg ovenpå igen. 

Sådan en online test ville jeg aldrig gå ud fra. Men hvis du er bekymret så synes jeg da helt bestemt du skal tage en tur til lægen. Evt en psykolog og snakke med. 

Jeg begriber ikke, at det er dét, du får ud af at læse indlægget, som indgående beskriver klassiske symptomer på depression. Og “doven” er pr. definition negativt ladet, uanset hvad du skriver. Hvis TS bare kunne finde et eller andet, der gav hende glæde, og hun derved kom ovenpå igen, var det nok sket for længe siden. 

Jeg har for det første INGEN steder skrevet at tá bare skal tage sig sammen. Så stik piben ind engang! 

Jeg skriver netop at jeg synes hun skal opsøge læge eller psykolog hvis hun er bekymret. 

Jeg ved godt hvordan depression føles. Jeg har haft en alvorlig en af slagsen. Og jeg svarer udfra hvad jeg læser. Og jeg læser ikke en typisk depression udfra min egen erfaring. Jeg læser den dovenskab jeg selv rammes af ofte. Som jeg endda OGSÅ skriver ikke skal tolkes nedladende! 

Så i stedet for at svare mig. Så prøv og at svar ts med DIT råd udfra hvordan DU læser ts’ tråd!

Jeg har givet hende råd ovenover. Du skiver blot at du ikke læser en depression - når det hun skiver faktisk er tekst book beskrivelse af en depression. Det følte jeg som fagperson at jeg var nødt til pointere. 

Hun har ikke behov for at få st vide at set sikkert ikke er noget .. men hvis hun er nervøs kan hun da se en læge. Med det hun beskriver er det absolut nødvendigt at hun ser en læge og tager det alvorligt. 

Og at være doven handler da uanset hvordan du drejer det om at skulle tage sig sammen..???

Men fred være med dig og god aften dag 

Mor og meget mere skriver:

Jeg begriber ikke, at det er dét, du får ud af at læse indlægget, som indgående beskriver klassiske symptomer på depression. Og “doven” er pr. definition negativt ladet, uanset hvad du skriver. Hvis TS bare kunne finde et eller andet, der gav hende glæde, og hun derved kom ovenpå igen, var det nok sket for længe siden. 

Jeg læser det på en måde. Du en anden. Ts kan springe mit indlæg over hvis hun vil det.

jeg skrive udfra hvad jeg læser og relaterer til det. Færdig slut.

og nej doven er ikke nødvendigvis negativt overhovedet. Det er en tilstand man ufrivilligt havner i engang i mellem og det er en tilstand man kan have svært ved at komme ud af.