Ser ikke veninder tit

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Men ... argumenterer du med andre for, at fordi din mors veninder var nogle idioter, så behøver du ikke at pleje dine venskaber og prioritere de venner du holder af??

Og ja - børn har godt af ro. Det har mine også - og de får heldigvis masser af det både ude og hjemme. Vi har glimrende overskud til at være sammen med mennesker vi holder af, det giver os meget værdig og energi. Vores børn trives heldigvis på samme måde som deres forældre .. når det i ny og næ er lysten til at blive hjemme som trækker i os, så gør vi bare det - om ofte handler det om at vi voksne mangler overskud, ikke børnene 

Børn viser ikke på sammen måde de ikke overskue som os, men de bliver overgearet fordi de ikke forstår ikke sig selv.

nej det gøre jeg ikke, jeg bruger det lidt som selv et eksempel på selvom man plejer helt vildt behøver det ikke nødvendigvis være nogle man har hele livet eller er der for dig når man har virkelig brug for dem :/ 

BabyMama2016 skriver:

Børn viser ikke på sammen måde de ikke overskue som os, men de bliver overgearet fordi de ikke forstår ikke sig selv.

 

nej det gøre jeg ikke, jeg bruger det lidt som selv et eksempel på selvom man plejer helt vildt behøver det ikke nødvendigvis være nogle man har hele livet eller er der for dig når man har virkelig brug for dem :/ 

Det er nok farligt at tale om, hvordan andres børn reagerer, men jeg er da helt enig med dig i, at det er vores opgave som forældre at sørge for, at ungerne ikke presses der ud, hvor du beskriver. Det kunne jeg personligt ikke drømme om, det lyder ikke spor sjovt 

Og det er altid trist, når nogen man holder af vælge en fra. Det er klart. Om det ligefrem er er argument for ikke at pleje de tætte venskaber som nogen af os har igennem årtier, det synes jeg nu ikke.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det er nok farligt at tale om, hvordan andres børn reagerer, men jeg er da helt enig med dig i, at det er vores opgave som forældre at sørge for, at ungerne ikke presses der ud, hvor du beskriver. Det kunne jeg personligt ikke drømme om, det lyder ikke spor sjovt 

Og det er altid trist, når nogen man holder af vælge en fra. Det er klart. Om det ligefrem er er argument for ikke at pleje de tætte venskaber som nogen af os har igennem årtier, det synes jeg nu ikke.

Nej det er slet ikke en argument for ikke at pleje, et venskab, bare det mange synes at når man har plejet et venskab i mange år, er de automatiske der når man har brug for dem, ig sådan er det ikke nødvendigvis -

Man får ikke altid det man investere i det, man er kun er menneske jo - og vi er ikke lige ud af landevejen 

 

Nej det er slet ikke en argument for ikke at pleje, et venskab, bare det mange synes at når man har plejet et venskab i mange år, er de automatiske der når man har brug for dem, ig sådan er det ikke nødvendigvis -

 

Man får ikke altid det man investere i det, man er kun er menneske jo - og vi er ikke lige ud af landevejen 

 

 

Det må jo være livets lod - ligesom venskaber går i stå, gør familierelationer og ægteskaber det jo også. Sågar forholdet mellem børn og forældre. Så meget desto mere grund til at give det man orker og ønsker af sig selv i sine relationer og pleje alt det som har betydning for én 

Det må jo være livets lod - ligesom venskaber går i stå, gør familierelationer og ægteskaber det jo også. Sågar forholdet mellem børn og forældre. Så meget desto mere grund til at give det man orker og ønsker af sig selv i sine relationer og pleje alt det som har betydning for én 

Enig, jeg synes bare ikke jeg er i et sted i mit liv hvor jeg gider/orker investere i venskaber når jeg har småbørn der er afsted 37+ timer om ugen.

Jeg “former” dem til de mennsker de skal være, og jeg vild ha de også får ro - og kan mærke sig selv -

Nu har minium norminger lige kørte meget på det sidste og jeg faldt over en debat med dagplejer, hvor de alle skrev, at de selvfølge elskede deres arbejde, og synes at børn havde godt af at komme i dagpleje, MEN de var virkelig virkelig ked af hvor meget de børn var afsted og hvor meget forældrene var afsted med dem i weekenden, de mærkede det på dem hver mandag - De vilde ønske de mindste fik 1 dag fri i hverdagen da de havde Så ondt af børnen - Men de forældre havde så travlt med sig selv og med at realisere sig selv. Osv osv 

synes det var tankevækkende 

og de sagde det ikke til forældrene Da de ikke turde  PS lad være med at lave det til et problem nu at de ikke turde forældre er fuldstændig sinddsyg - har arbejdet i Bh og har set forældre skrige pædagoger og pædagog medhjælper lige i hovedet! Og ved fanme ikke hvad andet - 

Anonym skriver:

God morgen. Jeg har den dejligste dreng på 1 år, og er godt gift. Det skal siges at vores venner ikke selv har bøn endnu.

 

Jeg har haft en hård start dengang min søn blev født med en fødselsdepression. I dag er jeg glad igen, og har det super skønt. Men.. jeg har ikke overskud til at være en god veninde, og være der for mine veninder. Så jeg tænkte, om det er “normalt” når man  har fået en familie. Alt min kærlighed og tid går hertil. Så nogle gange er jeg i tvivl, om det kan blive for meget af det gode. Det er jo vigtigt man husker at pleje venskaber. Om end jeg føler jeg har rigelig ar se til. Jeg træner rigtig meget, hvor at far ser efter baby. Fordi jeg går op i at min krop er stærk og sund.

Og min familie betyder alt.

Plus vi er i gang med at køre ind i vuggestue, hvor at jeg ved at han er træt og pylret når han er hentet. 

 

Desværre er de fleste ikke helt indstillet på, at med en baby forsvinder noget af spontaniteten også. Så jeg kan ikke bare lige mødes om en time osv. 

 

Puha, jeg lyder som en gammel dame. Hvordan får i plejet jeres venskaber?  Jeg er i øjeblikket elendig til det. Det giver mig SÅ dårlig samvittighed, men når man bor en time fra dem, så er det heller ikke nemt.

Når jeg endelig har fritid, så nyder jeg også bare at være mig selv indimellem. Netop ved træning eller gåture alene. 

Jeg har en veninde, som jeg går tur med 1 gang om ugen efter børnene er puttet. Her får vi vendt hele verdenssituationen. Det er ikke altid jeg orker, men hanker op i mig selv, og det er altid så hyggeligt og givende! Derudover har jeg 2 veninder, som jeg spiser ude med 1-2 gange om måneden, hvor vi mødes ude på café eller restaurant og hygger i en 4-5 timer. Vi aftaler altid hvornår næste gang skal være meget hurtigt efter vi har været sammen. Det er sådan jeg får tid til det. Det handler om at tage initiativ og huske sig selv på, at det giver energi at være sammen med sine veninder uden børn.