Ser ikke veninder tit

God morgen. Jeg har den dejligste dreng på 1 år, og er godt gift. Det skal siges at vores venner ikke selv har bøn endnu.

Jeg har haft en hård start dengang min søn blev født med en fødselsdepression. I dag er jeg glad igen, og har det super skønt. Men.. jeg har ikke overskud til at være en god veninde, og være der for mine veninder. Så jeg tænkte, om det er “normalt” når man  har fået en familie. Alt min kærlighed og tid går hertil. Så nogle gange er jeg i tvivl, om det kan blive for meget af det gode. Det er jo vigtigt man husker at pleje venskaber. Om end jeg føler jeg har rigelig ar se til. Jeg træner rigtig meget, hvor at far ser efter baby. Fordi jeg går op i at min krop er stærk og sund.

Og min familie betyder alt.

Plus vi er i gang med at køre ind i vuggestue, hvor at jeg ved at han er træt og pylret når han er hentet. 

Desværre er de fleste ikke helt indstillet på, at med en baby forsvinder noget af spontaniteten også. Så jeg kan ikke bare lige mødes om en time osv. 

Puha, jeg lyder som en gammel dame. Hvordan får i plejet jeres venskaber?  Jeg er i øjeblikket elendig til det. Det giver mig SÅ dårlig samvittighed, men når man bor en time fra dem, så er det heller ikke nemt.

Når jeg endelig har fritid, så nyder jeg også bare at være mig selv indimellem. Netop ved træning eller gåture alene. 

Jeg mødes stort set aldrig spontant med veninder mere.

Hvorfor planlægger du ikke et cafebesøg med en veninde hvor far passer.

Når man har et barn på et år kan man da sagtens lade andre passe for en kort stund.

Du skal virkelig passe på med ikke at isolere dig- så vågner du op om 5 år og skal måske skilles og har ikke nogle veninder at ty til. Det er så vigtig med et netværk.

Hvis du træner meget så kan du eventuelt have træningsdates med en veninde og snakke. 

Personligt har vi indstillet meget træning i de 5 år med små børn. Synes ikke det er en rigtig prioritering for os. Hvad med at udskifte nogle af dine træningsgange med at se en veninde. Det med at have en stærk og sund krop er såååå meget mere en lækre overarme. Det er da bestemt også psykisk at have det godt. Og det har du ikke hvis dine veninder falder fra en for en. Hvis du aldrig tager initiativ kan jeg godt forstå hvis de bliver trætte.

Råd herfra: lad være med at lukke dig om jeres lille boble. Det gavner intet

Tjullehej skriver:

Jeg mødes stort set aldrig spontant med veninder mere.

Hvorfor planlægger du ikke et cafebesøg med en veninde hvor far passer.

Når man har et barn på et år kan man da sagtens lade andre passe for en kort stund.

Du skal virkelig passe på med ikke at isolere dig- så vågner du op om 5 år og skal måske skilles og har ikke nogle veninder at ty til. Det er så vigtig med et netværk.

Hvis du træner meget så kan du eventuelt have træningsdates med en veninde og snakke. 

Personligt har vi indstillet meget træning i de 5 år med små børn. Synes ikke det er en rigtig prioritering for os. Hvad med at udskifte nogle af dine træningsgange med at se en veninde. Det med at have en stærk og sund krop er såååå meget mere en lækre overarme. Det er da bestemt også psykisk at have det godt. Og det har du ikke hvis dine veninder falder fra en for en. Hvis du aldrig tager initiativ kan jeg godt forstå hvis de bliver trætte.

Råd herfra: lad være med at lukke dig om jeres lille boble. Det gavner intet

... og så må du jo vurdere om træning er mere vigtigt end at bevarer venskaber du har opbygget gennem dit liv..??

Jeg følte heller ikke det store behov eller overskud til at se venner og veninder efter vi fik den første. Vi brugte meget tid med den øvrige familie til gengæld.. 

Men.. jeg fortrød det bittert.. for mig kom dagen hvor jeg gik fra børnenes far. Og shit det var svært ikke at have nogen venner at tale med.. min familie var jo også sovset ind i et godt forhold til ham,  så det var bare ikke det samme at tale med dem.. jeg rakte ud til gamle venner og heldigvis var de så dejlige at tage imod med åbne arme, men de kunne ligeså godt have sagt nej tak! Det havde jeg ikke bebrejdet dem..

Men selvom vi så ikke var blevet skilt, så kan jeg mærke nu, hvor de er større (4 og 7) at trangen til mig tid, til at være andet end mor er sat gevaldigt ind. Og hvor er jeg lykkelig for at have venner i mit liv igen nu

Jeg forstår godt det er svært når ens omgangskreds ikke har børn endnu. Vi var også de første. Og ja, faktisk har mine venner først fået børn efter jeg havde været mor i 4-5 år og fået nummer 2 også. Så der gik en RUM tid hvor jeg var alene om forældre-perspektivet. Men det er ALT værd at holde fast, en dag kommer de også dertil, og en dag har du også lyst til at løsrive sig lidt fra boblen derhjemme  

Jeg siger ikke du kan ses men veninder hele tiden og konstant. Man ER presset som børnefamilie. Men en gang i måneden eller lign. Det vil være så godt for både dig og dine veninder hvis i er en flok, kan i Evt lave en fast aftale, det kender jeg flere der gør - fx hver 2. Onsdag mødes vi hjemme hos en og laver mad sammen og hygger, eller hvad der nu kan passe ind

Det er jo meget forskelligt, hvad der er vigtigt for en og hvad man trives med. For mig er mine veninder en prioritet på linje med familie og job. Min mand har det heldigvis på samme måde, så vi strækker os ret langt for at give den anden overskud til at komme ud af døren og pleje de relationer som betyder noget og giver energi. Vi har prioriteret at bo centralt og tæt på netværk, så der er tid og mulighed for de spontane aftaler og at være en del af hinandens hverdagsliv i vennegrupperne.

Da vi kun havde er barn bestod tid med vennerne ofte af en spontan morgenkaffe på vej til job, en tur på legeplads med de venner der har børn, en træningsaftale efter job, et glas vin på altanen efter putning, osv. I weekenderne spiser vi brunch sammen hjemme hos hinanden, hvor de som har børn evt. kan have dem med, eller går ud og spiser efter ungerne er lagt i seng.

De veninder jeg har uden børn er enormt vigtige for mig - de giver mig indspark om alt muligt andet end forældreskabet og det er dem jeg sparrer med om karriere, politik, osv. Derfor tvinger jeg også mig selv til at orke at komme ud af døren til en aftale, selvom sofaen kalder, for jeg vil gerne bevare vores relation og pleje vores forhold uden at det altid er dem som skal vise hensyn til at jeg har børn. Vi prioriterer også en årlig ferie og en sommerhusweekend sammen, hvilket virkelig er guld værd for at blive tunet ind på hinanden 

Det er selvfølgelig vigtigt med venner men jeg må sige jeg har lidt valgt ikke Priortere det - does WHO matter Wont minde 

Vored hverdag er for fyldt, at aflevere vores børn kl 08.00 og så hente kl 15-16 jeg har så trætte børn og vores weekender er hellig det er vores tid - vi har vores børn kun til låns - 

Vi var afsted meget i starten men jeg synes det var for meget tid væk fra familien da man oveni træner

Vi har fået en mærkelig adskilleskultur fra vores børn som om det er i orden aldeig at være sammen med dem - fordi man er ude med sine børn er det ikke der man er nærværende med dem - 

Min svoger har mange venner og siger hvert år, jA nu er hvert weekend booket, i 6 måneder med aftaler som om det er noget at være stolt af, børnene bliver endte smidt rundt og passet eller med hvor de stort Set passer dig selv ....

Vi har vores børn kun til låns - og vi vild aldrig i vores liv være så elsket igen af dem 

børn mangler ikke venner at lege med de er afsted hvert eneste hverdag i alt for mange timer 

BabyMama2016 skriver:

Det er selvfølgelig vigtigt med venner men jeg må sige jeg har lidt valgt ikke Priortere det - does WHO matter Wont minde 

 

Vored hverdag er for fyldt, at aflevere vores børn kl 08.00 og så hente kl 15-16 jeg har så trætte børn og vores weekender er hellig det er vores tid - vi har vores børn kun til låns - 

Vi var afsted meget i starten men jeg synes det var for meget tid væk fra familien da man oveni træner

Vi har fået en mærkelig adskilleskultur fra vores børn som om det er i orden aldeig at være sammen med dem - fordi man er ude med sine børn er det ikke der man er nærværende med dem - 

 

Min svoger har mange venner og siger hvert år, jA nu er hvert weekend booket, i 6 måneder med aftaler som om det er noget at være stolt af, børnene bliver endte smidt rundt og passet eller med hvor de stort Set passer dig selv ....

 

Vi har vores børn kun til låns - og vi vild aldrig i vores liv være så elsket igen af dem 

 

børn mangler ikke venner at lege med de er afsted hvert eneste hverdag i alt for mange timer 

Men det ene behøver vel ikke udelukke det andet..? Man kan da sagtens være på vennetur i sommerhus og være meget nærværende med sine børn. Men kan tage på fællestur med børnene i Tivoli osv. Det er da ikke dage hvor børn bliver ignoreret. Vi laver noget med børnene og som er børnevenligt hver anden gang ca vi ses med venner. Og hver anden gang er det fx bare mig og en veninde efter børn er puttet eller hygger med mormor og morfar med overnatning. 

herudover .. hvis ens børn er meget trætte efter institution kan man da sagtens tage en kop kaffe eller the kl 19.30 -21.30 med en veninde. Hvis man ikke bor langt for hinanden. Det er netværksmæssigt meget farligt kun at satse på sin umiddelbare næreste familie. Min venindes mand døde - og sørgeligt nok var der ikke nogen omkring hende hun var tæt med mere så det var svært at håndtere. Og det var fordi kun mand og børn blev prioriteret. 

Tjullehej skriver:

Men det ene behøver vel ikke udelukke det andet..? Man kan da sagtens være på vennetur i sommerhus og være meget nærværende med sine børn. Men kan tage på fællestur med børnene i Tivoli osv. Det er da ikke dage hvor børn bliver ignoreret. Vi laver noget med børnene og som er børnevenligt hver anden gang ca vi ses med venner. Og hver anden gang er det fx bare mig og en veninde efter børn er puttet eller hygger med mormor og morfar med overnatning. 

herudover .. hvis ens børn er meget trætte efter institution kan man da sagtens tage en kop kaffe eller the kl 19.30 -21.30 med en veninde. Hvis man ikke bor langt for hinanden. Det er netværksmæssigt meget farligt kun at satse på sin umiddelbare næreste familie. Min venindes mand døde - og sørgeligt nok var der ikke nogen omkring hende hun var tæt med mere så det var svært at håndtere. Og det var fordi kun mand og børn blev prioriteret. 

Altså vi ser også venner til fødselsdag osv og djurs sommeeland - så vi ser dem også, men  vild ikke sige man er så nærværende med dem når man er ude med dem - 

vi havde engang en dag i Djurs sommerland med en familie hvor pige ikkke havde det godt, så hendes mor priortende hende virkelig rummede hende osv - Det resulterende i vi stort set ikke snakkede med hende, men sådan er det altså - det er vel prisen med de har en 38-45 timers uge i vuggestue/ børnehave osv 

Jeg synes bare mange får børn så skal man hele tiden ha alene tid og selvrealisere sig selv på samme tid osv osv - Og så når børnene siger fra den eneste måde de kan, så er det møg unger osv eller uopdragen 

Vi sidder ikke hvert weekend hjemme, vi er højst afsted 1-2 gange om måned med venner undtagen når der så sker noget så er det mere og det er rigeligt -  

BabyMama2016 skriver:

Altså vi ser også venner til fødselsdag osv og djurs sommeeland - så vi ser dem også, men  vild ikke sige man er så nærværende med dem når man er ude med dem - 

vi havde engang en dag i Djurs sommerland med en familie hvor pige ikkke havde det godt, så hendes mor priortende hende virkelig rummede hende osv - Det resulterende i vi stort set ikke snakkede med hende, men sådan er det altså - det er vel prisen med de har en 38-45 timers uge i vuggestue/ børnehave osv 

 

Jeg synes bare mange får børn så skal man hele tiden ha alene tid og selvrealisere sig selv på samme tid osv osv - Og så når børnene siger fra den eneste måde de kan, så er det møg unger osv eller uopdragen 

 

Vi sidder ikke hvert weekend hjemme, vi er højst afsted 1-2 gange om måned med venner undtagen når der så sker noget så er det mere og det er rigeligt -  

Tror ikke der findes nogen, der decideret “får børn for at få tid alene og realisere sig selv”. I så fald har de begået en meget mærkelig prioritering. Men der er givetvis nogen som gør begge dele i højere grad end du bryder dig om og selv ønsker. Og det er jo helt okay.

Mit eget sociale liv handler ikke “adskillelse og selvrealisering” - det handler om at jeg (og derigennem også mine børn) er så heldig at have venner, der har fulgt os tæt i op mod 20 år. Som vi ses ugentligt med, som vi har boet med, studeret med, nogle gange arbejdet sammen med. De er famile og det utænkeligt for mig at nedprioritere dem, ligesom det ville være utænkeligt at nedprioritere andre jeg elsker dybt og inderligt og som er med i mit og mine børns liv. 

Nogle gange ses vi med børn - hvor børn får lov til at fylde tilpas meget og hvor vi voksne får gode oplevelser sammen på kryds og tværs. Ofte behøver børnene i øvrigt ikke vores 120% fokus, for de nyder i den grad også lidt frihed og samværd med de andre børn og voksne. Jeg vil i øvrigt gerne vise mine børn hvordan man vedligeholder og plejer livslange venskaber, også som voksen med børn. Jeg vil også gerne vise dem, at mor nu og da tager ud og gør noget godt for sig selv, fordi hun har lyst og fordi hun bliver sjovere, klogere og mere spændende som menneske, kæreste og forælder, end hvis hele går op i madpakker og hente/bringe-rutiner...

At holde fast i venskaber er da på ingen måde det samme som at nedprioritere sine børn? Der er vidst ingen der har skrevet at man skal være sammen med venner flere gange i ugen - og i øvrigt uden børnene..

Jeg ser venner en gang i måneden eller 2. Nogen ser jeg kun et par gange i året, andre oftere. Halvdelen af dem har selv børn og den anden halvdel synes mine børn er en fest - så vi kan sagtens ses MED børn uden at de på nogen måde bliver ignoreret eller "slæbt med" uden deres interesse. Selvfølgelig er børn forskellige og hvis man har børn der ikke ret godt trives i uvante rammer, så har man en udfordring der, men jeg er personligt så heldigt stillet at mine jubler hvis jeg fortæller at vi får gæster eller skal ud til nogen, og surmuler hvis vi har mere end én hjemmedag i streg. De er totalt kommet i "jeg keeeeeeeder mig" alderen :-D MEN, vi har nu altså ofte weekender uden planer, og hvor det vildeste der sker, er en tur i Brugsen for at købe kage sådan er det. Jeg har også brug for tid til bare at være, men jeg har bestemt også brug for at være social med andre voksne relationer end de professionelle i min hverdag