Ser ikke veninder tit

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Tror ikke der findes nogen, der decideret “får børn for at få tid alene og realisere sig selv”. I så fald har de begået en meget mærkelig prioritering. Men der er givetvis nogen som gør begge dele i højere grad end du bryder dig om og selv ønsker. Og det er jo helt okay.

Mit eget sociale liv handler ikke “adskillelse og selvrealisering” - det handler om at jeg (og derigennem også mine børn) er så heldig at have venner, der har fulgt os tæt i op mod 20 år. Som vi ses ugentligt med, som vi har boet med, studeret med, nogle gange arbejdet sammen med. De er famile og det utænkeligt for mig at nedprioritere dem, ligesom det ville være utænkeligt at nedprioritere andre jeg elsker dybt og inderligt og som er med i mit og mine børns liv. 

Nogle gange ses vi med børn - hvor børn får lov til at fylde tilpas meget og hvor vi voksne får gode oplevelser sammen på kryds og tværs. Ofte behøver børnene i øvrigt ikke vores 120% fokus, for de nyder i den grad også lidt frihed og samværd med de andre børn og voksne. Jeg vil i øvrigt gerne vise mine børn hvordan man vedligeholder og plejer livslange venskaber, også som voksen med børn. Jeg vil også gerne vise dem, at mor nu og da tager ud og gør noget godt for sig selv, fordi hun har lyst og fordi hun bliver sjovere, klogere og mere spændende som menneske, kæreste og forælder, end hvis hele går op i madpakker og hente/bringe-rutiner...

Igen vi så forskellig jeg synes bare jeg har ikke mine egne børn overhovedet - de sølle rester jeg får når jeg henter dem efter en 7-9 timers dag hvor de er træt har brug for nærvære og mærke os - De er godt brugte efter en lang dag, jeg gider ikke slæbe dem i en bil hver weekend og kører dem land og rigt rundt så jeg kan snakke voksen snak - 

Jeg vild være sammen med dem nærværende og ked mig sammen med dem - Børns hjerner får aldrig liv at ked sig i denne tid, jeg er ikke mine børns pause klovn, de skal også sidde for sig selv og mærke sig selv - det mangler de oprigtigt 

vedrøende venner - så havde jeg ikke snakket med en veninde i 2 år ( hun havde ikke FB) vi fandt så hinanden igen og det var så intet var skete sådan er det med gode venner - Samt svigermor har altid vedligholdt sig mange veninder, men det eneste hun gøre er at brokke sig fordi hun hele tiden skal være sammen med dem osv osv 

altså lige nu i mit liv priortere jeg mine børn, og nyder det fyldt ud, så har jeg nogle perifert venskaber det er rigeligt - jeg mangler intet 

Livet er en gave og alt kan skete - 

jeg er ikke bange for at søge nye venskaber når jeg bliver ældre - alt til sin tid - Nu elsker jeg at være sammen med mine børn som er til låns før jeg ved det gider ikke overhovedet ikke være sammen med mig mere eller sjældent der kan jeg pleje mig selv igen

Min mor har mange veninder fra hun fra lille og har plejet dem altid, Da vi havde et dødsfald forsvandt alle undtagen 1 det svigtet hun oplevede med dem måtte hun i terapi for, hun var fuldstændig knust de ikke var der - Det var næsten så stort et tab som når hun mistede har hun selv fortalt - 

BabyMama2016 skriver:

Igen vi så forskellig jeg synes bare jeg har ikke mine egne børn overhovedet - de sølle rester jeg får når jeg henter dem efter en 7-9 timers dag hvor de er træt har brug for nærvære og mærke os - De er godt brugte efter en lang dag, jeg gider ikke slæbe dem i en bil hver weekend og kører dem land og rigt rundt så jeg kan snakke voksen snak - 

Jeg vild være sammen med dem nærværende og ked mig sammen med dem - Børns hjerner får aldrig liv at ked sig i denne tid, jeg er ikke mine børns pause klovn, de skal også sidde for sig selv og mærke sig selv - det mangler de oprigtigt 

 

vedrøende venner - så havde jeg ikke snakket med en veninde i 2 år ( hun havde ikke FB) vi fandt så hinanden igen og det var så intet var skete sådan er det med gode venner - Samt svigermor har altid vedligholdt sig mange veninder, men det eneste hun gøre er at brokke sig fordi hun hele tiden skal være sammen med dem osv osv 

 

altså lige nu i mit liv priortere jeg mine børn, og nyder det fyldt ud, så har jeg nogle perifert venskaber det er rigeligt - jeg mangler intet 

 

Livet er en gave og alt kan skete - 

 

jeg er ikke bange for at søge nye venskaber når jeg bliver ældre - alt til sin tid - Nu elsker jeg at være sammen med mine børn som er til låns før jeg ved det gider ikke overhovedet ikke være sammen med mig mere eller sjældent der kan jeg pleje mig selv igen

 

Min mor har mange veninder fra hun fra lille og har plejet dem altid, Da vi havde et dødsfald forsvandt alle undtagen 1 det svigtet hun oplevede med dem måtte hun i terapi for, hun var fuldstændig knust de ikke var der - Det var næsten så stort et tab som når hun mistede har hun selv fortalt - 

Hvem siger det skal være hver eneste weekend? Det står vidst ingen steder i denne tråd. 

Mor11 skriver:

Hvem siger det skal være hver eneste weekend? Det står vidst ingen steder i denne tråd. 

Okay gider ikke slæbe dem hver anden weekend,  eller hver tredje weekend -

Jeg havde en depression efter nr 1 også, og intet overskud før efter et års tid. Jeg havde det skidt over det, men kunne faktisk slet ikke rumme mine veninder. Jeg savnede dem, men jeg kunne bare ikke. Jeg meldte det klart ud alá" Jeg ved jeg er en super dårlig veninde for tiden,  men jeg holder så meget af dig, og jeg bliver rigtig glad hver gang du skriver, selvom jeg ikke altid svarer. Jeg tænker rigtig meget på dig! Undskyld, jeg vil virkelig gerne vores venskab, men jeg er helt drænet for energi, så den smule jeg har, lægger jeg i min familie. 

En veninde faldt lidt fra -jeg håber vi en dag kan få kontakt igen, men lige nu (3 år efter) har jeg stadig ikke energien. Resten holdt ved og "lukkede mig ind" igen efter 1,5 år ca hvor jeg igen kunne begynde at ses.

Vi ses sjældent, der kan gå 3 mdr imellem hvis ikke mere. Men vi har så meget historie sammen, at jeg ved det holder. Vi har tidligere ikke haft kontakt i 1-2 år da vi så genfandt hinanden.

Men vi skriver ofte sammen, op mod 10 gang om dagen, så derfor føkes detikke altid så vigtigt at mødes. Andre skriver/ringer jeg med hver 14. Dag.

Nogle træner jeg med en gang om ugen, andrer ser jeg på ugentlig basis om formiddagen fordi vi bor tæt sammen og er på barsel..

Så det er meget forskelligt. Men jeg prioriterer mine venner, ikke over alt andet, men stadig på regelmæssigt plan. Dem, der bor mere end en times kørsel væk ser jeg dog kun en gang om året (og snakker/skriver for resten) fordi det hurtigt bliver omstændigt at koordinere vores liv.  Men nej ingen spontane aftaler med kort varsel (andet end dem jeg bor dør om dør med) ellers planlægger jeg gerne en uge i forvejen (eller mere, jo længere væk folk bor)

Jeg tror det er normalt at lukke sig om sin egen boble og få en ny familie til at fungere, men vis på en  eller anden måde dine veninder at de betyder noget for dig 

BabyMama2016 skriver:

Okay gider ikke slæbe dem hver anden weekend,  eller hver tredje weekend -

 

Det lyder da også virkelig træls og rædselsfuldt. Jeg “slæber” ikke mine børn rundt i nogen som helst bil nogensinde - men fordi vi bor i nærheden af mange nære relationer ses vi ofte med folk på kryds og tværs, når vi alligevel er ude og nyde byen. Heldigvis fylder vores hverdag ikke mere end at vi også har tid til sociale krydderier på tilværelsen - og både nye og gamle venner er velkomne. Det betyder meget for mig, at have folk der kender mit liv og min historie, ligesom jeg deler deres. Det er trygt og godt med flere nære voksne - også for mine børn

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det lyder da også virkelig træls og rædselsfuldt. Jeg “slæber” ikke mine børn rundt i nogen som helst bil nogensinde - men fordi vi bor i nærheden af mange nære relationer ses vi ofte med folk på kryds og tværs, når vi alligevel er ude og nyde byen. Heldigvis fylder vores hverdag ikke mere end at vi også har tid til sociale krydderier på tilværelsen - og både nye og gamle venner er velkomne. Det betyder meget for mig, at have folk der kender mit liv og min historie, ligesom jeg deler deres. Det er trygt og godt med flere nære voksne - også for mine børn

Altså det er bare noget man skriver....

vores første barn tog vi alle steder, vores IKEA stol til børn blevet fragt ind og ud af bilen fordi vi vilde gøre som alle andre - heldigvis er vores søn rigtigt gode og sige fra, og sagde må vi ikke bare være hjemme - Så der gik det op for mig hvor meget det påvirkede ham - hvert eneste hverdag i dagpleje ind og ud af bil 2 gange dagligt mindst - Han vilde bare være sammen med os - 

Som 3 årig blev han spurgte af en af min vens kollega hvad havde han mest lyst til ( samtale var lidt sporet Hentil vi skulle i Djurs Sommerland ) 

Han svarede være sammen med min mor og far - det gik simpelthen op for os jo ældre vi blev børns behov er os - de har rigeligt af mennsker at forholde sig til i hverdagen osv

som nogle der kender mig? Så har jeg da min og far og mine søskende osv ..... jeg har ikke behov at nogle veninder skal forklare mine børn hvordan jeg var....

Vi mødes ikke spontant. Alt planlægges gerne en uges tid i forvejen. Jeg trives aldeles fint med det. Og det er vel egentlig det vigtigste.. Har du det selv godt med dit liv? 

Min bedste veninde og hendes kæreste ses vi med hver tirsdag, hvor vi spiser sammen til alm børnespisetid. Og så skilles vi som regel, når ungerne skal i seng. Det er SÅ dejligt. Jeg elsker, at vi kan bevare en tæt kontakt, hvor alle er enige om præmisserne. De venter selv en bebs snart. 

BabyMama2016 skriver:

Altså det er bare noget man skriver....

 

vores første barn tog vi alle steder, vores IKEA stol til børn blevet fragt ind og ud af bilen fordi vi vilde gøre som alle andre - heldigvis er vores søn rigtigt gode og sige fra, og sagde må vi ikke bare være hjemme - Så der gik det op for mig hvor meget det påvirkede ham - hvert eneste hverdag i dagpleje ind og ud af bil 2 gange dagligt mindst - Han vilde bare være sammen med os - 

 

Som 3 årig blev han spurgte af en af min vens kollega hvad havde han mest lyst til ( samtale var lidt sporet Hentil vi skulle i Djurs Sommerland ) 

Han svarede være sammen med min mor og far - det gik simpelthen op for os jo ældre vi blev børns behov er os - de har rigeligt af mennsker at forholde sig til i hverdagen osv

 

som nogle der kender mig? Så har jeg da min og far og mine søskende osv ..... jeg har ikke behov at nogle veninder skal forklare mine børn hvordan jeg var....

Men .. ens forældre lever ikke evigt og så er der en bror eller søster eller måske to. Det er her jeg synes der er en kæmpe værdi i at have gamle venskaber. Ikke som man se hver uge nødvendigvis men måske en gang hver anden måned. Jeg har to veninder jeg har kendt siden jeg var 5/6 år. Jeg kan intet skjule for dem for de kender mit tonefald og min personlighed mm. Det er da en gave at de kender til skolegangen, mine forældre og første kærester osv. De kender nogle sider af mig min mand aldrig lærer at kende.....

og ja man kan få venskaber som 40+ og det har jeg også - men sammenlignes det kan det ikke. 

Og selvfølglig kan gode gamle venskaber svigte en som du skriver - men det er da heldigvis ikke så ofte det sker. Og det skal da ikke være grund til man ikke holder fast i venner.

Tjullehej skriver:

 

Men .. ens forældre lever ikke evigt og så er der en bror eller søster eller måske to. Det er her jeg synes der er en kæmpe værdi i at have gamle venskaber. Ikke som man se hver uge nødvendigvis men måske en gang hver anden måned. Jeg har to veninder jeg har kendt siden jeg var 5/6 år. Jeg kan intet skjule for dem for de kender mit tonefald og min personlighed mm. Det er da en gave at de kender til skolegangen, mine forældre og første kærester osv. De kender nogle sider af mig min mand aldrig lærer at kende.....

og ja man kan få venskaber som 40+ og det har jeg også - men sammenlignes det kan det ikke. 

Og selvfølglig kan gode gamle venskaber svigte en som du skriver - men det er da heldigvis ikke så ofte det sker. Og det skal da ikke være grund til man ikke holder fast i venner.

 

 

Ja men der er jeg enig - vi ses omkring 1-2 gange om måned - helst 1 gang lige pt. 

jeg synes som venner skal man også respektere og støtte hinanden - og nogle gange er der bare ikke overskud på kontoen - vi tager selvfølge til bryllup mm. 

Jeg synes bare at vores børn er kun lille engang - som sagt havde min mor nogle veninder jeg husker dem altid at ha været her hos os og min mor hyggede med dem osv. - Men det har aldrig givet mig noget de tog lidt af min tid fra min mor ikke noget voldsomt - Men hun havde haft dem siden hun var født og de svigtet hun oplevede i 40 erne da hun havde brug for dem mest sendte hende i terapi ..... 

det er bare vilkårene i det samfund vinhar skabt vores børn er afsted 37-45 timer om ugen det er altså rigtigt meget for et lille menneske - de har brug for lige at mærke roen 

BabyMama2016 skriver:

Ja men der er jeg enig - vi ses omkring 1-2 gange om måned - helst 1 gang lige pt. 

jeg synes som venner skal man også respektere og støtte hinanden - og nogle gange er der bare ikke overskud på kontoen - vi tager selvfølge til bryllup mm. 

 

Jeg synes bare at vores børn er kun lille engang - som sagt havde min mor nogle veninder jeg husker dem altid at ha været her hos os og min mor hyggede med dem osv. - Men det har aldrig givet mig noget de tog lidt af min tid fra min mor ikke noget voldsomt - Men hun havde haft dem siden hun var født og de svigtet hun oplevede i 40 erne da hun havde brug for dem mest sendte hende i terapi ..... 

 

det er bare vilkårene i det samfund vinhar skabt vores børn er afsted 37-45 timer om ugen det er altså rigtigt meget for et lille menneske - de har brug for lige at mærke roen 

Men ... argumenterer du med andre for, at fordi din mors veninder var nogle idioter, så behøver du ikke at pleje dine venskaber og prioritere de venner du holder af??

Og ja - børn har godt af ro. Det har mine også - og de får heldigvis masser af det både ude og hjemme. Vi har glimrende overskud til at være sammen med mennesker vi holder af, det giver os meget værdig og energi. Vores børn trives heldigvis på samme måde som deres forældre .. når det i ny og næ er lysten til at blive hjemme som trækker i os, så gør vi bare det - om ofte handler det om at vi voksne mangler overskud, ikke børnene