Endnu en om.. svigermor..

Tommelise skriver:

Har du ikke nogle gode veninder, der er gode til den slags ? 

Det er nemmere sagt end gjort, men hvis man fortæller sig selv, at man ikke kan - så kan man ikke.

Hvad med at beslutte dig for, at næste gang - så siger du fra på en pæn måde. 

Men hold dig på din egen banehalvdel. Fortæl hvad det gør ved dig, når hun siger, at du er tyk og kedelig. 

Tro mig, jeg har mange gange tænkt HVIS jeg nu bare kunne sige noget. Jeg har levet med det i over 30 år og kendt min svigermor i over 10 år - så for mig er det jo mere eller mindre normalt, selvom alt skriger i mig når hun overskrider mine grænser.

Det er nok svært at forklare/sætte sig ind i, men ligesom klappen går ned hos folk til eksamen, så sker det samme for mig her.

Anonym skriver:

Jeg kan næsten ikke selv holde overskriften ud, for der er så mange af den slags tråde og ofte synes jeg faktisk selv at jeg er af den tolerante og venlige slags. Men lad os nu se hvad I synes og om I har et godt råd.

Det handler egentlig ikke ret meget om hvad svigermor gør, men mere om at de ting hun gør som min mand og jeg er helt enige om er over grænsen - dem kan han ikke få sagt til hende, fordi hun enormt hurtigt bliver ked af det og overfortolker det han siger.

Der er bare nogle ting som vi rigtig gerne vil have at hun ikke gør og stopper med at gøre og det samme på min side af familien og dem tager jeg mig selvfølgelig af. Men min mand får simpelthen ikke sagt det til hans side, selvom det er hans intention. Han vil ikke have at jeg siger det, fordi jeg kan have en meget direkte facon. Hvilket han har ret i, men jeg er bare typen som synes man kommer længst med åbenhed og ærlighed.

Jeg bliver naturligvis irriteret på svigermor, men også på min mand. Altså, hvorfor kan vi ikke tale åbent og ærligt sammen allesammen? 

Skal jeg ruske min mand indtil han gør noget? Selv gå til svigermor? Eller finde mig i at sådan er livet? 

 

 

Når dig og din mand snakker om det og I er helt på samme side i jeres opfattelse af sviger(mor) så synes jeg ikke det er i orden at din mand indirekte, selvfølgelig i overført betydning, beder dig om at spise lorten pænt med kniv og gaffel. For det er at bede dig om at undertrykke dine grænser for hvad du vil finde dig i. Han forsøger derved at få dig til underkende dine grænser ligesom ham selv og det er ikke i orden. 

Så længe du/I siger det på en ordentlig måde og holder bolden på egen banehalvdel, så har i taget hånd om jeres grænser. 

At hun reagerer på en emotionel måde er hendes ansvar. I skal måske hjælpe hende med at reagere på en anden og mere voksen måde. Det lyder en anelse barnligt i mine ører. Men hvis hun undgår ubehagelige sandheder, så er det jo en succesfuld håndtering i hendes verden. 

Pøj, pøj med det.

Anonym skriver:

Tro mig, jeg har mange gange tænkt HVIS jeg nu bare kunne sige noget. Jeg har levet med det i over 30 år og kendt min svigermor i over 10 år - så for mig er det jo mere eller mindre normalt, selvom alt skriger i mig når hun overskrider mine grænser.

Det er nok svært at forklare/sætte sig ind i, men ligesom klappen går ned hos folk til eksamen, så sker det samme for mig her.

Det er lige netop mindsettet, du skal have ændret.

I stedet for at tænke "HVIS jeg nu bare kunne sige noget" - så skal du sige til dig selv: "Jeg KAN sige noget".

Man kan godt ændre sine tanker, men det kræver viljestyrke.

Det er lidt "farligt" at sige - jeg har levet med det i 30 år, så jeg kan ikke. Det må du ikke bruge som undskyldning.

Jeg har ikke haft en svigermor, der har overskredet mine grænser.

Jeg har heller ikke haft nemt ved at sige min mening eller gøre opmærksom på, hvis der var nogen, der overskred mine grænser, men jeg har fundet ud af, at jeg er den eneste, der kan ændre det.

Jo bedre man er forberedet til eksamen - jo mere man har gjort sit hjemmearbejde - jo større er chancen for, at klappen ikke går ned.

Og jeg ville absolut ikke finde mig i, at der var en, der sparkede ud efter mit barn. 

Prøv at tænkepå, hvad det er, din datter lærer, hvis hun hører din svigermor tale til dig på den måde. 

Skal hun lære, at det er normalt og at man bare skal lade det ske ?

Tro mig, jeg har mange gange tænkt HVIS jeg nu bare kunne sige noget. Jeg har levet med det i over 30 år og kendt min svigermor i over 10 år - så for mig er det jo mere eller mindre normalt, selvom alt skriger i mig når hun overskrider mine grænser.

Det er nok svært at forklare/sætte sig ind i, men ligesom klappen går ned hos folk til eksamen, så sker det samme for mig her.

Undskyld men jeg blive simpelthen nød til at spørg

Tænk i fremtid.. Skal dit barn bare blive nedgjort resten af livet fordi mor og far lært at det er okay?

Hvordan vil du/i reagerer hvis din voksen datter fik en voldig kæreste? Eller hvis hendes svigermor behandlet hende som du blive behandlet?

Eller i teenagere årene hvor mobning, tøser skænderier, eller bare gruppe press er noget man blive mødt af?

Vil du ikke give hende redskaberne for at kunne håndtere disse situationer istedet for bare acceptere det?

Børn ser op til deres forældrene og førældrene er børnenes skjold.

Det er ikke for at være hård med hvor der viljer er der vej. Ændre jeres adfærd, bryd den onde cirkel. Det er okay hvis man ikke kan selv, men vi er så heldig at have så mange god faglig personer både private og hos kommunen så søg hjælp. Nos dig sammen for din børn skyld og styrk d��  jeres familie og dig selv og jeres selvtillid. 

Kæmpe kramme herfra og beklager hvis det lyder hård sagt ❤️

Anonym skriver:

Åh hvor jeg kender det. Her er der bare den store ulempe at jeg er HAMRENDE konfliktsky og ikke i stand til at sige noget til min svigermor. Og det samme er min mand desværre heller ikke.

Det er fandme en dårlig kombi.

Altså hun kan finde på at sparke ud efter vores store datter hvis hun (datteren) får et hysterisk anfald. Hun rammer hende dog ikke, men tror pointen var chok effekten.

Hun har ingen problemer med at fortælle mig at jeg både er tyk og har kedeligt hår.

Generelt er hun bare vant til at ALLE makker ret og INGEN siger hende imod. Og NØJ hvor ville jeg bare ønske jeg havde nogle nosser. Kan jeg låne lidt af din direktehed?

Hvor i dit skriv synes du at du hjælper ts?

Hvis du har brug for hjælp til din konflikthåndteringsevne, så opret din egen tråd. 

Jeg selv reagerer på, at du med dine eksempler nærmest overtager tråden og i min optik, slet ikke hjælper ts. Hun spørger nemlig efter nogle råd og jeg kan med min bedste vilje ikke se, hvor du giver det.

Mvh. M

Når dig og din mand snakker om det og I er helt på samme side i jeres opfattelse af sviger(mor) så synes jeg ikke det er i orden at din mand indirekte, selvfølgelig i overført betydning, beder dig om at spise lorten pænt med kniv og gaffel. For det er at bede dig om at undertrykke dine grænser for hvad du vil finde dig i. Han forsøger derved at få dig til underkende dine grænser ligesom ham selv og det er ikke i orden. 

Så længe du/I siger det på en ordentlig måde og holder bolden på egen banehalvdel, så har i taget hånd om jeres grænser. 

At hun reagerer på en emotionel måde er hendes ansvar. I skal måske hjælpe hende med at reagere på en anden og mere voksen måde. Det lyder en anelse barnligt i mine ører. Men hvis hun undgår ubehagelige sandheder, så er det jo en succesfuld håndtering i hendes verden. 

Pøj, pøj med det.

 

Så skåret helt ud så er du i din gode ret til at sige noget til svigermekanikken, så længe det bliver sagt på en ordentlig måde. Dvs. holder bolden på egen banehalvdel.

Knus herfra

Mo9ca:) skriver:

Hvor i dit skriv synes du at du hjælper ts?

Hvis du har brug for hjælp til din konflikthåndteringsevne, så opret din egen tråd. 

Jeg selv reagerer på, at du med dine eksempler nærmest overtager tråden og i min optik, slet ikke hjælper ts. Hun spørger nemlig efter nogle råd og jeg kan med min bedste vilje ikke se, hvor du giver det.

Mvh. M

Ej slap dog af. Skal jeg skrive til dig fremover og få godkendelse til hvad jeg må skrive i diverse indlæg?

Beklager at jeg skrev og tilsluttede mig. Det var på INGEN måde for at overtage tråden. Kan sgu da ikke gøre for at folk reagerer på det jeg skriver.

Men beklager jeg stødte dig så meget.

Mo9ca:) skriver:

Hvor i dit skriv synes du at du hjælper ts?

Hvis du har brug for hjælp til din konflikthåndteringsevne, så opret din egen tråd. 

Jeg selv reagerer på, at du med dine eksempler nærmest overtager tråden og i min optik, slet ikke hjælper ts. Hun spørger nemlig efter nogle råd og jeg kan med min bedste vilje ikke se, hvor du giver det.

Mvh. M

UPS - ja, den anonyme, jeg har svaret, er jo ikke TS.

Anonym skriver:

Undskyld men jeg blive simpelthen nød til at spørg

Tænk i fremtid.. Skal dit barn bare blive nedgjort resten af livet fordi mor og far lært at det er okay?

Hvordan vil du/i reagerer hvis din voksen datter fik en voldig kæreste? Eller hvis hendes svigermor behandlet hende som du blive behandlet?

Eller i teenagere årene hvor mobning, tøser skænderier, eller bare gruppe press er noget man blive mødt af?

Vil du ikke give hende redskaberne for at kunne håndtere disse situationer istedet for bare acceptere det?

Børn ser op til deres forældrene og førældrene er børnenes skjold.

Det er ikke for at være hård med hvor der viljer er der vej. Ændre jeres adfærd, bryd den onde cirkel. Det er okay hvis man ikke kan selv, men vi er så heldig at have så mange god faglig personer både private og hos kommunen så søg hjælp. Nos dig sammen for din børn skyld og styrk d��  jeres familie og dig selv og jeres selvtillid. 

Kæmpe kramme herfra og beklager hvis det lyder hård sagt ❤️

Tak for dit svar.

Jeg tror bare ikke jeg har tænkt det var så slemt, fordi jeg har været vant til det.

Jeg tager helt sikkert det du skriver til mig.

Men må hellere lade være at overtage tråden mere, det støder tydeligvis andre læsere.

Så tak for dit skriv

Ej slap dog af. Skal jeg skrive til dig fremover og få godkendelse til hvad jeg må skrive i diverse indlæg?

Beklager at jeg skrev og tilsluttede mig. Det var på INGEN måde for at overtage tråden. Kan sgu da ikke gøre for at folk reagerer på det jeg skriver.

Men beklager jeg stødte dig så meget.

Du kan selvfølgelig ikke tage ansvar for, hvordan andre reagerer, ej heller hvordan jeg reagerer, men du hjælper jo ikke ved at skrive om dine egne vanskeligheder, uden at komme med nogle råd til ts. 

Mvh. M