Endnu en om.. svigermor..

Jeg kan næsten ikke selv holde overskriften ud, for der er så mange af den slags tråde og ofte synes jeg faktisk selv at jeg er af den tolerante og venlige slags. Men lad os nu se hvad I synes og om I har et godt råd.

Det handler egentlig ikke ret meget om hvad svigermor gør, men mere om at de ting hun gør som min mand og jeg er helt enige om er over grænsen - dem kan han ikke få sagt til hende, fordi hun enormt hurtigt bliver ked af det og overfortolker det han siger.

Der er bare nogle ting som vi rigtig gerne vil have at hun ikke gør og stopper med at gøre og det samme på min side af familien og dem tager jeg mig selvfølgelig af. Men min mand får simpelthen ikke sagt det til hans side, selvom det er hans intention. Han vil ikke have at jeg siger det, fordi jeg kan have en meget direkte facon. Hvilket han har ret i, men jeg er bare typen som synes man kommer længst med åbenhed og ærlighed.

Jeg bliver naturligvis irriteret på svigermor, men også på min mand. Altså, hvorfor kan vi ikke tale åbent og ærligt sammen allesammen? 

Skal jeg ruske min mand indtil han gør noget? Selv gå til svigermor? Eller finde mig i at sådan er livet? 

Nu er det svært at komme med konkrete råd, men ja jeg ville da klart ruske i manden.

Her tager jeg den også hvis der er noget der går over vores grænser i min familie og han gør i hans

Soonmom skriver:

Nu er det svært at komme med konkrete råd, men ja jeg ville da klart ruske i manden.

Her tager jeg den også hvis der er noget der går over vores grænser i min familie og han gør i hans

Jeg rusker manden! :-)

Jeg kan godt give et par eksempler, men det vigtigste er jo at vi herhjemme er enige om at det er noget som overskrider vores grænser. Det kan være at det for andre bare er ting som er helt i orden.

Men en af de store kæpheste er uanmeldt besøg. Det er sket 3 gange indenfor en måneds tid. Vi er ikke til uanmeldte besøg medmindre det er børnenes legekammerater der banker på for at lege.

En anden ting, som forhåbentlig er en one-time-affair er at hun har brugt os som undskyldning for at handle ind i Netto. De bor i en landsby hvor “man” støtter den lokale Brugs og da svigerfar er med i landsbyforeningen, så har de meldt ud at de handler alt der. Det gør de bare ikke og uheldigvis møder hun en veninde i Netto i en anden by og vælger så at sige at det er fordi hun handler stort ind til os en gang om ugen. Fair nok. Man stikker en hvid løgn. Men efterfølgende be’r hun så min mand om lige at sige det til hans venner med forældre i samme by, for at underbygge hendes løgn. Det synes han er mærkeligt og vil ikke lægge navn til, men får det bare ikke sagt af frygt for at hun bliver ked af det.

Anonym skriver:

Jeg rusker manden! :-)

Jeg kan godt give et par eksempler, men det vigtigste er jo at vi herhjemme er enige om at det er noget som overskrider vores grænser. Det kan være at det for andre bare er ting som er helt i orden.

Men en af de store kæpheste er uanmeldt besøg. Det er sket 3 gange indenfor en måneds tid. Vi er ikke til uanmeldte besøg medmindre det er børnenes legekammerater der banker på for at lege.

En anden ting, som forhåbentlig er en one-time-affair er at hun har brugt os som undskyldning for at handle ind i Netto. De bor i en landsby hvor “man” støtter den lokale Brugs og da svigerfar er med i landsbyforeningen, så har de meldt ud at de handler alt der. Det gør de bare ikke og uheldigvis møder hun en veninde i Netto i en anden by og vælger så at sige at det er fordi hun handler stort ind til os en gang om ugen. Fair nok. Man stikker en hvid løgn. Men efterfølgende be’r hun så min mand om lige at sige det til hans venner med forældre i samme by, for at underbygge hendes løgn. Det synes han er mærkeligt og vil ikke lægge navn til, men får det bare ikke sagt af frygt for at hun bliver ked af det.

Ja, der er stor forskel på, om man selv siger, at man godt vil bruges som undskyldning og på at man uden vidende bliver brugt som undskyldning. Jeg tænker, at din mand bliver så paf, at han ikke får sagt noget, da han finder ud af det, og det er svært at komme med efterfølgende.

Jeg tror en god ide vil være, at du og din mand taler om, hvad han skal gøre næste gang, hun fanger ham på det forkerte ben. Man kan jo godt sige: Øh, det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til... Så køber man sig lidt tid til at få sagt, at man ikke synes det er ret fedt, og at det går over ens grænse. 

Med hensyn til de uanmeldte besøg, så er det at smide svesken på disken. Din man er nødt til at sige, at I har det rigtigt dårligt med at få uanmeldte besøg, da I nogle gange fx går i nattøj hele dagen, at hele huset roder, fordi I ikke har orket at rydde op, at I bare har brug for alenetid eller noget i den dur. Hvis I holder den på egen banehalvdel og ikke begynder at pege fingre af svigermor, så har hun jo ikke ret mange gode argumenter for ikke at overholde jeres ønske.

Jeg håber, I finder en løsning. Det er ikke nemt at være en lus mellem to negle, som jeg tror din mand nogle gange godt kan føle sig som. Især hvis han hader konflikter.  Men man kan godt blive bedre til at sige fra overfor sine forældre - og på en god og ordentlig måde. 

Anonym skriver:

Jeg kan næsten ikke selv holde overskriften ud, for der er så mange af den slags tråde og ofte synes jeg faktisk selv at jeg er af den tolerante og venlige slags. Men lad os nu se hvad I synes og om I har et godt råd.

Det handler egentlig ikke ret meget om hvad svigermor gør, men mere om at de ting hun gør som min mand og jeg er helt enige om er over grænsen - dem kan han ikke få sagt til hende, fordi hun enormt hurtigt bliver ked af det og overfortolker det han siger.

Der er bare nogle ting som vi rigtig gerne vil have at hun ikke gør og stopper med at gøre og det samme på min side af familien og dem tager jeg mig selvfølgelig af. Men min mand får simpelthen ikke sagt det til hans side, selvom det er hans intention. Han vil ikke have at jeg siger det, fordi jeg kan have en meget direkte facon. Hvilket han har ret i, men jeg er bare typen som synes man kommer længst med åbenhed og ærlighed.

Jeg bliver naturligvis irriteret på svigermor, men også på min mand. Altså, hvorfor kan vi ikke tale åbent og ærligt sammen allesammen? 

Skal jeg ruske min mand indtil han gør noget? Selv gå til svigermor? Eller finde mig i at sådan er livet? 

 

 

Åh hvor jeg kender det. Her er der bare den store ulempe at jeg er HAMRENDE konfliktsky og ikke i stand til at sige noget til min svigermor. Og det samme er min mand desværre heller ikke.

Det er fandme en dårlig kombi.

Altså hun kan finde på at sparke ud efter vores store datter hvis hun (datteren) får et hysterisk anfald. Hun rammer hende dog ikke, men tror pointen var chok effekten.

Hun har ingen problemer med at fortælle mig at jeg både er tyk og har kedeligt hår.

Generelt er hun bare vant til at ALLE makker ret og INGEN siger hende imod. Og NØJ hvor ville jeg bare ønske jeg havde nogle nosser. Kan jeg låne lidt af din direktehed?

Anonym skriver:

Åh hvor jeg kender det. Her er der bare den store ulempe at jeg er HAMRENDE konfliktsky og ikke i stand til at sige noget til min svigermor. Og det samme er min mand desværre heller ikke.

Det er fandme en dårlig kombi.

Altså hun kan finde på at sparke ud efter vores store datter hvis hun (datteren) får et hysterisk anfald. Hun rammer hende dog ikke, men tror pointen var chok effekten.

Hun har ingen problemer med at fortælle mig at jeg både er tyk og har kedeligt hår.

Generelt er hun bare vant til at ALLE makker ret og INGEN siger hende imod. Og NØJ hvor ville jeg bare ønske jeg havde nogle nosser. Kan jeg låne lidt af din direktehed?

Mener du i ramme alvor, at du lader din svigermor kalde dig tyk og kedelig, og sparke efter dit barn - uden at du reagerer og sætter en klar og tydelig grænse?

Hvordan tænker du, at dine børn bliver påvirket af at deres mor viser dem, at det er i orden at folk er voldelige og grænseoverskridende overfor én og at man lader sig behandle som affald, fordi man ikke tør sætte foden i jorden og forlange anstændighed?

Jeg bliver alvorligt bekymret for jeres familie, når du skriver sådan og jeg håber, at jeg har misforstået det du skriver ....?

Anonym skriver:

Mener du i ramme alvor, at du lader din svigermor kalde dig tyk og kedelig, og sparke efter dit barn - uden at du reagerer og sætter en klar og tydelig grænse?

Hvordan tænker du, at dine børn bliver påvirket af at deres mor viser dem, at det er i orden at folk er voldelige og grænseoverskridende overfor én og at man lader sig behandle som affald, fordi man ikke tør sætte foden i jorden og forlange anstændighed?

Jeg bliver alvorligt bekymret for jeres familie, når du skriver sådan og jeg håber, at jeg har misforstået det du skriver ....?

Nej du har ikke misforstået det.

TRO mig, jeg ville ønske jeg kunne gøre noget. Men jeg er vokset op med en far der var/er lige sådan, så det er en hel livstids påvirkning der skal ændres.Og jeg aner ikke hvordan.

Jeg tænker det samme må være tilfældet med ham. Han er jo sjovt nok vokset op med sin mor og på grund af hendes påvirkning kan han jo åbenbart heller ikke sige fra.

Anonym skriver:

Mener du i ramme alvor, at du lader din svigermor kalde dig tyk og kedelig, og sparke efter dit barn - uden at du reagerer og sætter en klar og tydelig grænse?

Hvordan tænker du, at dine børn bliver påvirket af at deres mor viser dem, at det er i orden at folk er voldelige og grænseoverskridende overfor én og at man lader sig behandle som affald, fordi man ikke tør sætte foden i jorden og forlange anstændighed?

Jeg bliver alvorligt bekymret for jeres familie, når du skriver sådan og jeg håber, at jeg har misforstået det du skriver ....?

Enig her. Det er da dybt dybt bekymrende at der bliver sparket ud efter et lille barn. Hvad så den dag hun rammer? 

Jeg var smuttet for længst væk med mine børn fra sådan et voldeligt miljø.

LSS skriver:

Enig her. Det er da dybt dybt bekymrende at der bliver sparket ud efter et lille barn. Hvad så den dag hun rammer? 

Jeg var smuttet for længst væk med mine børn fra sådan et voldeligt miljø.

Ej hold lige. Det er på ingen måde et voldeligt miljø. Tror hendes “spark” var en desperat handling for at få hende ud af hendes hysteri anfald - ikke at det på nogen måde retfærdiggøre det!

Men skulle jeg skride fra min mand pga hans mor er uden for rækkevidde? Og tror du det ville betyde at hans mor ikke længere så sine børnebørn? Nej vel.

Anonym skriver:

Åh hvor jeg kender det. Her er der bare den store ulempe at jeg er HAMRENDE konfliktsky og ikke i stand til at sige noget til min svigermor. Og det samme er min mand desværre heller ikke.

Det er fandme en dårlig kombi.

Altså hun kan finde på at sparke ud efter vores store datter hvis hun (datteren) får et hysterisk anfald. Hun rammer hende dog ikke, men tror pointen var chok effekten.

Hun har ingen problemer med at fortælle mig at jeg både er tyk og har kedeligt hår.

Generelt er hun bare vant til at ALLE makker ret og INGEN siger hende imod. Og NØJ hvor ville jeg bare ønske jeg havde nogle nosser. Kan jeg låne lidt af din direktehed?

Det der er jo SYGT! 

Det er DIN PLIGT at passe på dit barn!! Overfor ALLE som vil gøre barnet ondt! 

Hvis nogen så meget som forsøgte at krumme et hår på mit barn, så havde de aldrig fået adgang til mit hjem igen. 

At du finder dig i, at hun taler så grimt og nedladende om dig, det må du selv om. Det siger mere om hende, end om dig. Men jeg synes i den grad du svigter dit barn, ved at lade hendes farmor sparke ud efter hende. Hendes tillid til jer forældre må da lide et kæmpe knæk.