Hvor gamle var i da i købte hus?

Jeg var 26 og min mand 28. 

Vi havde sparet 500.000 op og har købt for 5,5 sådan ca. (Vi har bygget nyt)

jeg er studerende og min mand har været uddannet i 7 år.

Anonym skriver:

Får en krise i dag

 

Nu har alle  i vores omkreds købte hus, og flere af dem har haft hus længe -

 

vi er midt i 30 erne og vi har kun 250.000 kroner samlet sammen, og der hvor vi vild bo er det vildt dyrt, - det er min skynd vi ikke har samlet mere  tog mig lang tid at afslutte uddannelse og tjener ikke vildt meget

 

Hvor gamle var i da i købte hus og hvor meget havde i sparet op ?

Vi havde ikke en nævneværdig opsparing - nok fordi vi hele tiden vidste vi bare kunne sælge vores andelslejlighed som var betalt ud. Så vi vidste at vi havde knap 700.000kr vi kunne bruge til huskøb. Vi købte hus da jeg var 32 og min mand var 37 år. Vi har nu været husejer i 2år

jeg var også længe om at finde ud af hvad jeg ville være, men det skønne var at mine børn havde mange korte dage i institution, mange fridage og en laaang sommerferie. Det ville jeg ikke have været foruden 

Jeg var 23 da vi købte hus. Da jeg var 29 gil vi fra hinanden og jeg overtog huset selv

Tjah, jeg har efterhånden rundet de 40, den bedre halvdel lidt yngre og vi har stadig ikke noget hus og kommer nok heller aldrig til det. Men det er også helt fint - vi gør nogle andre ting i stedet. 

Man bliver nødt til at lade være med at sammenligne sig med andre på den slags ting for det gør ikke noget godt for selvværdet. 

Jeg er 30 og manden 37. Vi har ikke hus og der går lidt, hvis nogensinde. For mig er hus et frihedshæmmende objekt

Er 34 og har ikke noget hus og tænker ikke jeg får det. Bor til leje i et rækkehus og det er jeg ganske tilfreds med  

Vi har begge 30. Men det havde ikke kunnet lade sig gøre hvis ikke min kæreste havde haft en hel masse penge stående, samt en andelslejlighed uden gæld som han solgte. Vi kunne lægge halvdelen af købesummen selv, men jeg bidrog med lige præcis 0 kr i det regnskab. Jeg betaler af på lånet og til faste udgifter på lige fod med min kæreste nu, og vi ejer huset sammen. 

Jeg var 30 og vi har købt i Storkøbenhavn. Vi havde kigget i næsten 2 år, i starten ikke så seriøst dog. Men på de 2 år steg priserne helt vildt så vi måtte også rykke område geografisk. Og det er jo bare sådan det var - de af vores venner, der var klar til at købe hus i fx 2012 har da fået "mere for pengene" (og de ville ikke kunne købe det samme i dag heller) så at sige men nu kendte jeg ikke min mand i 2012, så sådan er det bare 

Vi købte da vi var 35 og 36. Inden det havde vi aldrig ønsket os et hus og derfor hellere ikke gået op i det. Og helt ærligt, det var fedt med den mere rummelige økonomi. Til gengæld er det også fedt med en have <3. Men jeg vidste ikke da vi købte at jeg var sådan en haveperson!

Jeg er knap 37, og jeg tror ikke, jeg nogensinde kommer til at eje et hus, medmindre jeg finder en mand, der har et/har råd til et  

Jeg har valgt at bo i mange forskellige lande i mit voksenliv, og jeg rejser så meget som muligt med børnene - det er for mig vigtigere end at eje mursten. 

Jeg lejer et hus ude på landet med god have mm, så det er ikke pladsen, vi mangler. 

Mine søskende købte hus tidligt i livet, og det er fint for dem, vi lever blot meget forskellige liv.