Hvor gamle var i da i købte hus?

Min søs var start 40 da hun købte hus og jeg 32 og har flere venner som stadig bor i lejlighed, nogen har endda skippet drømmen om hus, og vil bare rejse. Bare tag det roligt, det er jo kun fornuftigt at i sparer op, så hellere vente end at gældsætte sig for hårdt

Jeg forstår ikke helt det der med “hvor gamle”

Hvorfor er alderen vigtig? :-) 

Personligt prioriterer jeg at bo central og med kort afstand til arbejde, børnehave og fritidsinteresser uden brug af bil. Min lejlighed er ca 4.5 millioner værd. Vi kunne nok godt købe et hus, men vi ønsker det ikke. 

Jeg er midt 30’erne. Min mand lidt yngre. 

Hvis det er et stort ønske at få hus (hvilket jeg godt forstår), så er det jo lige meget om det er når du er 21 eller 51. Bare det er det rigtige tidspunkt i dit liv. (Præcis derfor er det totalt irrelevant med alderen) 

Det kan godt være, at vi en dag prioriterer et hus. Men jeg er glad for at bo i lejlighed med mine børn. Så måske er jeg 60, når jeg flytter? :-) 

Og du er da strid ved dig selv, hvis du sammenligner dit liv med andres. Livet er et miskmask af tilfældige omstændigheder og valg på kryds og tværs krydret med personlige behov og ønsker. 

Du skal leve dit liv efter, hvad der giver mening - lige præcis for dig! Hvad så hvis alle i din omgangskreds fik fede Teslabiler? Og du ikke engang havde kørekort? Ville du så skynde dig ud og købe et kørekort, du ikke havde brug for og en bil, som du ikke havde råd til? :-) 

Du er sej - du har taget en uddannelse! Sådan! Det kræver forskellige ofte og udsættelse af drømme :-) Og det er forskellige mennesker, som tager forskellige uddannelser - derfor kan man ikke sammenligne sig - på nogen måde! :-) 

Vi var 20 og 23. Jeg var netop begyndt at studere, og han var udlært og havde fast job. Vi købte det billigt, da det trængte til en meget kærlig hånd eller syv. Og ret beset var det ikke “os”, men ham, der købte det. Jeg kunne godt have boet nogle år i lejlighed, men det var slet ikke noget for ham. 

Vi bor her endnu, tre børn og mange år senere. Selve huset kunne jeg måske undvære, men haven! Den ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre uden. 

Anonym skriver:

Får en krise i dag

 

Nu har alle  i vores omkreds købte hus, og flere af dem har haft hus længe -

 

vi er midt i 30 erne og vi har kun 250.000 kroner samlet sammen, og der hvor vi vild bo er det vildt dyrt, - det er min skynd vi ikke har samlet mere  tog mig lang tid at afslutte uddannelse og tjener ikke vildt meget

 

Hvor gamle var i da i købte hus og hvor meget havde i sparet op ?

24 år. Men jeg har også købt hus på Sydsjælland, hvor det ikke er så dyrt  Lagde 100.000 kroner i udbetaling. 

Vi er midt/slut trediverne og har været sammen på den lange side af et årti. God økonomi, lejer en lejlighed i centrum af København. Ingen planer om at købe, slet ikke ikke hus. Vi vil bo centralt, nær netværk, arbejde og byens muligheder - pengene bliver brugt til rejser, fornøjelser og livsnydelse. Life is now 

Jeg er 30 og min mand 35, vi bor stadig til leje i min onkels hus som vi betaler meget lidt for og vi bliver boende indtil vi kan bygge vores eget 

Min mand har været langsom på uddannelse og job fronten og så valgte vi at holde bryllup for 120.000 kr for snart fire år siden, men det går nok. Vores drømmehus skal nok blive bygget en dag 

31 og min mand 29. Vi havde ca. en halv mio., som vi havde tjent på salg af lejlighed, som vi kunne lægge, så vi var heldige. Men det er jo stadig sindssygt dyrt i København, hvor vi boede, så vi er rykket på landet, ca. 20 min. kørsel fra byen. 

Jeg var 23 og min mand var 30, da vi købte hus for 11 år siden. Vi havde ikke sparet noget op til huskøbet.

Jeg var 18, han 19. Vi lånte det hele, jeg var på KH/barsel og han arbejdede. Vi har nu boet her i 8 år 

Mor og meget mere skriver:

Vi var 20 og 23. Jeg var netop begyndt at studere, og han var udlært og havde fast job. Vi købte det billigt, da det trængte til en meget kærlig hånd eller syv. Og ret beset var det ikke “os”, men ham, der købte det. Jeg kunne godt have boet nogle år i lejlighed, men det var slet ikke noget for ham. 

Vi bor her endnu, tre børn og mange år senere. Selve huset kunne jeg måske undvære, men haven! Den ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre uden. 

Samme her! Jeg drømmer tit om at flytte i lejlighed, tættere på alt i byen og friheden til at flytte/rejse længere tid og ikke være bundet af et hus. MEN haven kan jeg ikke undvære