Ørebarn - oh shit.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

17. maj 2019

Tullemoar

Profilbillede for Tullemoar

I har en tid ved øre-næse-hals lægen, så tænker I er nødt til at tage den derfra. 

Jeg har også et ørebarn, som havde problemer fra hun var helt lille. De ville/kunne først lægge dræn da hun var 8 mdr. Det var virkelig en hård tid

Men jeg var nødt til at banke i bordet. Vi havde givet det 3 mdr. Og så ville de have givet det 3 mdr. Mere. Men min datter var i smerter. 

Hun fik så dræn, og det har bare hjulpet SÅ meget. Hun er 4 idag og har kun haft mellemøresbetændelse 1 gang. 

Jeg har selv noget med ørene pt (og skal måske også have dræn) og der er yderst smertefuldt. 

Det er synd for jer og jeres barn. Jeg håber virkelig for jer at dræn vil virke, og de vil give det. 

Det kan være hårdt at have et ørebarn. Især når de sover så dårligt og har smerter. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. maj 2019

Strain

Jeg har øre-børn. 2 stk ud af 3 børn. Og mine to, har lige som din, utroligt meget ørevoks. Virkelig, virkelig meget. Kun nr 3 har haft MØB og først efter at han fik lagt dræn (men så fik han til gengæld da også lige 3 gange lige efter hinanden). 

 

Hvad meget ørevoks gør ved mine børn - det stopper simpelthen øregangen, så huden i ørene og trommehinden bliver irriteret og flere gange har fået svamp. Deres hørelse ryger helt af H til og især den ældste bliver meget pivet/påvirket.

 

Mine drenge får renset ører i narkose 3-4 gange om året, fordi de to har arvet fars små øregange og fars store produktion af ørevoks (og de har også fars små, sarte eustakiske rør som går fra næsen og op til ørene, så de får også hyppige væske i mellemøret og flyveturer er meget ubehagelige). Når de får renset ører, så kommer der propper ud som er næsten lillefinger-lange. Øv.

 

Jeg havde ikke gjort anderledes end dig - I har fået en tid. I har fået ørene checket hos egen læge. Måske din dreng bare er som mine, hvor al det ørevoks laver ballade? God bedring med ham, det lille pus.

Anmeld Citér

17. maj 2019

CKJ

Profilbillede for CKJ

Først og fremmest synes jeg det er mega synd og træls for jer alle. Åh hvor det slider på ens kræfter. 

Men afsted til en ørelæge. Det kan man komme uden henvisning. Det skal i uden tvivl gøre 

ønsker jer det bedste! 

Anmeld Citér

17. maj 2019

MinC

Indtil I kan komme til ørelæge på mandag giver I Panodil. Der er ingen grund til at han skal have ondt og ikke kan sove! Jeg har også ørebørn og de får Panodil når de har smerter. 

Dræn er fint. Min søn får stadig mellemørebetændelse men de sidste to gange har drænene virket, så det ikke har generet ham. 

Derudover er en sprungen trommehinde altså ikke usundt. Det er kroppens måde at kurere mellemørebetændelse selv på. Den heler igen. Men for at undgå smerter ved eventuelle fremtidige møb eller væske så ligges der dræn. 

 

Anmeld Citér

18. maj 2019

LSS

Kære TS. 

Først, luk ørerne for den eller de der måtte ‘banke’ dig i hovedet. 

Min ældste søn (nu 3 år) er MEGET slemt ørebarn, det startede allerede da han var 2 måneder. Havde fik MØB hele tiden, som i et par gange pr måned. Han fik penicillin, dråber og en masse andet som ikke virkede. Han har også været indlagt på en øre/næse/hals afdeling fordi det var så slemt. Hans sprog er desuden langt bagud. Ørelægen mener det er grundet problemerne med ørerne.

Han fik dræn da han var 1 år. Det hjalp en smule. 

Da han var 2 år fik han fjernet sine mandler, og dét hjalp på den dårlige søvn. Min søns mandler var store og betændte, han havde svært ved at trække vejret ordentligt og søvnen var virkelig en by i Rusland. Så jeg synes det er rigtig fint i skal til en ørelæge nu. 

Held og lykke 

Anmeld Citér

18. maj 2019

LSS

MinC skriver:

Indtil I kan komme til ørelæge på mandag giver I Panodil. Der er ingen grund til at han skal have ondt og ikke kan sove! Jeg har også ørebørn og de får Panodil når de har smerter. 

Dræn er fint. Min søn får stadig mellemørebetændelse men de sidste to gange har drænene virket, så det ikke har generet ham. 

Derudover er en sprungen trommehinde altså ikke usundt. Det er kroppens måde at kurere mellemørebetændelse selv på. Den heler igen. Men for at undgå smerter ved eventuelle fremtidige møb eller væske så ligges der dræn. 

 



Den heler ikke altid selv igen...  

Anmeld Citér

18. maj 2019

Skouboe

Julda skriver:



Hold nu op, det var da helt ufatteligt! Vi har troet på øresnask var meget ørevoks. Vi har ikke haft grund til ikke at tro på det, og dårlig søvn kan skyldes SÅ mange ting!

Vi har IKKE kunne få en tid hos en ØNH læge før på mandag, vi har haft ringet rundt til 10 forskellige! De skrev os op på akutlisten, men der har ikke været afbud.Det er ikke en opgave for vagtlægen, de kan ikke stille noget op her og nu.

Hvor er det dog voldsomt ufint at blive ved med at betvivle, og så ikke en gang tro på vi har gjort hvad vi kunne for at få en tid hurtigst muligt!!



Panodil stikpiller og hæv hovedgærdet på sengen 10-15 cm. Køb evt en øresprøjte, og skyl hans ører med eddike vand. Og tag så til ønh mandag 

Anmeld Citér

18. maj 2019

MinC

LSS skriver:



Den heler ikke altid selv igen...  



Ej okay, men så i langt de fleste tilfælde. Og hvis ikke, så kan man få lavet en ny. Det er et ret lille indgreb. (Jeg har selv fået det foretaget)

min pointe var bare, at ts ikke behøver have det så dårligt som en debattør her forsøger at få hende til. Hun skal bare fokusere på sit barn og der hvor de er nu. Hun skal bestemt ikke have dårlig samvittighed over ikke at have fanget det før trommehinden sprang. Det er jo sådan man mange gange opdager øreproblemer i første omgang. 

Anmeld Citér

21. maj 2019

Julda

Tusind tak for alle jeres svar og gode råd. Især de ikke dømmende 

De sidste par dage har været bedre mht søvn og sådan, så havde tænkt at det var da typisk lige op til besøg hos ørelægen. 

Men vi var der i går, og han har væske på begge ører. Ørelægen sagde, at normalt skal der jo gå 3 mdr fra man konstaterer væske til man kan snakke dræn. Men baseret på historikken tænker han afgjort at min søn nok er en af dem der har haft væske på ørerne meget længe og er et såkaldt ørebarn.

I og med han har haft flåd og dermed formentlig MØB for nylig kan det dog på samme tid ikke afvises at det er derfor han har væske på ørerne lige pt. Derfor vil han gerne lave en mellemvej der hedder at vi tjekker igen om en lille måned om der stadig er væske. Hvis der er det, er det planen han skal have lagt dræn inden sommerferien.

Det synes jeg er en god og fornuftig plan. 

Anmeld Citér

7. juni 2019

Julda

Hejsa, lige en opdatering. 

En uge efter mit sidste indlæg fik vi en akuttid hos ørelægen, fordi vi synes det blev værre og værre med søvnen. Dagplejemor sagde at han fik intet ud af at være hos hende nærmest, fordi han var så træt og sov både formiddag og middag. Vi havde en tvær dreng de fleste eftermiddage. 

Trykket på hans ører var steget endnu mere bare den uge der var gået, så han fik straks tid til at få lagt dræn efterfølgende torsdag, som så var i går. 

Det gik rigtig godt. Anestæsilægen sagde, at når nu han kom masken på så skriger børnene altid fordi det er ubehageligt, men at det er godt, for så suger de bedøvelsen helt ned i lungerne. Men da vores dreng fik masken på, lå han bare og sagde "HEJ! HEEEEJ" til alle folkene på stuen, så de var færdige af grin - det havde de alligevel aldrig prøvet før. Så har jeg også delt, at narkose kan være en helt fredelig og ligefrem morsom oplevelse 

Ørelægen sagde bagefter at trommehinden bulede helt vildt, havde vi ventet en dag mere var de formentlig sprunget på begge ører. Da han skar hul decideret eksploderede det ud med væske var det han sagde, altså med de ord. Så så dejligt det kunne ske så hurtigt!

Vi har allerede kunne mærke en kæmpe forskel i hans humør og generelle overskud. Og det er tydeligt at mærke han hører bedre, hans hørelse var nedsat med jeg tror det var ca 45% sagde ørelægen eller noget i den dur. Allerede nu snakker han også meget mere og bruger nye lyde.

Håber vi snart mærker det på søvnen også. Natten til i dag var rædderlig, men hans ører kløede vist også efter indgrebet.

Derudover har han fået sutteflaske med vand mange gange om natten når han er vågnet - ønh lægen sagde det var naturligt han havde haft det behov, pga den synken har lindret ørerne. Men nu har vi besluttet flaskerne skal ud, for vi tror også at han vågner af vane, og han er for stor til at drikke så meget nat.

Så nu har vi smidt flaskerne ud, og så samsover vi og gør det til en tryg overgang de næste nætter. Det bliver ikke sjovt  men nødvendigt - så han kan sove godt om natten. Der er selvfølgelig mulighed for han lige kan få en tår vand af kop en gang i løbet af natten fordi det nu er så varmt.

Så sådan endte den saga! 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.