Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange herinde, der har såkaldte ørebørn. Jeg har brug for jeres råd, for vi er bare så trætte og har så ondt af den lille mand.
Min søn på 16 mdr døjer med ørerne. Det er jeg sikker på, at han har gjort længe, men vi har ikke lyttet nok til vores intuition. Han har altid sovet dårligt, sådan ligesom klaget sig meget om natten. Generelt pirreligt anlagt. Slår hovedet ind i ting af frustration. Ellers en dreng der er helt fantastisk, humor, god kontakt, social osv. Han har altid haft sådan klistret snask lige ved indgangen til øret, og fjernede man det (uden self at rode rundt inde i øregangen, kom det tilbage).
Da han var 9 mdr spurgte vi sundhedsplejersken om hvad hun tænkte om det, men hun sagde bare ørevoks. Vedvarende har vi undret os over, at man kan producere voks i så voldsomme mængder og hvorfor. Til 1 års uns sagde uddannelseslægen at han bare producerede meget voks, og det lyttede vi til.
Vi har kendskab til han har haft MØB 1 gang, og det fandt vi ud af fordi han også havde lungebetændelse, hvilket var hvad vi søgte læge for. Vi mistænker dog han også har haft det andre gange, hvor han har haft feber uden ellers forklarlig årsag og ekstra meget snask i øret.
Og den søvn der.. Ej men vi er så trætte, og det er han også. Har stadig brug for formiddagslur, pga de dårlige nætter, og han bliver så hurtigt pirrelig.
I søndags vågnede han grædende fra middagslur med blod og snask ud af øret. Havde fat i vagtlægen der sagde det helt sikkert var en sprængt trommehinde. Siden hen haft vores familieven, der er alment praktiserende læge til at kigge som konstaterede samme.
Det kom ovenpå en periode hvor nætterne er blevet tiltagende værre. Vi får stort set ingen søvn, fordi han klynker, græder eller siger sådan nogle vrede klagelyde.
Det blev ikke bedre af den sprang, tvært imod har han gået og taget sig mere og mere til det modsatte øre og klaget endnu mere om natten. Vi har forsøgt at få en akuttid hos en ØNH uden held. Nu har vi tid på mandag og må holde ud igennem weekenden.
Men hvad gør vi? Det jeg tænker er hvis ØNH siger ja der er væske, se det an i 3 mdr. Vi kan simpelthen ikke holde det ud. En ting er vi er dødtrætte og har svært ved at komme gennem dagen, men mest af alt er det jo ift hans trivsel det er pisse synd. Oplever han har trives dårligt i tiltagende grad om dagen den seneste uge.
Og omvendt har jeg hørt evidensen for dræn virker er ret begrænset, altså det ikke er ret tit det har en effekt.
Hvad tænker i om vores situation?