Kun den ene inviteret til bryllup

Loa skriver:

Jeg er så i den anden lejr, jeg synes man af ren og skær høflighed, inviterer begge parter. Medmindre der er en eller anden gyldig/ekstrem god grund til kun at inviterer den ene.

Må indrømme jeg synes det er lidt spøjst at inviterer en mand men ikke hans hustru. 

Altså vi inviterede også i par, da vi holdte bryllup, da det for os var det mest naturlige. Der var en enkelt vi aldrig havde mødt, men der inviterede vi parret til grill aften et par måneder inden, så vi fik mødt hinanden  

Men jeg ved der er flere som ikke invitere partnere med, og jeg kan godt forstå det er svært at få plads til alle, hvis man har et budget der skal overholdes. Jeg ved også at deres budget ikke er det aller største. 

Men det kan godt være når vi når dagen, at jeg vil ærge mig lidt over ikke at skulle med min mand under armen. 

Ville da aldrig holde er bryllup uden partnere..?

jeg forstår dig godt. Send din mand afsted - men i min optik er det underligt, når I har været sammen i 11 år..??

Tjullehej skriver:

Ville da aldrig holde er bryllup uden partnere..?

jeg forstår dig godt. Send din mand afsted - men i min optik er det underligt, når I har været sammen i 11 år..??

Det gjorde vi heller ikke selv, dengang vi holdte bryllup. Men han skal da helt sikkert også afsted, da det en en rigtig god ven. 

Og ja 11 år, jeg kunne også bedste forstå hvis jeg var en flirt eller en han havde kendt i 3 måneder  

Jeg tror vi kommer til at gøre det samme med nogen af mine veninder når vi engang skal giftes vi ønsker ikke et stort bryllup, og så må man prioritere de vigtigste mennesker. Hvis økonomien eller stedet ikke rummer mere end 40 mennesker fx, så må man også være lidt skarp med grænsen for hvem man helst ser med til sit bryllup venindens kæreste man ikke rigtig har et forhold til, eller en nær ven? Så vælger man self den tætte ven  

Det eneste tidspunkt jeg ville blive træt af at det på, ville være hvis jeg vidste at jeg INGEN andre kendte end brudeparret. Men det vil jeg også tænke over med egne veninder der Evt bliver inviteret uden mænd - men de vil ikke være alene, da der er flere veninder fra samme kreds, der nok vil blive inviteret uden påhæng  

Jeg synes, det er fair nok, men jeg ville nok ikke selv tage med så. Jeg ville langt hellere være til bryllup sammen med min mand og nyde tiden med ham. Det ville være lidt underligt for mig at se to mennesker binde sig til hinanden uden selv at have min mand ved min side. Men det er nok bare mig, som er lidt klistret 

Jeg synes også det er helt almindelig høflighed, at man inviterer begge parter, når det drejer sig om et bryllup. Det kommer vi også selv til, når vi skal holde fest om et års tid. Jeg kan godt forstå, at nogle er begrænset af plads og økonomi, hvorfor jeg heller ikke ville sige noget, hvis enten min mand eller jeg blev inviteret til bryllup alene, men jeg ville synes det var mærkeligt. Vi er gift og har barn sammen - vi hører sammen. Alle andre fester er en anden sag, men lige bryllup, synes jeg er en parfest 

fehår skriver:

Jeg synes, det er fair nok, men jeg ville nok ikke selv tage med så. Jeg ville langt hellere være til bryllup sammen med min mand og nyde tiden med ham. Det ville være lidt underligt for mig at se to mennesker binde sig til hinanden uden selv at have min mand ved min side. Men det er nok bare mig, som er lidt klistret 

Min mand syntes det er meget mærkeligt at skulle til bryllup alene, netop som du siger fordi man fejre to menneskers kærlighed og de bliver bundet sammen af ægteskabet, og så skal han sidde der alene. Han kender desuden kun 1 anden mere som også skal med. Så han kender ikke rigtigt nogle udover gommen. 

Loa skriver:

Jeg er så i den anden lejr, jeg synes man af ren og skær høflighed, inviterer begge parter. Medmindre der er en eller anden gyldig/ekstrem god grund til kun at inviterer den ene.

Må indrømme jeg synes det er lidt spøjst at inviterer en mand men ikke hans hustru. 

Så enig -

hold ferie det er synes jeg er mærkeligt 

Din mand har valgt dig sin som partner i sit liv, du skal da være inviteret med 

BabyMama2016 skriver:

Så enig -

 

hold ferie det er synes jeg er mærkeligt 

 

Din mand har valgt dig sin som partner i sit liv, du skal da være inviteret med 

Min mand syntes heller ikke det er så fedt. Men han vil selvfølgelig gerne deltage i hans vens store dag. Det kan jeg så godt forstå! Men det er altså lidt underligt når det er en kærlighedsfest. Men jeg er ikke fornærmet eller sur over det, jeg tror det er værre for min mand end for mig. 

Uh, Sådan nogle situationer er altid lidt lakrids. 

Men jeg ville have det ligesom dig, altså føle en smule “underligt” over ikke at være inviteret. Jeg tror det handler meget om hvordan man er som person/vennekredsen/familie. Jeg ville personligt aldrig undlade at inviterer en partner (måske hvis en gæst forsøgte at presse en uge “gammel” kæreste med på gæstelisten 5 minutter i lukketid). 

Jeg ville aldrig splitte et par på den måde, nok mest fordi jeg ville føle mig ugæstfri og uhøflig ved at gøre det. Jeg har fuld forståelse for at bryllupper kan være dyre, og budgetter kan sætte en begrænsning. Men så havde jeg hellere valgt begge parter fra, end den ene til. Selvfølgelig med en forklaring, såfremt de undrede sig over ikke at skulle med. Så kunne ma evt. Inviterer begge to til receptionen, og så lad det være det. 

Men når det så er sagt så har jeg også fuld forståelse for at det er svært at sætte grænsen ved en gæsteliste. Både fordi alle relationer er forskellige, men skæringspunktet ofte skal være ens for alle. F.eks ingen under 18 bliver inviteret osv. Og så står man der og har to fætre! Fætter Preben på 17 ser man flere gange om ugen, men fætter Ole på 19 ser man 4 gange om året. Hvordan får man lige det til at gå op, uden at træde nogen over tæerne ��

Den er svær, og det har den nok også været for brudeparret. Men jeg kan godt forstå dig på sin vis. Jeg synes personligt også at par høre sammen. �� Sådan inviterer vi i hvert fald, og så er det ligemeget om de har været gift i 11 år, eller har været kærester i 7 måneder.