Kun den ene inviteret til bryllup

I dag lå der en bryllups invitation i vores postkasse, hvor kun min mands navn stod på. Det er en gammel ven fra gymnasietiden, som han stadig ser et par gange om måneden og snakker med ofte. Han skal giftes og i den forbindelse er min mand inviteret til bryllup  Jeg kender godt hans ven, men mere som en bekendt. Hans kæreste kender jeg ikke, og min mand har mødt hende et par gange. Jeg er faktisk helt okay med at jeg ikke er inviteret, trods det lige gav et lille stik, da jeg læste at min navn ikke stod på invitationen, men jeg er jo ikke en del af deres netværk, så kan godt forstå dem. Vi valgte dog til vores eget bryllup at invitere folk som par. 

 hvordan ville i have det? Jeg sender mine mand afsted med ro i maven og finder på noget andet hyggeligt den dag, tænker jeg.

Jeg har været sammen med min mand i snart 11 år, og vi er gift og har børn og hus sammen, så vi er godt etableret. 

Jeg ville også sende han afsted. Men ville have det som dig. Jeg synes også det er lidt underligt kun at invitere den ene halvdel af et par til sådan en fest.

Jeg ville ikke blinke over det 

Vi inviterede til vores bryllup kun dem vi havde noget med. En del af vores venner så vi som par, og da blev begge inviteret med. Nogle blev inviteret kun den ene part, hvis det primært var den ene vi så (f.eks. min veninde, hvor vi næsten altid hang ud alene). Jeg har sågar inviteret en veninde til selve festen og hendes kæreste kun til kirke og reception. Lige i dét tilfælde ringede jeg dog og forklarede hvordan det hang sammen, så der var rene linjer. For os var det et økonomisk og pladsmæssigt spørgsmål.

FruK skriver:

Jeg ville også sende han afsted. Men ville have det som dig. Jeg synes også det er lidt underligt kun at invitere den ene halvdel af et par til sådan en fest.

Har heller ikke været det mindste i tvivl om at det selvfølgelig er helt i orden med mig at han tager afsted. Men det gav da også et lille stik, fordi det netop er er bryllup. 

Maricella skriver:

Jeg ville ikke blinke over det 

Vi inviterede til vores bryllup kun dem vi havde noget med. En del af vores venner så vi som par, og da blev begge inviteret med. Nogle blev inviteret kun den ene part, hvis det primært var den ene vi så (f.eks. min veninde, hvor vi næsten altid hang ud alene). Jeg har sågar inviteret en veninde til selve festen og hendes kæreste kun til kirke og reception. Lige i dét tilfælde ringede jeg dog og forklarede hvordan det hang sammen, så der var rene linjer. For os var det et økonomisk og pladsmæssigt spørgsmål.

Jeg kan sagtens følge dig. Der er jo for de fleste et x antal kuverter der er råd og plads til, og grænsen skal selvfølgelig skæres et sted. 

Jeg er så i den anden lejr, jeg synes man af ren og skær høflighed, inviterer begge parter. Medmindre der er en eller anden gyldig/ekstrem god grund til kun at inviterer den ene.

Må indrømme jeg synes det er lidt spøjst at inviterer en mand men ikke hans hustru. 

Jeg kunne forstå hvis i kun havde været kærester i 14 dage.

Men altså i er jo et par og har været sammen længe, så forstår ikke de ikke har inviteret dig med. Det gjorde vi til vores bryllup, selvom der var et par enkelte jeg aldrig havde mødt, men det ødelagde altså ikke vores dag ��

Jeg ville synes, det var helt fint. Jeg har været til min del af fester og fejringer af folk, som kun har en relation til min mand, hvor jeg har haft det mærkeligt med - og ærligt talt kedet mig over - at høre taler og synge sange om mennesker, jeg næsten intet kendte til og vidste, jeg aldrig ville få meget at gøre med. Så passer det mig langt bedre at sende manden afsted og ikke tage del i en fest udelukkende i kraft af min funktion som den gode vens udenforstående kone. 

I alle mulige andre sammenhænge har jeg det helt fint hvis man kun inviterer den part man kender godt. Men lige præcis til et bryllup hvor man fejrer parforholdet synes jeg det virker bizart at udelukke den ene halvdel.

Men hvis så alligevel sker så må man jo tage afsted og hygge sig.

Jeg tænker, det er noget, de ikke har taget helt let på, da de tog beslutning med om, kun at invitere dem, de kendte godt.

Det er garanteret en budgetting, og antallet af kuverter kan hurtigt eksplodere, hvis man inviterer alles partnere med også. 

Så kunne man godt sige, at man kunne invitere partnere med, fra forhold, der har holdt længe, men så står der jo nok nogle mennesker, der har været sammen i et halvt år, og bliver kede af, at man sådan stiller sig som dommer over, hvornår et menneske er en “ægte” nok del af at et par, til at blive inviteret med, og man måske selv blev fraprioriteret. 

Jeg forstår godt bevæggrundlaget, og jeg ville ikke blive skuffet og ked. Jeg ville finde det positive i at få en aften helt for mig selv!