Du bliver aldrig til noget

Anonym skriver:

Han har ikke skrevet at der vil være ledelse til men den kan bare dukke op eller hvad? Jeg har ikke noget imod dem. For som det står til nu er det bare ord imod ord. 

Nej så kommer ledelsen formodentlig ikke med - hos mig ville det være ledelsen der så indkaldte. 

Hvis det var mig, ville jeg tage til mødet. Hvis så det ikke end et konstruktivt med nogle fælles aftaler, så ville jeg afslutte og fortælle, at jeg ser mig nødsaget til at gå videre. Kunne man eventuelt få en akt på i nogle timer, tale med ledelsen, eller med hele teamet omkring klassen eller....?

Anonym skriver:

Han har skrevet tilbage og tilbyder os et møde imorgen efter middag. Den har vi sagt ja tak til men han har også skrevet at han ikke kan genkende noget af det overhovedet. Så jeg har allerede ondt i maven for jeg ved at han vil benægte trods de andre elever har sagt at det passer. Der er vidner så hvorfor ikke bare indrømme ja det har jeg sagt og jeg beklager ? 

Min datter siger mor det nytter ikke noget... 

men synes bare ikke det er i orden og være efter min datter. 

Jeg tænker ikke at det er så vigtigt at få ham til at “indrømme”.

Det vigtige er, at I får fremlagt hvordan din datter opfatter det og at der er andre i klassen, som opfatter det på samme måde. Så er der jo i hvert fald et eller andet der ikke spiller, og det skal selvfølgelig ændres. Det er hans ansvar.

Hvis der ikke er ledelse til stede ville jeg nok sige til ham, at jeg efterfølgende vil skrive til ham plus ledelsen, hvad vi har talt om på mødet, så de i hvert fald er informeret. 

Jeg ville prøve at bruge vendinger som “min datter føler...” fremfor “du gør...” og “du siger...”

Min datter er lige kommet hjem hvor hun fortæller at han vil snakke med hende alene flere gange hvor efter hun siger at han må vente til imorgen. 

Han når og blive irriteret over at hun ikke vil snakke alene med ham.  Håber snart alt det her er overstået.. 

Synes lige i skulle have en opdatering.

Han kunne ikke se at han har været efter min datter, og at han brugte meget ironi som min datter ikke forstod.

Han vil prøve og lade være med at lave sjov da min datter misforstår det åbenbart. Den bemærkning med Barbie dukken kom ud en dag da han var blevet frustreret over at hun ikke havde lavet noget i hans time. Men det var ikke grund nok til at være led på den måde. Alt i alt der blev talt ud og lavet aftaler. Min datter skal sige stop når hun føler han går over stregen. Og han vil holde igen med at bruge ironi når det kommer til hende specielt foran klassen hvor hun føler hun bliver gjort til grin.