Lade det ligge eller klage?

Anonym skriver:

Åh er i tvivl. For vi havde tænkt os at lade det ligge, men når vi taler med folk i vores nære omgangskreds om det, er de både chokerede og bekymrede og synes vi skal nævne det for lederen. Så nu er vi i vildrede og har brug for flere input. 

Vores søn, 3. Barnh, ar gået i kommunal dagpleje i 6 mdr. Vi har ikke følt der var kemi mellem os og dagplejer samt vores søn og dagplejer. Vores søn har en fast gæstepleje han har været en del hos, og der er oplevelsen en hel anden. Vi kunne se han rykker sig helt vildt med hendes tilgang og rammer, og vores egen dp har fx ekstremt lidt plads. Vi har bare ikke haft en god mavefornemmelse over samarbejdet og har derfor fået plads hos vores faste gæstepleje pr 1/5.

Procedure er at dagplejerens leder, altså dagplejepædagogen, siger det til dagplejere først, så vi fik at vide vi ikke måthe sige det, før hun havde talt med vores dp. Det gjorde hun mandag, og trods det virkelig blev formidlet på en omsorgsfuld og respektabel måde uden det blev personligt, reagerede vores dp enormt voldsomt. Vi vidste self. Hun måske ville blive skuffet og såret, men regnede også med hun kunne agere professionelt i det. 

Men trods hun havde to vågne dp børn at passe på, var hun meget voldsom da vi hentede vores søn. Hun overfusede os, tillagde os ord og intentioner vi ikke har. Sagde at vi skulle vide hun aldrig glemte folk der havde trådt på hende. At hun ikke ville se på os og vi ikke var velkomne i hendes hjem. Med høj stemmeføring og knyttede næver, hun rystede mod os. 

Vi var stille og rolige og anerkendende, men lige lidt hjalp det. Ikke én gang på den halve time forholdt hun sig til sine dp børn, og vi forsøgte ellers at lukke samtalen. Min kæreste sagde til hende, at han holdt vores søn hjemme tirsdag, og så ville han komme tilbage tirsdag middag og tale med hende når der lige var kommet lidt mere ro på, og det gik hun med til. 

Vi havde fat i dagplejepæd fordi vi jo så skulle finde en anden løsning med pasning af vores søn. Vi fik stor ros for vores måde at håndtere det på, og hun synes det var rigtig godt forældrearbejde at vi forsøgte at være anerkendende, og gav snakken en chance mere. Hun sagde dog også, at vores dp self har lov at være såret, men skal agere professionelt i det og ikke bruge os forældre at afreagere på.

Snakken tirsdag var fin. Dp mor sagde undskyld og at hun var meget flov over sin opførsel mandag. Hun sagde hun gerne ville passe vores søn til han skulle skifte, da hun også ville synes det var trist ikke at få taget ordentlig afsked. Kæreste fik sagt han self forstod det var svært, men at det var vigtigt hun vidste, at det ikke var fordi vi synes hun er en dårlig dp mor eller dårlig menneske, men at det handler om match og vores søns personlighed. Og at det måtte hun også godt sige til sine kollegaer fra os, hvis hun var bange for de tænkte ilde om hende. Det var hun glad for. 

Men aflevering af ham resten af ugen har været så ubehagelig. Hun har været så kold, slet ikke modtaget ham ordentlig. 

Her kommer så den konkrete situation. Fredag var der legestue vores dagplejerne mødes. Vi afleverer vores søn, og hun tager slet ikke imod ham andet end at hun lige rejser sig og siger hej. Han får lov at rende for sig selv i et rum hvor han er helt alene, og hun tager ikke initiativ til at forholde sig til ham. Han er vel at mærke kun 15 mdr.

Jeg går derfra og er så ked, for det er vores søn og hans tryghed det handler om. Vi skriver til dp pæd om hun vil ringe, da vi ikke føler det fungerer. Hun ringer op af formiddagen og siger hun efter min besked har talt med vores dagplejer, og at hun ikke ønsker at passe vores søn. Det er fair nok hun melder fra, tænker jeg. Vores søn skal nu i gæstepleje til han kan starte i den anden. 

MEN! Da vi så kommer ned for at hente ham, er vores dp mor taget hjem og har efterladt ham med de andre dagplejere vores søn ikke kender ret godt. Hans faste gæstepleje var der ikke. En anden dagplejer vi ikke rigtig kender ruller med øjnene og siger hun er gået hjem, men har hentet vores søns ting så der ikke ligger mere hos hende.

Vi er total chokerede, altså.. Hun kan da ikke bare efterlade vores søn blandt fremmede og så vi ikke en gang får besked  og vi hentede ham endda før hans middagslur for deg ikke skulle være hårdt for vores dp at stå med ham hele dagen, når det var så svært for hende. han har ikke været ret meget i legestue, da vores  Dp har nedprioriteret det grundet opstart af nye børn, så det er ikke voksne han er kendt med. Vi ved ikke, om hun så også bare har efterladt hendes andre børn, da vi i situationen var så overraskede at vi ikke kiggede efter dem. Og den anden dagplejer signalerede også det ikke var okay.

Altså tydeligvis har hun taget alt det her ekstremt nært, men jeg synes det er voldsomt at efterlade vores barn uden vi får besked og muligvis også hendes andre dagplejebørn. 

Og det er så her vi havde besluttet at lade det ligge for at undgå mere drama i ej situation vi i forvejen synes udfolder sig helt absurd. Men hvor andre mener vi skal give besked til dagplejepæd særligt af hensyn til de andre børn. 

Hvad synes i? 

Sådan kunne den første dagplejer vi stiftede bekendtskab med også have reageret. Hun gjorde også nogen ting vi ikke kunne acceptere. Men fik heldigvis en fantastisk vuggestue plads tilbudt hvor der er masser af opmærksomhed til børnene. Forstår ikke der er nogen dagplejere der ikke kan holde det arbejdsmæssige og det personlige aspekt adskilt. Så skulle de finde sig noget andet at lave. Men havde helt klart klaget hvis jeg var dig.

Jeg synes bestemt også at i skal klage. Det er IKKE ok at hun efterlader ansvaret til andre, når det er hende der skal være den ansvarlige. Det er hende i har afleveret til, og hende der har ansvaret for jeres barn. Så kan det godt være hun efterlader ham sammen med andre (sikkert kompetente) dagplejere, men jeg var blevet stiktosset.  

Forestil dig at din mor/svigermor/veninde skulle passe ham, og de derefter “giver” ham videre så han passes af en fremmed du ikke aner hvem er! Den situation ville jo også være fuldstændig absurd. 

I skal ikke acceptere at hun efterlader jeres barn i andres varetægt uden at gøre jer opmærksom på det. Nu ved jeg godt det var hos andre dagplejere, men i aner ikke hvem de mennesker er, og omvendt, de kender heller ikke jeres søn. 

At hun bliver tosset og overfuser jer er også uprofessionelt, men det havde jeg personligt godt kunne lade ligge. For mig er det udelukkende situationen hvor hun efterlader jeres søn. Jeg har aldrig hørt noget lignende. 

Modsat Fehår, synes jeg dog ikke at det er negativt du er tøvende eller reflekteret omkring situationen. Specielt ikke hvis det er dit første barn, så er det helt normalt at være usikker. Specielt hvis man ikke ved om det er kotyme at dp-mødre gør sådan noget. 

Jeg tror også man får meget mere ud af at overveje situationen, og så sammensætte en velformuleret men præcis klage. 

Det viser også at i har tænkt over tingene, og ikke bare har sendt en “sviner” i et øjeblik af raseri. 

Derudover så kæmpe ros til jer for ikke at optrappe situationen. Jeg ville reagere meget stærkere (og uhensigtsmæssigt) og allerede dér er i et skridt foran dagplejemor. 

Mht. At i stadig kommer til at se dagplejemor til tider. I har jeres på det tørre, så det skal i SLET ikke have nogen grubler ved. Bevares, det bliver måske “ubehageligt” de første par gange. 

Held og lykke med det hele, og så håber jeg at din søn bliver glad for den nye dp. :-)

Jeg giver Venica ret i, at det absolut er den bedste idé at overveje grundigt, hvordan man bedst håndterer situationen. Jeg tror, min reaktion gik på tanken om, at TS potentielt ville vælge at lade det ligge. 

Jeg har nævnt det før, men jeg er efterhånden begyndt at opfatte hele dagplejesystemet som ret skrøbeligt. Når det fungerer, så er det en fantastisk mulighed for nærvær og trygge rammer til ens børn. Men det er også et system, hvor 4-5 børn er afhængige af én voksen, ofte uden nogen pædagogisk uddannelse, og hvor man som forælder reelt set ikke ved ret meget om, hvad der foregår i løbet af dagen. 

Dagplejemor, som beskrevet af TS, lyder til at være så grundigt i sine følelsers vold, at hun ikke ser børnenes behov. Og den tanke skræmmer mig, for hvis nu dagplejemor også har efterladt andre af sine børn og eventuelt sagt til andre forældre, at hun var blevet syg - ja, så vil de andre forældre jo ikke finde ud af, hvor ustabil dagplejemor er. 

Derfor ønsker jeg så meget, at TS gør mere med sin viden. 

Anonym skriver:

Jeg synes du går lidt over stregen, når du antyder at vi bare vil vaske hænder og er ligeglade med de andre børn! Jeg spørger faktisk til råds. Hvis jeg var ligeglad, havde jeg ikke oprettet tråden. Jeg synes på ingen måde det er urimeligt at overveje de perspektiver der er ind i sagen. Herunder også de konsekvenser det vil have i dagplejegruppen, vores relation til dem ind i det og herunder vores søn. Det betyder ikke, at vi er ligeglade med de andre børn og bare vil slippe for besværet. Vi har været utrolig berørte af situationen denne uge, og det har været skræmmende og ubehagelig at blive mødt på den måde. Så på grund af de mange følelser, at vi selv står i det og ikke kan være objektive, og at det også betyder noget fremadrettet, så spørger vi jer andre til råds. Fordi i ikke har de samme følelser i det.

Jeg spørger, fordi vi er i tvivl. Hvis jeg på forhånd var sikker på, at vi ikke ville gøre noget ved det, havde jeg jo ikke oprettet tråden. Synes kun det er fornuftigt at overveje fremgangsmåde og handlemuligheder grundigt 

Jeg kan godt forstå dine tanker, der gør, at du tøver, men jeg går ud fra, at de andre i gruppen er noget mere professionelle, når I nu har kunnet finde en, der ser ud til at være noget bedre, så de kan se bort fra, at I har haft en konflikt med en af deres kollegaer. Det er jo ikke småting I reagerer på, og I har netop forøgt at håndtere det roligt og professionelt, så det er jeg sikker på, at de kan se.

Hvis I går videre med det, så er det en meget velbegrundet klage, og her vil jeg gå ud fra, at de andre i gruppen også er interesseret i at få styr på de brodne kar, selv når det er en af deres tætte kollegaer.

Du kan jo se bare her i tråden, at mange er utrygge ved dagpleje og ikke vil bruge en DP, så jeg er sikker på, at alle der er dagplejere gerne ser, at faget får et bedre ry, og det gør i hvert fald ikke noget godt for faget, når sådan nogle som hende her kan få lov til at arbejde inden for det. 

Soonmom skriver:

Jeg havde klaget til Pladsanvisningen og jeg havde været GAL det er simpelthen ikke okay, og mega uprofessionelt. 

Og så havde jeg i samme omgang hørt om barnet kunne flyttes asap, så jeg ikke skulle have noget med hende at gøre mere (nu ved jeg self ikke hvornår han har fået plads ved den anden)

Præcis sådanne historier der gør jeg vælger dp uden uddannelse fra, for det går jeg ikke ud fra hun har? 

Jeg ved godt, at uddannelse oftest er langt det bedste, men det gør ikke nødvendigvis, at man er i stand til at agere proffessionelt. Vi har haft en pædagog i et barselsvikariat i min datters børnehave, som er et fremragende eksempel på det. Hun startede rigtig fint ud, og børnene var glade for hende, men da det kom til at kende hende så godt, at de også begyndte at teste grænser hos hende, kunne hun ikke håndtere det.

Både min mand og andre forældre er kommet ind i børnehaven, hvor hun har stået og råbt og skreget af små børn og kaldt dem alt muligt. Vi havde en fantastisk personalegruppe, men hun formåede som ene person at skabe en dårlig stemning i børnehaven. Hun fik lov at blive indtil hendes vikariat udløb, men hun blev dog heldigvis ikke ansat i den faste stilling hun søgte, da der blev en ledig, da en anden holdte. Heldigvis vendte stemningen blandt både børn og voksne, da hun igen var væk. 

Hold da op en opførsel, jeg her selv lige opsagt min søns dagplejepas pga vi heller ikke havde den rigtige kemi med hende - hun tog det noget pænere og behandler os stadig pænt og profesionel! Selvom hun virker lettet fordi jeg tror os hun har følt vi ikke lige matcher æ - og hvilket behov vi ønsker vores søn skal have

du skal  helt klart gå til dagplejelederen også for de andre børns skyld... den opførsel er slet ikke på sin plads, jeg er i chok over der findes sådan nogle dagplejere

Men det mest chokerende er faktisk at de andre dagplejere ikke anmelder hende?? - hun må da ikke bare gå fra et af sine børn og overlade det til de andre dagplejere ? - så tænker da de forhåbentlig også lader et ord falde til dagplejepædagogen 

Soonmom skriver:

Men det mest chokerende er faktisk at de andre dagplejere ikke anmelder hende?? - hun må da ikke bare gå fra et af sine børn og overlade det til de andre dagplejere ? - så tænker da de forhåbentlig også lader et ord falde til dagplejepædagogen 

Altså reelt set ved vi jo ikke, om hun er gået hjem, eller om hun har bedt dem sige det til os og hun så lige har gemt sig imens vi hentede vores søn. Men det er jo egentlig underordnet, for vi kan jo kun forholde os til hvad vi fik at vide. Og uanset hvad synes jeg, at det er helt skørt, at hun ikke lige får taget afsked med os. Altså hvad med vores søn.. Hvad med lige at sige farvel. Og vi skal jo se hende i legestue fremover, så jeg tænker, at det er hende der gør, at det kommer til at blive akavet, fordi hun ikke ville sige pænt farvel og tak, men stak halen mellem benene i stedet.. 

libramarie12 skriver:

Åh ha. Det du li skrivet her ind. Vil jeg sende til kommunen. Jeg er pædagog og jeg er rystet over at der er mennesker der er sådan. Synes ikke en gang hun skulle ha lov til at være dp mere. Få det sendt ind. Ikke kun få jeres søn. Men de andre børn. Der ikke har stemmer til at snakke. Eller forældre der ikke ser sådan noget 

Enig!. Er godt nok chokeret over, at man som voksent menneske,  kan opføre sig sådan. Og hun skal da slet ikke have lov til at arbejde med børn, når hun ikke kan udsætte egne behov og følelser for børnenes skyld. Jeg synes godt nok, at I tager det flot og utrolig pænt. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg havde gjort, hvis nogen havde behandlet mit barn sådan. 

Anonym skriver:

Altså reelt set ved vi jo ikke, om hun er gået hjem, eller om hun har bedt dem sige det til os og hun så lige har gemt sig imens vi hentede vores søn. Men det er jo egentlig underordnet, for vi kan jo kun forholde os til hvad vi fik at vide. Og uanset hvad synes jeg, at det er helt skørt, at hun ikke lige får taget afsked med os. Altså hvad med vores søn.. Hvad med lige at sige farvel. Og vi skal jo se hende i legestue fremover, så jeg tænker, at det er hende der gør, at det kommer til at blive akavet, fordi hun ikke ville sige pænt farvel og tak, men stak halen mellem benene i stedet.. 

Det er da ligeså grelt, hvis hun har gemt sig. Hun lyder godt nok som en rigtig træls dpmor.