Åh er i tvivl. For vi havde tænkt os at lade det ligge, men når vi taler med folk i vores nære omgangskreds om det, er de både chokerede og bekymrede og synes vi skal nævne det for lederen. Så nu er vi i vildrede og har brug for flere input.
Vores søn, 3. Barnh, ar gået i kommunal dagpleje i 6 mdr. Vi har ikke følt der var kemi mellem os og dagplejer samt vores søn og dagplejer. Vores søn har en fast gæstepleje han har været en del hos, og der er oplevelsen en hel anden. Vi kunne se han rykker sig helt vildt med hendes tilgang og rammer, og vores egen dp har fx ekstremt lidt plads. Vi har bare ikke haft en god mavefornemmelse over samarbejdet og har derfor fået plads hos vores faste gæstepleje pr 1/5.
Procedure er at dagplejerens leder, altså dagplejepædagogen, siger det til dagplejere først, så vi fik at vide vi ikke måthe sige det, før hun havde talt med vores dp. Det gjorde hun mandag, og trods det virkelig blev formidlet på en omsorgsfuld og respektabel måde uden det blev personligt, reagerede vores dp enormt voldsomt. Vi vidste self. Hun måske ville blive skuffet og såret, men regnede også med hun kunne agere professionelt i det.
Men trods hun havde to vågne dp børn at passe på, var hun meget voldsom da vi hentede vores søn. Hun overfusede os, tillagde os ord og intentioner vi ikke har. Sagde at vi skulle vide hun aldrig glemte folk der havde trådt på hende. At hun ikke ville se på os og vi ikke var velkomne i hendes hjem. Med høj stemmeføring og knyttede næver, hun rystede mod os.
Vi var stille og rolige og anerkendende, men lige lidt hjalp det. Ikke én gang på den halve time forholdt hun sig til sine dp børn, og vi forsøgte ellers at lukke samtalen. Min kæreste sagde til hende, at han holdt vores søn hjemme tirsdag, og så ville han komme tilbage tirsdag middag og tale med hende når der lige var kommet lidt mere ro på, og det gik hun med til.
Vi havde fat i dagplejepæd fordi vi jo så skulle finde en anden løsning med pasning af vores søn. Vi fik stor ros for vores måde at håndtere det på, og hun synes det var rigtig godt forældrearbejde at vi forsøgte at være anerkendende, og gav snakken en chance mere. Hun sagde dog også, at vores dp self har lov at være såret, men skal agere professionelt i det og ikke bruge os forældre at afreagere på.
Snakken tirsdag var fin. Dp mor sagde undskyld og at hun var meget flov over sin opførsel mandag. Hun sagde hun gerne ville passe vores søn til han skulle skifte, da hun også ville synes det var trist ikke at få taget ordentlig afsked. Kæreste fik sagt han self forstod det var svært, men at det var vigtigt hun vidste, at det ikke var fordi vi synes hun er en dårlig dp mor eller dårlig menneske, men at det handler om match og vores søns personlighed. Og at det måtte hun også godt sige til sine kollegaer fra os, hvis hun var bange for de tænkte ilde om hende. Det var hun glad for.
Men aflevering af ham resten af ugen har været så ubehagelig. Hun har været så kold, slet ikke modtaget ham ordentlig.
Her kommer så den konkrete situation. Fredag var der legestue vores dagplejerne mødes. Vi afleverer vores søn, og hun tager slet ikke imod ham andet end at hun lige rejser sig og siger hej. Han får lov at rende for sig selv i et rum hvor han er helt alene, og hun tager ikke initiativ til at forholde sig til ham. Han er vel at mærke kun 15 mdr.
Jeg går derfra og er så ked, for det er vores søn og hans tryghed det handler om. Vi skriver til dp pæd om hun vil ringe, da vi ikke føler det fungerer. Hun ringer op af formiddagen og siger hun efter min besked har talt med vores dagplejer, og at hun ikke ønsker at passe vores søn. Det er fair nok hun melder fra, tænker jeg. Vores søn skal nu i gæstepleje til han kan starte i den anden.
MEN! Da vi så kommer ned for at hente ham, er vores dp mor taget hjem og har efterladt ham med de andre dagplejere vores søn ikke kender ret godt. Hans faste gæstepleje var der ikke. En anden dagplejer vi ikke rigtig kender ruller med øjnene og siger hun er gået hjem, men har hentet vores søns ting så der ikke ligger mere hos hende.
Vi er total chokerede, altså.. Hun kan da ikke bare efterlade vores søn blandt fremmede og så vi ikke en gang får besked 
og vi hentede ham endda før hans middagslur for deg ikke skulle være hårdt for vores dp at stå med ham hele dagen, når det var så svært for hende. han har ikke været ret meget i legestue, da vores Dp har nedprioriteret det grundet opstart af nye børn, så det er ikke voksne han er kendt med. Vi ved ikke, om hun så også bare har efterladt hendes andre børn, da vi i situationen var så overraskede at vi ikke kiggede efter dem. Og den anden dagplejer signalerede også det ikke var okay.
Altså tydeligvis har hun taget alt det her ekstremt nært, men jeg synes det er voldsomt at efterlade vores barn uden vi får besked og muligvis også hendes andre dagplejebørn.
Og det er så her vi havde besluttet at lade det ligge for at undgå mere drama i ej situation vi i forvejen synes udfolder sig helt absurd. Men hvor andre mener vi skal give besked til dagplejepæd særligt af hensyn til de andre børn.
Hvad synes i?
