Far vil ikke holde fødselsdagen for børnene

zJeg tænker, at han har prøvet de mange mennesker og husker det med gru. Dit forslag er vel ikke bedre end hans. Det er ikke hyggeligt hvis din mand har det elendigt hele dagen. Han har OCD - de må du altså tage alvorligt. 

Bare fordi man er voksen kan man ikke bare tage sig sammen. Du ville vel aldrig “tvinge” et autistisk barn til at være sammen med 20 mennesker på en gang det larmer - hvis det har været en stor udfordring før. Blot en tanke.

han siger han ikke kan magte det. Hvis I ikke kan leje ville jeg invitere til morgenmad/ brunch kl 10 for nogle og til eftermiddagskaffe/ aftensmad kl 16 ich for næste hold. Så er det klaret på en dag. Bed eventuelt om hjælp mht at bage en kage (det hjælper din mor måske gerne med).

Vi har et hus på 150 kvm med første og anden sal og åben ud til stor have. Vi er typisk 17 og jeg synes det er lige i overkanten. Der er ingen der nyder at blive stuet sammen på lidt plads og sidde på kanten af en sofa. Hvis I ikke kan leje .. så del for gud skyld op. Alt andet et decideret synd for din mand (og også lidt gæster der bliver proppet sammen )

Anonym skriver:

Vores børn har fødselsdag samme måned. Deres fødselsdag skal holdes sammen, det vil den store 7 år gerne have, da lillesøster kun bliver 1 år og vi holder det så på storebrors dag men min kæreste/børnenes far vil ikke holde det herhjemme fordi vi vil blive 20 mennesker, og det er mine forældre (de er skilt), søskende, farmor og farfar og fars mor, søskende, mormor og morfar. Så vi har skåret mange fra. Men 20 mennesker (inkl os 4), det er der ikke plads til. Ja vi bor i en lille lejlighed så det vil blive lidt trængt. Og vi er nok bare en lidt stor familie 

vi kan ikke dele familierne op, da jeg egentlig ikke ønsker det og det vil blive forvirrende.

Min kæreste siger han ikke vil være en del af det herhjemme, og at jeg skal finde ud af om vi kan holde det hos nogle fra familien. Og da vores familier har været små uvenner på kryds og tværs kan dette ikke lade sig gøre (men som sådan er lagt bag og de kan sagtens enes og være i samme rum med børnene). 

Hvad gør jeg?

hvad havde i andre gjort? Er der ikke nogen der har stået i samme situation med lille hjem og stor familie?

jeg har egentlig bare lyst til at invitere dem til boller og lagkage, og så må jeg selv stå for det hele og jeg ved han hjælper når dagen kommer. Men ved ikke.

hvad havde i gjort? 

Min kæreste har ocd (hedder det det?) og kan slet ikke klare hvis det ikke er perfekt  hvilket jeg er lige glad med, da jeg mest ønsker det hyggeligt og godt for vores børn. 

Da jeg blev 25 år fik vi besøg af ca. 25 gæster, og dengang boede vi en lille lejlighed (ca. 70 kvm, stuen var Max. 30 kvm.). Vi lavede tag selv bord i køkkenet. Det var klemt, men det gik fint alligevel. Nogle sad ved spisebordet og nogle sad ved sofabordet.

Med lidt praktiske anordninger, fx. flytte nogle ting ind i et værelse, så kan det godt lade sig gøre 

Og tillykke med fødselsdagen til dine drenge! 

Jeg har selv OCD og har også tit fået gloser som at jeg skal tage mig sammen eller at det jo ikke er så slemt, for det gik jo fint nok sidste gang. Men det gik ikke fint for mig. Jeg får voldsomme angstanfald når tingene ikke går "efter mit hovede". Jeg kan ikke overskue når der ikke er en fast plan lææænge i forvejen. Og jeg kan ikke klare ikke at kunne gå væk og være i fred imens min verden - i et øjeblik - falder sammen. Og jeg har endda kun let OCD, men derfor hiver jeg stadig store totter hår ud af mit eget hovede og kradser mig selv til blods under et "anfald".

Tvangstanker og -handlinger er forfærdelige. Uanset hvor ulogisk man egentlig godt ved at det er, at den grønne vingummi ikke må gøre den røde, fordi så falder ungen af gyngen og brækker armen, hvis man ikke vender sofabordet på langs, så kan man altså ikke bare rationalisere det væk. Tro mig, jeg har prøvet det mange gange.

Du kan jo spørge hvad det er din mand helt præcist kløjes i ved festen? Det kan være at det kan løses "nemmere" end i begge tror, hvis man bare kan se lidt logisk på det, i stedet for med den frygt der som regel følger med tvangstankerne.

Anonym skriver:

Vores børn har fødselsdag samme måned. Deres fødselsdag skal holdes sammen, det vil den store 7 år gerne have, da lillesøster kun bliver 1 år og vi holder det så på storebrors dag men min kæreste/børnenes far vil ikke holde det herhjemme fordi vi vil blive 20 mennesker, og det er mine forældre (de er skilt), søskende, farmor og farfar og fars mor, søskende, mormor og morfar. Så vi har skåret mange fra. Men 20 mennesker (inkl os 4), det er der ikke plads til. Ja vi bor i en lille lejlighed så det vil blive lidt trængt. Og vi er nok bare en lidt stor familie 

vi kan ikke dele familierne op, da jeg egentlig ikke ønsker det og det vil blive forvirrende.

Min kæreste siger han ikke vil være en del af det herhjemme, og at jeg skal finde ud af om vi kan holde det hos nogle fra familien. Og da vores familier har været små uvenner på kryds og tværs kan dette ikke lade sig gøre (men som sådan er lagt bag og de kan sagtens enes og være i samme rum med børnene). 

Hvad gør jeg?

hvad havde i andre gjort? Er der ikke nogen der har stået i samme situation med lille hjem og stor familie?

jeg har egentlig bare lyst til at invitere dem til boller og lagkage, og så må jeg selv stå for det hele og jeg ved han hjælper når dagen kommer. Men ved ikke.

hvad havde i gjort? 

Min kæreste har ocd (hedder det det?) og kan slet ikke klare hvis det ikke er perfekt  hvilket jeg er lige glad med, da jeg mest ønsker det hyggeligt og godt for vores børn. 

Og så synes jeg titlen er forkert, for han vil jo gerne holde den, bare ikke 20 mennesker på samme tid.... 

OCD, om der er i mild eller svær grad, er ikke noget man bare kan “tage sig sammen” omkring. Det er SÅ ødelæggende når man ikke bliver set og hørt i de udfordringer man har- og det jeg høre gennem dit indlæg, er en mand der prøver at sige fra. Og ja, det er pisse træls og uhensigtsmæssigt, men det kan DU ikke lave om på. Tag det hellere som en kompliment og som en kærlighedserklæring at han er tryg nok i jeres forhold til at turde sige fra ��

Hej alle. Tak for alle jeres svar. Og beskrivelser af ocd. Jeg har talt med min kæreste om fødselsdagen og om hvad vi gør. 

Og vi deler den op

Tusind tak for svarene 

I Aalborg kan man holde fødselsdag på Hovedbiblioteket. Måske det er en mulighed?