L-mor skriver:
Man kan blive motiveret til at få hjælp af, at ens kæreste siger: vi kan ikke fortsætte vores liv sammen, hvis du ikke søger hjælp og ændrer din adfærd. Mange alkoholikere er blevet motiveret af truslen om at miste parforhold, jobbet eller kontakten til børnene.
Det er en misforståelse, at motivationen skal vokse fem i en selv til man en dag vågner og tænker ‘jeg føler mig pludselig så motiveret til at ændre min adfærd’.
Mange rygere er blevet motiveret til at holde op af en diagnose. Den der skygge på røntgenbilledet kan virke frygteligt motiverende.
Motivation er noget andet end pres. Man er lige nødt til at forstå forskellen.
Der er forskel på at sige "Du skal holde op med at ryge" - og så på at sige: "Hvis du fortsætter med at ryge, så vil det have den konsekvens, at vi ikke kan være sammen".
Om man så vil bryde sine børns familie op og gøre dem til skilsmissebørn, når man nu har valgt at få dem med en ryger, er en anden sag.
En misforståelse - hvor mange rygere og tørlagte alkoholikere kender du, som er stoppet, hvis de ikke selv ville det ?
Og de kan sagtens finde frem til, at de vil det, fordi det ellers vil have konsekvenser for deres liv.
Jeg har ingen steder skrevet, at motivationen pludselig er der en morgen.
Den ene af mine søstre er gift med en tørlagt alkoholiker, så jeg ved godt, hvad det drejer sig om. Heldigvis udviklede han først et misbrug, efter at børnene var voksne, og han passede stadig sit job. Han blev netop motiveret af, at min søster havde overvejelser omkring deres ægteskab, og så er hans voksne søn en væsentlig faktor for, at han valgte at gå i behandling.
Heldigvis er det ikke noget tabu, og jeg har haft flere samtaler med min svoger omkring det, efter at han blev afvænnet.
Jeg har også en ekskæreste, som absolut ikke var motiveret for at stoppe med at ryge, uanset hvor meget jeg end talte om hans helbred. Han døde af kræft som 51-årig. En kræftdiagnose fik ham ikke til at holde op.