børn der bliver sat på værelset

katrine26 skriver:

I den virkelig verden er der ikke nogle som holder en i hånden, giver en time-out eller siger lad os lige snakke om det. har man dummet sig ude i den virkelig verden så er det bare sur numse.

 

Jeg bliver en smule provokeret af din tekst, har klippet stykket ud...så må lige komme med en reaktion på det .

I MIN verden, bør man altid tale om problemer, uacceptabel opførsel og så videre. En grov sammenligning på det modsatte kunne være unge menneske der begår kriminalitet og bliver sat i fængsel. Hvor mange er det nu lige der bliver rehabiliteret af det?!

Omvendt tror jeg man kunne "redde" mange af disse unge mennesker ved at tale med dem, lærer hvad de gør forkert og vise dem en anden vej frem. Jeg er 100% med på, at vi ikke har resourcerne til det i samfundet, men vi kunne jo starte derhjemme...?

Hvis vi lærer vores børn at tale om konflikter og viser omsorg (holder dem i hånden) vil det være naturligt for dem som voksne at forsøge at løse sammenstød med andre på samme måde.

Og ja ja, nogen gange er det bare fordi "Mor bestemmer"...men den mener jeg altså kun kan bruges overfor helt små børn, et barn i skolealderen har forståelse nok til at få en reel forklaring.

Zafir skriver:

 

Senere har vi brugt værelset. Dels fordi hun er tryg der og fordi vi har den regel at hun bestemmer derinde. Dvs. hun kan få lov til at være gal og råbe og hvad hun vil derinde, hvis hun har lyst. Det gider jeg ikke,hvis hun har timeout i køkkenet fx.

Så ja, vi bruger værelset også og det fungerer rigtig fint

jeps vi gør det samme

Jeg er opvokset med at blive smidt på værelset for at rase af eller hva det nu lige var man skulle der...

Jeg elskede alligevel mit værelse og så det absolut ikk som et fængsel eller et sted man kun kom hen når man havde været uartig... Så jeg har da absolut tænkt mig at  bruge samme metode når min bliver større og hvis det bliver nødvendigt... Ellers er det blevet brugt at hvis jeg ikk hørte efter hva der blev sagt så blev der talt til 3... Hvis jeg så stadig ikk hørte efter hva der blev sagt ja så var der en konsekvens af det...

Så det var sådanset mit eget valg om jeg ville på værelset eller om jeg ville opføre mig pænt...

Så jeg ser ingen problemer i at bruge denne metode...

Eva skriver:

Åh, et kommer jo an på hvad det er der sker....må sige det er meget sjældent.

Men det kunne være unger der ikke lige hører efter når de skal i bad og vi skal gøre klar til natten. Så må jeg jo sige til dem at hvis jeg skal løse konflikter, så kan vi ikke nå at hygge senere med tv, læse bøger, et spil eller hvad vi nu har aftalt. Så plejer det at køre igen og så behøver vi slet ingen restriktion, men bare det at tale om det hjælper.

Kunne også være at der er legekammerater og de skændes og diskuterer og så må vi jo tale om at det ikke er smart at jave x med hjem mere.

Jeg synes faktisk det er meget stille og roligt, jeg taler med dem, de er jo ikke dumme sådanne børn og så synes jeg helt ærligt de fortjener at blive behandlet ordenligt.

Så en blanding af at tale med dem og forstå og aflæse deres intentioner og ikke mindst at tage ansvar for egne handlinger, synes jeg virker for os. Jeg synes nemlig heller ikke det er rart at skulle gå og være diktator...vi skal alle være her og helst på en rar måde. Vi er jo alle vigtige i familien og har ansvar for at der er rart at være.

Knus Eva

Jeg kunne faktisk ikke blive mere enig. Nu er han jo ikke så gammel endnu men det er sådan jeg husker det hjemmefra og det er sådan jeg selv har intention om at være forælder.
Men der skal være en konsekvens af handlingen den behøver jo bare ikke falde over alt hvis man kan løse konflikterne med tale og forståelse så er det da altid det bedste
God dag

Mathias bliver smidt ind på værelset en gang imellem.

Tidligere skete det, hvis han lavede noget han ikke skulle- efter at have fået to advarsler. Nogle gange, blev jeg nødt til at fjerne Mathias fra situationen, hvis han fx smækkede køkkenlågerne, dem kunne jeg jo ikke tage af og tage væk.

Nu bruger jeg værelset, hvis han bliver hysterisk og skriger. Vi har en regel herhjemme, der hedder, at i stuen (som også er soveværelse) skal vi alle kunne holde ud at være, og derfor råber/skriger man ikke og man kaster ikke med ting. Hvis man ikke overholde det, må man ikke være i rummet, og kommer så på værelset.

Det skal siges, at vi kun bor i en toværelses lejlighed, så hvis jeg havde et soveværelse eller kontor eller noget, var det også en mulighed at bruge det i stedet, da jeg godt kan se, at værelset kan blive til noget negativt ellers.