børn der bliver sat på værelset

ja jeg har diskuteret med en veninde.

hun har en datter på 2 år, når hun ikke høre efter, bliver hun sat på sit værelse.

jeg er så af den opfattelse, at børns værelser skal være et sted man hygger sig, og ikke et sted man også bliver sat ind på, når man ikke høre efter.

jeg venter mit første barn, så har jo ingen erfaring ang det, men jeg kommer aldrig til, at sætte vores barn på sit værelset hvis han er bund umulig, så må han sætte i et andet værelse.

hvad er jeres mening, og er jeg heeeeelt forkert på den?

christina 36+4

ENIG! det bliver praktiseret her hjemme, og alternativet til værelset er kontoret..

Nu har jeg ikke brug for at "straffe" mit barn da han er så lille...og for at være ærlig har jeg slet ikke tænkt så langt hvad jeg vil gøre når vi kommer der til hvor han med garanti bliver pisse fræk  men hans værelse skal ihvertfald ikke fungere som en fængsels celle....!!!!!

knus malou

Jeg har aldrig brugt det at ekskludere mine børn fra fællesskabet for at lære dem at begå sig i det...det giver i min verden ingen mening.

Jeg har tre drenge og den ældste er 12 år og det er gået helt fint uden at jeg har straffet mine børn...straf er i min verden bare forældrenes afmagt og frustration.

Så jeg synes slet ikke børn skal straffes. Men lære når tid er at der er en konsekvens for de handlinger de udfører, men der skal de have noget alder mener jeg.

Knus Eva.

Eva skriver:

Jeg har aldrig brugt det at ekskludere mine børn fra fællesskabet for at lære dem at begå sig i det...det giver i min verden ingen mening.

Jeg har tre drenge og den ældste er 12 år og det er gået helt fint uden at jeg har straffet mie børn...straf er i min verden bare forældrenes afmagt og frustration.

Så jeg synes slet ikke børn skal straffes. Men lære når tid er at der er en konsekvens for de handlinger de udfører, men der skal de have noget alder mener jeg.

Knus Eva.

 enig

Hejsa

Jeg er mere eller mindre ening:0)

Jeg bruger det ikke rigtigt selv, bruger egentlig ikke timeout og "straf" da jeg ikke rigtig har brug for det.

Men tror da jeg et par gange i "kampens hede" har sagt, så kan du godt lige gå ind på dit værelse.

Jeg er selv som barn blevet sendt på værelset MANGE gange, og har ikke taget skade af det eller følt mit værelse som et fængsel. Jeg elskede mit værelse og elskede også at lege der, selvom jeg blev smidt på værelset.

Christina

Eva skriver:

Jeg har aldrig brugt det at ekskludere mine børn fra fællesskabet for at lære dem at begå sig i det...det giver i min verden ingen mening.

Jeg har tre drenge og den ældste er 12 år og det er gået helt fint uden at jeg har straffet mine børn...straf er i min verden bare forældrenes afmagt og frustration.

Så jeg synes slet ikke børn skal straffes. Men lære når tid er at der er en konsekvens for de handlinger de udfører, men der skal de have noget alder mener jeg.

Knus Eva.

mor_sabina skriver:

Jeg er helt enig med dig. Men hvad bruger du som konsekvens?

Åh, et kommer jo an på hvad det er der sker....må sige det er meget sjældent.

Men det kunne være unger der ikke lige hører efter når de skal i bad og vi skal gøre klar til natten. Så må jeg jo sige til dem at hvis jeg skal løse konflikter, så kan vi ikke nå at hygge senere med tv, læse bøger, et spil eller hvad vi nu har aftalt. Så plejer det at køre igen og så behøver vi slet ingen restriktion, men bare det at tale om det hjælper.

Kunne også være at der er legekammerater og de skændes og diskuterer og så må vi jo tale om at det ikke er smart at jave x med hjem mere.

Jeg synes faktisk det er meget stille og roligt, jeg taler med dem, de er jo ikke dumme sådanne børn og så synes jeg helt ærligt de fortjener at blive behandlet ordenligt.

Så en blanding af at tale med dem og forstå og aflæse deres intentioner og ikke mindst at tage ansvar for egne handlinger, synes jeg virker for os. Jeg synes nemlig heller ikke det er rart at skulle gå og være diktator...vi skal alle være her og helst på en rar måde. Vi er jo alle vigtige i familien og har ansvar for at der er rart at være.

Knus Eva

Syntes det er en tidlig alder at sende ens barn på værelset.

Men er mange der bruger den med at så skal de lige sidde på trappen indtil at de er færdig med at blive sur osv, det syntes jeg er oki hvis det hjælper. Så er de også stadig i samme rum, eller at de f.eks skal sidde i sofaen.

Men jeg går så helst ind for at barnet i det hele taget bare kan høre efter. Børn er jo børn og er altså grænser for hvor tidligt man kan tillade sig at straffe på de forskellige måder.

Eva skriver:

Jeg har aldrig brugt det at ekskludere mine børn fra fællesskabet for at lære dem at begå sig i det...det giver i min verden ingen mening.

Jeg har tre drenge og den ældste er 12 år og det er gået helt fint uden at jeg har straffet mine børn...straf er i min verden bare forældrenes afmagt og frustration.

Så jeg synes slet ikke børn skal straffes. Men lære når tid er at der er en konsekvens for de handlinger de udfører, men der skal de have noget alder mener jeg.

Knus Eva.

 Enig.

Nu Lucas jo ikke så gammel, så jeg ved jo ikke hvordan jeg vil være til den tid, men er enig med Eva, og så må vi jo se til den tid og det så os bliver sådan.

Knus Diana som aldrig er blevet straffet som barn.