Søvn: 5årig kommer ind hver aften/nat

Black Rose skriver:

Det er også super, når det fungerer for jer, men det gør det ikke for alle. Jeg sover ikke ret godt, når min dreng på 6 måneder sover i vores seng, for jeg bliver både varm og “klemt”. Jeg føler simpelthen ikke, at jeg kan ligge eller vende mig ordentligt, så kroppen er også lidt medtaget dagen efter. Det kan gå an nogle få nætter nu hvor han er lille, mens jeg stadig er hjemme på barsel dagen efter, men det vil ikke fungere i længden, når jeg skal op og på arbejde. Han sover stadig i vores soveværelse og kommer til det noget tid endnu, men ikke i flere år, for jeg hører hans lyde og vågner let, selv ved et host. Min nattesøvn er simpelthen bedre, jo færre lyde der er i rummet 

Det ville da være dejlig nemt, hvis vi bare kunne lade han ligge hos os, men hvis det ødelægger min og/eller mandens søvn, så synes jeg ikke, det er en god løsning. Så må han i egen seng, på eget værelse (meeeeen han bliver lige inde hos os, i hvert fald til han er 1 år)

Jeg ville heller aldrig sove med en på 6 mdr - af forskellige årsager, men fx varme og frygt for at vække dem og ligge mig ovenpå. Men en på 5 år kan man jo rykke eller vende sig væk fra. 

Vores på 1,2 sover selv og har altid gjort det. Men hvis han går brug for det nærvhan bliver ældre får han lov. 

IenFart skriver:

Det er jo meget nemt at sige det ikke er problematisk overhovedet når det kører for en selv. Personligt ville jeg ikke få lukket et øje hvis jeg skulle dele soveværelse med børn da jeg vågner meget let.

Hvis nødvendigheden byder det så ville jeg fortrække til sofaen hvis alt andet fejler, men bare for at sige det ikke er givet at det er så simpel en beslutning som du får det til at lyde. 

Jamen som jeg forstå TS sover forældrene jo også fint. Hvis ikke det giver mere søvn, og ro skal de jo noget andet. 

Jeg troede spørgsmålet gik på, om vi andre gjorde det eller ville tage kampen om søvn på værelset. Måske jeg har misforstået 

Jeg mente blot, det er helt ok, de en periode sover ved en. Måske man kan dyrke sex et andet sted i huset? Jeg forstod det, som om det ‘kun’ var det, som forstyrrede jer. Og ikke søvnen som sådan. Selvfølgelig, hvis I ikke får sovet pga han er der, så skal der jo findes en anden god løsning. Der har sofaen været god hjemme ved os, de gange en af oa ikke har kunnet sove 

Min lillebror sov hos vores forældre til han var 7 år og blev derefter flyttet ind på mit/vores værelse.

Så havde han en periode igen da han var 10 år hvor han gerne ville sove hos mor og far. Han lagde sig til at sove i deres seng og så flyttede de hm ind på sofaen når de gik i seng.

Hej med jer.

Vi er en familie på to voksne og tre børn. Børnene har aldrig haft problemer med at sove. I perioder har der været behov for lidt ekstra tryghed, men ikke noget som vi ikke har kunnet imødekomme og hurtigt er de gode søvnrutiner kommet tilbage i familien.

I de seneste par måneder har det dog været en anden sag. Vores midterste barn på 5,5 år er pludselig bange for mørke. Det har vi afhjulpet med mere lys på værelset når han skal sove. I begyndelsen ville han ikke lægge sig til at sove på sit eget værelse. Nu er vi kommet dertil, at han fint lægger sig til at sove, såfremt han har lys tændt, døren åben og kan høre os i huset. MEN når vi går i seng går der ikke mere en 15-30 minutter før han vågner og kommer susende ind i vores seng. Vi har nu fået lagt en madras i fodenden af vores seng, hvorpå han sover HVER nat. I de sidste par måneder har det ikke lykkedes os at få ham til at sove i egen seng igen, ikke en eneste gang. 

Vi har prøvet alt, føler jeg. Vi har italesat det til døde, forsøgt med belønningssystemer, gået tilbage med ham i egen seng osv. Han er en stædig dreng og giver IKKE op. Når man så har brugt en rum tid på et mere eller mindre dødt projekt ender han igen i fodenden og den energi, som er lagt i opgaven er spildt fordi vi alligevel giver efter. Det påvirker vores samliv og sexliv en del.

Er der mon andre, som kender til denne problematik?

Skal vi acceptere at han kommer ind i fodenden hver nat eller tage kampen op?

HJÆLP!

 

Hej.

Mht. Hvorfor han pludselig vil sove hos jer, så er der ikke nogen der kan give et endegyldigt svar på dette, vi ved af gode grunde ikke hvad den bette mand tænker, føler eller har oplevet.

Men det er SÅ normalt at børn på forskellige tidspunkter i livet tager nogen bevidsthedsryk, altså vil det give god mening at din søn nu pludselig har fået en (børne) forståelse for at der findes ting i verden som kan være farlige.. derfor bliver han pludselig bange for mørke og det uvisse som “kan findes i mørket”.. dette er blot et eksempel.

Det bedste man kan gøre for børn i den situation er at give dem tryghed, hvilket i har gjort, men dog alligevel tryghed med den i mente at han skulle lære at sove på eget værelse (du nævner at i har prøvet alt muligt). Jeg ville give det en måned, snakke med drengen stille og roligt om hvad der skræmmer ham ved mørket osv.

Og så sige til drengen noget i stil med “jeg kan godt se du bliver utryg når det er mørkt, alle kan blive bange ind i mellem, derfor må du sove hos os den næste måned og så prøver vi igen” i den måned skal man så ikke snakke om at skulle sove på eget værelse, før det bliver aktuelt. 

Hvis det stadig er svært for ham, ville jeg sove på en madras på hans værelse ind til han bliver mere tryg, eller som en anden foreslår, lade søskende sove sammen. 

måske låne nogen bøger om det at være bange for mørke osv. Alt der kan være med til at afmystificere mørket og den “farlige” verden som jeg tolker han nu pludselig er blevet bevidst om. Desværre når man kun er 5 år, ved man ikke hvordan man håndtere sådan en “farlig viden”. 

Mvh

Anonym skriver:

Hej med jer.

Vi er en familie på to voksne og tre børn. Børnene har aldrig haft problemer med at sove. I perioder har der været behov for lidt ekstra tryghed, men ikke noget som vi ikke har kunnet imødekomme og hurtigt er de gode søvnrutiner kommet tilbage i familien.

I de seneste par måneder har det dog været en anden sag. Vores midterste barn på 5,5 år er pludselig bange for mørke. Det har vi afhjulpet med mere lys på værelset når han skal sove. I begyndelsen ville han ikke lægge sig til at sove på sit eget værelse. Nu er vi kommet dertil, at han fint lægger sig til at sove, såfremt han har lys tændt, døren åben og kan høre os i huset. MEN når vi går i seng går der ikke mere en 15-30 minutter før han vågner og kommer susende ind i vores seng. Vi har nu fået lagt en madras i fodenden af vores seng, hvorpå han sover HVER nat. I de sidste par måneder har det ikke lykkedes os at få ham til at sove i egen seng igen, ikke en eneste gang. 

Vi har prøvet alt, føler jeg. Vi har italesat det til døde, forsøgt med belønningssystemer, gået tilbage med ham i egen seng osv. Han er en stædig dreng og giver IKKE op. Når man så har brugt en rum tid på et mere eller mindre dødt projekt ender han igen i fodenden og den energi, som er lagt i opgaven er spildt fordi vi alligevel giver efter. Det påvirker vores samliv og sexliv en del.

Er der mon andre, som kender til denne problematik?

Skal vi acceptere at han kommer ind i fodenden hver nat eller tage kampen op?

HJÆLP!

 

Jeg synes jeg har hørt før at børn kommer ind til forældrene om natten, at det kan være faser. Børn bliver jo bange for ting i løbet af livet. 

I har allerede lagt en madras ind, så lad ham ligge på den. Jeg ville ikke orke at tage den kamp hver dag, hvis det ikke var brug for det. Hvis han bare kommer ind og lægger sig, ville jeg lade ham gøre det. 

Han har brug for tryghed, han sover med tændt lys, han er bange/nervøs, og har brug for at være sammen med mor og far. 

Måske bliver han til sidst i sengen eller måske ikke. Men hvis I har prøvet alt, så er det jo ikke fordi han bare vil sove hos jer, tænker jeg. 

Prøv bare at lad ham lægge sig på madrassen og giv det tid.

Anonym skriver:

Vi har forsøgt med forskellige belønningsmetoder, men desværre uden effekt.

I bund og grund tror jeg at min søn er utryg, men jeg forstår ikke hvad det kommer af og samtidig er han meget viljefast og derfor er det vanskeligt for mig at “gennemskue” hans motiver.

Der behøver ikke være en forklaring på hvorfor børn har brug for mere tryghed, eller lige pludselig bliver bange for noget. 

Jeg er da også blevet bange for nye ting senere i mit liv. (som højder, men kan sagtens være på 2-3sal i en bygning) 
Hvorfor skal der være en grund? Han kan have oplevet, set, hørt et eller andet der har skræmt ham, eller noget helt andet. 

Min nevø var vel omkring 4 år, da han ikke turde at gå ind i et rum i huset(kan ikke lige huske hvilket det var), hvis en voksen ikke var med. Han sagde den onde mand kiggede på ham. 

Men som sagt, mennesker bliver bange/utrygge igennem livet. 

Har I snakket med ham hvorfor han er bange for mørket? (Mørket er jo et skræmmende sted, for et lille barn. ) 

Jeg tror vi skal huske på at utryghed ikke nødvendigvis er en rationel følelse.

Det er ikke sikkert at han selv ved hvad han er bange for. Måske er han ikke bange blot utryg. Måske er det bare blevet sværere at falde i søvn og ventetiden alene i sengen er måske for meget for ham. 

Jeg forstår godt hvis samsovning ikke fungerer for din mand. Men jeg forstår også hvis samsovning fungerer for jeres søn. Kan i ikke finde et kompromis? Din mand kan måske gå 1 time tidligere i seng, om ikke andet så for at hvile kroppen. Måske kan din mand sove i et andet rum i en periode. Måske skal i få sexlivet til at fungere andre steder end i soveværelset.

Det virker til at i forsøger en masse for jeres søn. Mit bedste råd er virkeligt at spørge ham om han er interesseret i at få sin seng ind i soveværelset.

Her samsover jeg .

Min mand gør det indimellem og når han ikke vil sover han et andet sted.

Sex har vi alle andre steder og tidspunkter end kl 22  i sengen. 

Personligt ville jeg ikke kæmpe for noget i min verden så naturstridig som at de svageste i flokken skal logge alene- og slet ikke når barnet tydeligt fortæller jer han har brug for trygheden i at mærke sine forældre tæt på.

Jeg har ikke læst tråden. Men- tænker bare kan han ikke bare få lov at sove hos jer i en periode? Ønsket om at sove selv kommer sikkert tilbage på et tidspunkt. Det er da lidt synd at han er bange for mørke. Jeg kan huske jeg selv havde det sådan da jeg var lille. Jeg ville putte barnet i vores soveværelse og så nyde roen i aftentimerne med manden et andet sted i huset;-) så kan alle forhåbentlig sove godt..