Søvn: 5årig kommer ind hver aften/nat

Hej med jer.

Vi er en familie på to voksne og tre børn. Børnene har aldrig haft problemer med at sove. I perioder har der været behov for lidt ekstra tryghed, men ikke noget som vi ikke har kunnet imødekomme og hurtigt er de gode søvnrutiner kommet tilbage i familien.

I de seneste par måneder har det dog været en anden sag. Vores midterste barn på 5,5 år er pludselig bange for mørke. Det har vi afhjulpet med mere lys på værelset når han skal sove. I begyndelsen ville han ikke lægge sig til at sove på sit eget værelse. Nu er vi kommet dertil, at han fint lægger sig til at sove, såfremt han har lys tændt, døren åben og kan høre os i huset. MEN når vi går i seng går der ikke mere en 15-30 minutter før han vågner og kommer susende ind i vores seng. Vi har nu fået lagt en madras i fodenden af vores seng, hvorpå han sover HVER nat. I de sidste par måneder har det ikke lykkedes os at få ham til at sove i egen seng igen, ikke en eneste gang. 

Vi har prøvet alt, føler jeg. Vi har italesat det til døde, forsøgt med belønningssystemer, gået tilbage med ham i egen seng osv. Han er en stædig dreng og giver IKKE op. Når man så har brugt en rum tid på et mere eller mindre dødt projekt ender han igen i fodenden og den energi, som er lagt i opgaven er spildt fordi vi alligevel giver efter. Det påvirker vores samliv og sexliv en del.

Er der mon andre, som kender til denne problematik?

Skal vi acceptere at han kommer ind i fodenden hver nat eller tage kampen op?

HJÆLP!

Hmm.. det er jo en smagssag med børn i soveværelset. Men prøv at tænke den her: hvorfor skal han ligge alene på sit værelse, når mor og far ligger sammen? Er det overhoved naturligt at de skal sove alene? 

Hjemme hos os sover vi alle i sammen rum men i hver sin seng. Børnene er 4,5 og 2 år. Og forventer ikke dette ændrer sig før børnene ønsker det. 

Så mit råd er at anerkend og acceptere hans behov og lad ham sove hos jer. Sex kan evt være et andet sted i huset? 

Alternativt sove på værelse med en af hans ældre søskende? 

Bissen skriver:

Hmm.. det er jo en smagssag med børn i soveværelset. Men prøv at tænke den her: hvorfor skal han ligge alene på sit værelse, når mor og far ligger sammen? Er det overhoved naturligt at de skal sove alene? 

Hjemme hos os sover vi alle i sammen rum men i hver sin seng. Børnene er 4,5 og 2 år. Og forventer ikke dette ændrer sig før børnene ønsker det. 

Så mit råd er at anerkend og acceptere hans behov og lad ham sove hos jer. Sex kan evt være et andet sted i huset? 

Alternativt sove på værelse med en af hans ældre søskende? 

Jeg er helt med på at nogle vælger samsovning og andre vælger at børn skal sove på deres eget værelse. Det jeg ikke forstår er det pludseligt opståede behov. Vores børn har sovet sammen da de var små og så de sidste 2 år har de sovet på hver deres værelse. Det har aldrig været et problem før nu. 

I min optik må ungerne gerne sove i soveværelset, men min mand sover ikke så godt og idet han står op kl. 5.00 hver morgen, for st komme på arbejde, skaber det en uro i soveværelset.

Jeg tænker jo hurtigere i efterkommer hans ønske, jo hurtigere går det over igen (: Han er nok bare i en periode hvor han har behov for lidt ekstra tryghed om natten. Når han har fået tanket op på den konto skal det nok gå i sig selv igen. Måske i kan have en madras på gulvet han kan sove på, så din mands søvn ikke bliver forstyret så meget. 

Min datter fik også pludseligt et meget større tryghedsbehov. Hun var dog noget yngre (2,5 år) da det skete. Hun gik fra at falde i søvn på 10 minutter, i egen seng på eget værelse, og så til at SKRIGE i 2 timer hver aften indtil jeg "bukkede under" og hun kom ind i min seng, eller hun dejsede om af udmattelse. Jeg valgte at droppe kampen og tog hende ind i dobbeltsengen fast, der har hun sovet siden. Hun falder igen i søvn på 10 minutter, og vi får begge en meget roligere og dybere nattesøvn. Og bliver hun utryg mens hun sover er jeg aldrig længere væk end at hun kan finde mig med en arm eller et ben. 

Det er selvfølgelig ikke nemt hvis I som forældre ikke vil have børn i soveværelset, men i mine øjne ville den mest skånsomme løsning for alle nok være at han fik sin seng ind til jer (såfremt der er plads) så han kunne få den tryghed han efterspørger, og I stadig kan have jeres seng for jer selv.

Han skal da bare sove ved jern så længe han vil. 

Personligt fatter jeg ikke man gider ‘kæmpe’ med det. Det er da mega hyggeligt at sove mens de små ligger der, trygt og dejligt ved sine forældre. Det skal nok stoppe igen! Lige pt sover mine de store med mig, mens deres far er ude og rejse.  Når far kommer hjem, sover den store ved sig selv igen- men hende på 5,5 sover stadig i soveværelset. 

Jeg kan slet ikke se problemet og meningen med, at skulle ligge et barn i sin egen seng som er utryg. Det giver dårlig søvn til alle - og er der noget man har brug for, som forældre til tre, ja så er det søvn. 

Bare lige et input herfra 

Han skal da bare sove ved jern så længe han vil. 

Personligt fatter jeg ikke man gider ‘kæmpe’ med det. Det er da mega hyggeligt at sove mens de små ligger der, trygt og dejligt ved sine forældre. Det skal nok stoppe igen! Lige pt sover mine de store med mig, mens deres far er ude og rejse.  Når far kommer hjem, sover den store ved sig selv igen- men hende på 5,5 sover stadig i soveværelset. 

Jeg kan slet ikke se problemet og meningen med, at skulle ligge et barn i sin egen seng som er utryg. Det giver dårlig søvn til alle - og er der noget man har brug for, som forældre til tre, ja så er det søvn. 

Bare lige et input herfra 

Det er jo meget nemt at sige det ikke er problematisk overhovedet når det kører for en selv. Personligt ville jeg ikke få lukket et øje hvis jeg skulle dele soveværelse med børn da jeg vågner meget let.

Hvis nødvendigheden byder det så ville jeg fortrække til sofaen hvis alt andet fejler, men bare for at sige det ikke er givet at det er så simpel en beslutning som du får det til at lyde. 

Hej med jer.

Vi er en familie på to voksne og tre børn. Børnene har aldrig haft problemer med at sove. I perioder har der været behov for lidt ekstra tryghed, men ikke noget som vi ikke har kunnet imødekomme og hurtigt er de gode søvnrutiner kommet tilbage i familien.

I de seneste par måneder har det dog været en anden sag. Vores midterste barn på 5,5 år er pludselig bange for mørke. Det har vi afhjulpet med mere lys på værelset når han skal sove. I begyndelsen ville han ikke lægge sig til at sove på sit eget værelse. Nu er vi kommet dertil, at han fint lægger sig til at sove, såfremt han har lys tændt, døren åben og kan høre os i huset. MEN når vi går i seng går der ikke mere en 15-30 minutter før han vågner og kommer susende ind i vores seng. Vi har nu fået lagt en madras i fodenden af vores seng, hvorpå han sover HVER nat. I de sidste par måneder har det ikke lykkedes os at få ham til at sove i egen seng igen, ikke en eneste gang. 

Vi har prøvet alt, føler jeg. Vi har italesat det til døde, forsøgt med belønningssystemer, gået tilbage med ham i egen seng osv. Han er en stædig dreng og giver IKKE op. Når man så har brugt en rum tid på et mere eller mindre dødt projekt ender han igen i fodenden og den energi, som er lagt i opgaven er spildt fordi vi alligevel giver efter. Det påvirker vores samliv og sexliv en del.

Er der mon andre, som kender til denne problematik?

Skal vi acceptere at han kommer ind i fodenden hver nat eller tage kampen op?

HJÆLP!

 

Tja, den er svær. Mine svigerforældre stod med det problem med min mand, da han var på cirka samme alder. Her fandt de en måde, hvorpå han var tilbage på eget værelse - ikke så pædagogisk korrekt, men det virkede for dem. Min mand blev lovet, at hvis han kunne sove på sit eget værelse hele natten, hver nat i 100 dage, så tog de ham med i Fætter BR, hvor han måtte vælge lige den kasse LEGO, han allerhelst ville have. Og den fik han, for derfra var han tilbage på eget værelse 

Det dur selvfølgelig ikke, hvis det reelt er fordi jeres søn er utryg på eget værelse, mere hvis han kommer ind, bare fordi det er hyggeligt. Om jeg selv ville prøve samme fremgangsmåde, hvis vi en dag står i det, ved jeg heller ikke, men det virkede for dem  Vores søn er ikke engang 1 år, så jeg har ikke skulle forholde mig til det endnu

CKJ skriver:

Han skal da bare sove ved jern så længe han vil. 

Personligt fatter jeg ikke man gider ‘kæmpe’ med det. Det er da mega hyggeligt at sove mens de små ligger der, trygt og dejligt ved sine forældre. Det skal nok stoppe igen! Lige pt sover mine de store med mig, mens deres far er ude og rejse.  Når far kommer hjem, sover den store ved sig selv igen- men hende på 5,5 sover stadig i soveværelset. 

Jeg kan slet ikke se problemet og meningen med, at skulle ligge et barn i sin egen seng som er utryg. Det giver dårlig søvn til alle - og er der noget man har brug for, som forældre til tre, ja så er det søvn. 

Bare lige et input herfra 

Det er også super, når det fungerer for jer, men det gør det ikke for alle. Jeg sover ikke ret godt, når min dreng på 6 måneder sover i vores seng, for jeg bliver både varm og “klemt”. Jeg føler simpelthen ikke, at jeg kan ligge eller vende mig ordentligt, så kroppen er også lidt medtaget dagen efter. Det kan gå an nogle få nætter nu hvor han er lille, mens jeg stadig er hjemme på barsel dagen efter, men det vil ikke fungere i længden, når jeg skal op og på arbejde. Han sover stadig i vores soveværelse og kommer til det noget tid endnu, men ikke i flere år, for jeg hører hans lyde og vågner let, selv ved et host. Min nattesøvn er simpelthen bedre, jo færre lyde der er i rummet 

Det ville da være dejlig nemt, hvis vi bare kunne lade han ligge hos os, men hvis det ødelægger min og/eller mandens søvn, så synes jeg ikke, det er en god løsning. Så må han i egen seng, på eget værelse (meeeeen han bliver lige inde hos os, i hvert fald til han er 1 år)

Anonym skriver:

Tja, den er svær. Mine svigerforældre stod med det problem med min mand, da han var på cirka samme alder. Her fandt de en måde, hvorpå han var tilbage på eget værelse - ikke så pædagogisk korrekt, men det virkede for dem. Min mand blev lovet, at hvis han kunne sove på sit eget værelse hele natten, hver nat i 100 dage, så tog de ham med i Fætter BR, hvor han måtte vælge lige den kasse LEGO, han allerhelst ville have. Og den fik han, for derfra var han tilbage på eget værelse 

Det dur selvfølgelig ikke, hvis det reelt er fordi jeres søn er utryg på eget værelse, mere hvis han kommer ind, bare fordi det er hyggeligt. Om jeg selv ville prøve samme fremgangsmåde, hvis vi en dag står i det, ved jeg heller ikke, men det virkede for dem  Vores søn er ikke engang 1 år, så jeg har ikke skulle forholde mig til det endnu

Vi har forsøgt med forskellige belønningsmetoder, men desværre uden effekt.

I bund og grund tror jeg at min søn er utryg, men jeg forstår ikke hvad det kommer af og samtidig er han meget viljefast og derfor er det vanskeligt for mig at “gennemskue” hans motiver.