må han det?

BAE skriver:

Har I overvejet fly? 

Så er turen ikke så lang, og sønnen har mere tid til at sige farvel. 
Kan godt forstå at det kan være svært at sige farvel. 

det er netop med fly for at spare på rejsetiden, men der er jo også transporttid til og fra lufthavnene (som er regnet med i de tider jeg skrev).

Han er 11. Der synes jeg man må kunne forvente at han kan gå fra skole når de får fri. Det lyder på ingen måde urimeligt. Iøvrigt er der under et år til at han rejser uledsaget. Der forventes i så fald en hvis selvstændighed..

Jeg kan huske de weekender jeg skulle hjem til min far. Han boede såmænd bare en smule uden for byen, men det st jeg hveranden weekend ikke var disponibel for vennerne var en pine. 

Din dreng er ved at komme i den alder, hvor venner er vigtigere end mor og far - altså mor og far er stadig de vigtigste som den trygge base, men derudover var vennerne de jeg ønskede at tilbringe min fritid med så meget som overhovedet muligt. Jeg accepterede skal-tingene, men var irriteret når der var for mange. Jeg var ikke afskåret for håndboldkamp, teaterforestillingerne, men der var klart en forventning om jeg fravalgte vennerne og det var en pine. Jeg var kun 13 tror jeg, da det blev aftalen, at jeg ikke kom fast hver weekend for det var for svært for begge parter. Jeg var heldig de boede så tæt så jeg kunne mødes i byen, tage en hverdags aften her og der.

Din dreng skal sige hej til vennerne og deres aftaler for weekenden og jeg kan egentlig godt forstå det tager tid, få lavet aftalerne om at mødes på Skype eller via fortnite eller hvad det kan være. Ærgerlig, der så kun er de to muligheder for en mellemtid ville da være at foretrække.

Anonym skriver:

det er netop med fly for at spare på rejsetiden, men der er jo også transporttid til og fra lufthavnene (som er regnet med i de tider jeg skrev).

Ok. 

Har I snakket med ham om det? At det er ok at han gerne vil sige farvel til sine venner, men at det ikke kan tage en halv time(Altså før det sker) 

Som en anden siger, han er 11, så er han ved at blive så stor, at venner, sport, spil og andet, bare er meget mere interessant end skulle bruge tid på et fly for en weekendtur(ikke at han ikke gider at se dig), men han er så stor at han oplever nye ting. 

Jeg synes at I skal tage en snak med drengen, sådan at faren præcis ikke føler at han skal skynde på drengen. Ja, han er stor nok til at forstå at det er nu og ikke om en halv time, men derfor kan det godt glippe, når man står og snakker med vennerne, man glemmer at pakke taske sammentidig. 

Han MÅ godt. Så vidt jeg er orienteret har begge ansvar for at samværet kan gennemføres. Begge har ansvar med transport. Men i sidste ende har far kun pligt til at udlevere fredag og du har pligt til at overlade drengen til far efter samvær. Dvs du alternativt skulle hente ved skole eller hjem. Men hvis man lige husker på at far jo også sparer en masse besvær ved at det foregår via fly, og at det er til barnets bedste, så må han jo nok også samarbejde... 

Jeg regner med at vores de store kommer til at skære ned på weekendsamværet om et par år 14-15 års alderen, fordi weekenderne så vil være med vennerne. Men jeg taler allerede nu med dem om, at vi gerne betaler 1. For flybilletter/togbilletter til at kunne tage en ven med på weekend. Hvilket de allerede i alderen 10-13 gør.

2. At vi ses ekstra i ferie eller når det kan lade sig gøre- og så færre faste weekender..

Men først om nogle år når det kommer naturligt. Med 11-12 er min erfaring at samværsweekenderne stadig er vigtige. 

Bopælsforældren kan til enhver tid tilbageholde barnet fra samværsforældren som så kan søge samvær gennem statsforvaltningen. Har lige været møllen igennem sammen med en veninde ( som i tilfældet var bopælsforældren). 

Men nej jeg synes så ikke det er rimeligt hvis det handler om tidspunkt for afhentning osv. Som regel skal man have en begrundelse der bunder i at samværsforældren ikke kan tage vare på barnet, ikke opfylder basale behov og eller vanrøgter barnet ( som skal kunne bevises) for end statsforvaltningen ikke vil genoptage samværet. 

Så for at svare på dit spørgsmål - ja han må juridisk godt tilbageholde jeres søn. 

Oddi skriver:

Bopælsforældren kan til enhver tid tilbageholde barnet fra samværsforældren som så kan søge samvær gennem statsforvaltningen. Har lige været møllen igennem sammen med en veninde ( som i tilfældet var bopælsforældren). 

Men nej jeg synes så ikke det er rimeligt hvis det handler om tidspunkt for afhentning osv. Som regel skal man have en begrundelse der bunder i at samværsforældren ikke kan tage vare på barnet, ikke opfylder basale behov og eller vanrøgter barnet ( som skal kunne bevises) for end statsforvaltningen ikke vil genoptage samværet. 

Så for at svare på dit spørgsmål - ja han må juridisk godt tilbageholde jeres søn. 

Der står ikke nogen steder at de ikke har en samværsaftale. Hvis de har en, må far selvfølgelig ikke bare tilbageholde..

Mortilah skriver:

Der står ikke nogen steder at de ikke har en samværsaftale. Hvis de har en, må far selvfølgelig ikke bare tilbageholde..

Det er korrekt. Hvis de har en aftale der er blevet stadfæstet i retten må han ikke tilbageholde - ellers må han gerne. 

Det er korrekt. Hvis de har en aftale der er blevet stadfæstet i retten må han ikke tilbageholde - ellers må han gerne. 

Det er faktisk nok at de selv skriver aftalen. Bare den er skriftlig og der står at denne aftale kan fuldbyrdes af fogedretten. Hvis man ikke magter selv at skrive- kan man hente blanket på statsforvaltningens hjemmeside. Jeg har desværre erfaring fra begge sider

https://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4777

Oddi skriver:

Det er korrekt. Hvis de har en aftale der er blevet stadfæstet i retten må han ikke tilbageholde - ellers må han gerne. 

vi har lige netop en samværsaftale der skriver at jeg har samvær fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag.