Manglende overskud - nemt sur/ked af det

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

29. december 2018

Anonym

Har i plads til en opvaskemaskine i et af køkkenets underskabe? Måske er det en god investering i jeres travle hjem.

Prøv at få afklaret hvor du bliver træt. Er det børnene? Er det det ene barn? Er det opvasken? Er det jobbet? Uanset hvad tror jeg at følgende kunne styrke dig;

Måske er dine børn gamle nok til at forstå, et kompromis. Når i kommer hjem om eftermiddagen er mor 100% til stede, ingen telefon eller iPad. Bare 30 minutter, indtil far kommer hjem. 30 minutter hvor du hører om deres dag, du giver dem ekstra knus. 30 minutter hvor du ikke lige skal nå at støvsuge, forberede maden, eller sætte en vask over. Når de 30' minutter er gået, kommer far snart hjem, og så kan du begynde på dine pligter. Her skal du fortælle børnene "Nu går mor altså i gang med at støvsuge/vaske op, hvad kunne i tænke Jer? Skal vi tænde ramasjang?". På den måde får i opfyldt behovet for hinanden, og du kan måske undgå at de hænger på dig i ulvetimen.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

29. december 2018

Tommelise

Anonym skriver:



Det har vi prøvet. Jeg har haft overnattet en weekend hos mine forældre for lige knapt et halvt år siden, fordi jeg var så træt/nedkørt at jeg fik den meget skræmmende tanke at det ville være super nemt lige at træde ud foran en af de biler der altid kører alt for hurtigt forbi vores hus. 

Mine forældre har et gæsteværelse der ligger helt for sig selv i en sidebygning, med eget toilet og Wi-Fi, så det var nærmest som et lille hotelophold, hvor de også stod for maden og alting. Men lige så snart jeg var hjemme igen, var jeg allerede drænet for den energi jeg havde fået af det.

Vi har også haft min mands forældre til at passe ungerne, hvor min mand lavede mad til os og vi hyggede og drak en flaske vin, men så snart ungerne kom hjem var jeg igen drænet.



Søde du - en pause er ikke nok. Der skal tages hånd om problemet.

Selvmordstanker, total ulyst til de ting, der plejer at interessere dig (f.eks. at læse en bog) giver grund til bekymring.

Tag dig selv alvorligt. Det kunne godt lyde som en depression.

Bestil en tid hos lægen og vær ærlig. Fortæl nøjagtigt hvordan du har det. Tag evt. din mand med, så han kan fortælle, hvad han observerer.

Alverdens blodprøver kan ikke vise, om du har en depression. Selvfølgelig er det godt, at du har fået taget blodprøver, der f.eks. kan vise, om du mangler d-vitamin, men blodprøver er slet ikke nok.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.