Manglende overskud - nemt sur/ked af det

Mom skriver:

Hvis det fungere sådan som du beskriver, så kan det måske være:

Meget normalt når man har små børn?

Hænge sammen med dit arbejde, som du skriver er fysisk krævende? Måske skal du lede efter noget andet?

Være en mild depression, eller noget stress relateret?

Et spørgsmål om at finde en anden rytme i hjemmet?

Det lader jo til at du og din mand deles meget fint om husholdningens forpligtigelser? 

Jeg elsker mit arbejde og selvom det er hårdt, er det det eneste jeg synes giver mig energi. Jeg har absolut ikke lyst til at skifte erhverv. Det er det jeg står op om morgenen for.

Jeg tror det der virkelig generer mig (Og bekymrer min mand) er mit humørskift. Jeg har altid været en meget optimistisk, energisk og meget snakkesagelig person. Det er jeg bare slet ikke længere. Jeg er blevet til en sur og træt kone. 

De ting jeg plejede at lave når jeg havde fri, har jeg ikke gjort siden jeg fik mit andet barn. Jeg plejede at elske at læse, men jeg kan ikke holde fokus længere. Jeg plejede at tegne, men mit hovede er tomt for ideer.

Jeg tror ikke at jeg fejler noget. Jeg tror bare at jeg har brug for at holde fri fra det hele.

Anonym skriver:

Jeg elsker mit arbejde og selvom det er hårdt, er det det eneste jeg synes giver mig energi. Jeg har absolut ikke lyst til at skifte erhverv. Det er det jeg står op om morgenen for.

Jeg tror det der virkelig generer mig (Og bekymrer min mand) er mit humørskift. Jeg har altid været en meget optimistisk, energisk og meget snakkesagelig person. Det er jeg bare slet ikke længere. Jeg er blevet til en sur og træt kone. 

De ting jeg plejede at lave når jeg havde fri, har jeg ikke gjort siden jeg fik mit andet barn. Jeg plejede at elske at læse, men jeg kan ikke holde fokus længere. Jeg plejede at tegne, men mit hovede er tomt for ideer.

Jeg tror ikke at jeg fejler noget. Jeg tror bare at jeg har brug for at holde fri fra det hele.

Men hvorfor aftaler du så ikke med din mand, at du tager en overnatning et andet sted, hvor du kan forkæle dig selv, eller alternativt få børnene passet så I kan tage en overnatning sammen?

Mom skriver:

Men hvorfor aftaler du så ikke med din mand, at du tager en overnatning et andet sted, hvor du kan forkæle dig selv, eller alternativt få børnene passet så I kan tage en overnatning sammen?

Det har vi prøvet. Jeg har haft overnattet en weekend hos mine forældre for lige knapt et halvt år siden, fordi jeg var så træt/nedkørt at jeg fik den meget skræmmende tanke at det ville være super nemt lige at træde ud foran en af de biler der altid kører alt for hurtigt forbi vores hus. 

Mine forældre har et gæsteværelse der ligger helt for sig selv i en sidebygning, med eget toilet og Wi-Fi, så det var nærmest som et lille hotelophold, hvor de også stod for maden og alting. Men lige så snart jeg var hjemme igen, var jeg allerede drænet for den energi jeg havde fået af det.

Vi har også haft min mands forældre til at passe ungerne, hvor min mand lavede mad til os og vi hyggede og drak en flaske vin, men så snart ungerne kom hjem var jeg igen drænet.

Humørsvingninger, ikke at gide de ting man tidligere holdt af, selvmordstanker og lav grundstemning (dårligt/ opgivende humør) og folk der kender en som er bekymrede...

Det lyder meget som om du har en depression. Specielt når du siger det kom med en fødsel. Måske er det en efterreaktion der aldrig er blevet behandlet..?

så det er ikke den 107. blodprøve du måske behøver at få taget.. jeg ville snakke med lægen og direkte ytre muligheden for en depression. 

Det er vigtigt at det bliver behandlet - og gerne før jeres parforhold og børn lider for meget under det. Og tag din mand med så han måske får en bedre forståelse for hvad en depression  er hvis det er det du har...

Det lyder som en psykisk tilstand og ikke en fysisk sygdom.

Anonym skriver:

Det har vi prøvet. Jeg har haft overnattet en weekend hos mine forældre for lige knapt et halvt år siden, fordi jeg var så træt/nedkørt at jeg fik den meget skræmmende tanke at det ville være super nemt lige at træde ud foran en af de biler der altid kører alt for hurtigt forbi vores hus. 

Mine forældre har et gæsteværelse der ligger helt for sig selv i en sidebygning, med eget toilet og Wi-Fi, så det var nærmest som et lille hotelophold, hvor de også stod for maden og alting. Men lige så snart jeg var hjemme igen, var jeg allerede drænet for den energi jeg havde fået af det.

Vi har også haft min mands forældre til at passe ungerne, hvor min mand lavede mad til os og vi hyggede og drak en flaske vin, men så snart ungerne kom hjem var jeg igen drænet.

Jeg tror udfra det du skriver at du skal snakke med både din læge og en psykolog. Det er i min optik slet ikke normalt eller sundt at ville træde ud foran en bil, samt at miste overskud og energi i det man træder ind af sin egen hoveddør.

Anonym skriver:

Det sidste længe stykke tid, siden min søn (andet barn) kom til verden for to år siden, har jeg simpelthen intet overskud haft. Jeg er konstant træt og ville egentlig bare gerne sove hele dagen væk de fleste dage. Ungernes legen/larm irriterer mig grænseløst og jeg bliver nødt til at gå for mig selv for ikke at springe i luften af ren uforståelig raseri. Jeg er endda begyndt at ryge igen efter at været røgfri i 5 år.

Bare en opvask der skal tages eller noget vasketøj der skal lægges sammen får mig til at føle mig komplet magtesløs og ofte bliver det ikke gjort fordi jeg bare ikke magter det.

Min mand er komplet uforstående og usympatisk overfor mit manglende overskud og har intet ændret i hans væremåde overfor mig. Han bliver - med rette - irriteret over at jeg ikke gør mine "pligter" rettidigt og at jeg bliver irriteret på børnene over at de konstant hænger på mig, når de bare gerne vil have min opmærksomhed, som jeg bare ikke føler at jeg er i stand til at give dem.

Jeg føler bare at jeg er en elendig mor, kone og voksen.

Lyder 100% som en depression sådan regere jeg også 

bliver aggressive  kort lunte hvor dem der var nærmeste fik lorten 

Anonym skriver:

Jeg giver lige et lidt overordnet svar.

Først og fremmest, så lever jeg sundt (udover min nyligt genoptagede dårlige vane). Jeg spiser godt, tager mine vitaminer og motionerer 2 gange om ugen, samt har et fysisk krævende job.

Dernæst så har jeg ikke haft det non-stop på denne måde de sidste 2 år. Det kommer og går. Nogle dage er bedre end andre, men de dårlige dage bliver flere og flere.

Jeg forsømmer ikke mine pligter fuldstændig, men kan sagtens komme til at lade opvasken stå i et par dage og så lige give en skalle med at få det væk igen, hvorefter jeg er fuldkommen drænet. Det samme med vasketøj. Og jeg laver mad samt står op med og afleverer+henter børnene i institution hver dag.

Min mand har længe sagt at han er bekymret for mig, men han har bare en mærkelig måde at vise det på. Han bliver sur når jeg beder ham om at tage sig af børnene, fordi de hænger på mig og jeg bare gerne vil have noget fred. Han er træt når han kommer hjem, hvilket også er forståeligt, for han tager af sted inden vi står op og kommer hjem en halv times tid efter vi gør.

Jeg har været ved lægen og hun har haft taget 100 blodprøver på mig, haft mig inde at få tjekket min mave med kikkert (ikke rart!) og har givet mig B12 på recept, men det har ikke hjulpet, synes jeg.

Herhjemme står jeg for opvask og vasketøj samt set meste med børnene, mens manden står for den generelle rengøring af huset (støvsugning, gulvvask, oprydning).

Men søde ven - blodprøver kan jo ikke vise, at du (ret tydeligt) er deprimeret og har været det ganske længe. Endda så alvorligt, at din familie er bekymret for dig, at små hverdagsting er uoverkommelige og at du har haft selvmordstanker.

Og hverken B12, sund kost og/eller motion er en hindring for depression - selvom det er fornuftige midler. Den tilstand du beskriver, lyder til at kræve mere behandling end som så. Gør nu det rigtige for dig selv og din familie og kom til lægen igen. Denne gang fordi han skal udrede dig ordentlig for depression. Det er muligt at få det bedre og det fortjener du og din familie. God bedring.

Anonym skriver:

Jeg elsker mit arbejde og selvom det er hårdt, er det det eneste jeg synes giver mig energi. Jeg har absolut ikke lyst til at skifte erhverv. Det er det jeg står op om morgenen for.

Jeg tror det der virkelig generer mig (Og bekymrer min mand) er mit humørskift. Jeg har altid været en meget optimistisk, energisk og meget snakkesagelig person. Det er jeg bare slet ikke længere. Jeg er blevet til en sur og træt kone. 

De ting jeg plejede at lave når jeg havde fri, har jeg ikke gjort siden jeg fik mit andet barn. Jeg plejede at elske at læse, men jeg kan ikke holde fokus længere. Jeg plejede at tegne, men mit hovede er tomt for ideer.

Jeg tror ikke at jeg fejler noget. Jeg tror bare at jeg har brug for at holde fri fra det hele.

Jeg bliver nysgerrig på hvorfor du ikke tror af du er syg..? Du lyder som alle i den e tråd skriver syg og din mand er bekymret

Tjullehej skriver:

Jeg bliver nysgerrig på hvorfor du ikke tror af du er syg..? Du lyder som alle i den e tråd skriver syg og din mand er bekymret

Jeg ved det ikke. Jeg  føler mig bare ikke syg. Jeg føler mig bare  træt, men, ja, det kan da godt være at jeg skal et smut til lægen igen...

Anonym skriver:

Jeg ved det ikke. Jeg  føler mig bare ikke syg. Jeg føler mig bare  træt, men, ja, det kan da godt være at jeg skal et smut til lægen igen...

https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/depressionssymptomer.htm