Mit svar er som de fleste andres i denne tråd, både og!
Jeg har en klar forventning om at vores familie og venner, hjælper med at opdrage vores børn, ligeså vel vi, som opdrager på deres børn, når vi er sammen.
Jeg har altid ment, at det tager en landsby, at opdrage et barn.
Jeg forventer også, at det blir gjort på en kærlig og bestemt måde. Så det gir self sig selv at det forgår uden råb og skig eller fysisk afstraffelse.
Når vi er i andres hjem, er det deres regler som gælder og når de er i vores hjem, gælder vores regler.
Er vi i et offentligt rum, påtaler jeg også hvis et barn opføre sig uhensigtsmæssigt over for andre. Det være sig slår, skubber, råber eller springer køen over, og jeg ik ka se deres forældre nogen steder. Det forventer jeg self også at andre gør, hvis det er mit barn, der kommer til at gøre noget, som ik er så smart. Igen forventer jeg at, det blir gjort på en rolig og venlig måde.
Sådan er vi opdraget, og sådan opdrager vi vores børn. Vh Stine
Anmeld
Citér
