Børneopdragelse

Jeg siger noget til børn hvis de fx springer over tur eller gør andet forkert og forældrene ikke er i nærheden. 

Ligesom jeg også engang har bedt nogle store drenge om at passe på de små børn i et legeland fordi de legede så vildt og der var en håndfuld børn under 3 der også.

Så længe man gør det stille og roligt er det vel fint. 

Jeg spurgte egentlig om de var søde at passe på de små børn der også var og lade være med at kaste de store bolde ned af rutchebanen da de ramte de små og de væltede. 

Der var ingen ting, dog havde de været henne til en forældre og sige at der var en der havde sagt at de skulle passe på, så forældreen kom hen og spurgte om jeg havde sagt noget til dem (jeg troede faktisk han ville give mig en skideballe)  men han sagde at det var fint 

IenFart skriver:

Hvis det er i det offentlig rum og barnet opfører sig på en måde som er til gene for alle mulige andre dyr eller mennesker men forældrene ikke reagerer, så synes jeg godt må blande sig.

Det samme hvis det er i dårlig opførsel i ens eget hjem og barn med forældre er på besøg. Hvordan de opfører sig hjemme i deres egen jordhule må de selv rode med, men når man inden for mine vægge så vil jeg have lov til at sige noget hvis det går over mine grænser.

Tak for svar . Er enig . Ville du blande dig hvis du f.eks du oplever forældrene opføre sig uhensigtmæssigt overfor barnet ? Råbe , tage fat i barnet , true med røvfuld eller ville du kun gribe ind hvis barnet ikke opføre sig ordenligt

AnoMor skriver:

Nu er der jo flere øjne der ser på hvad misteivsel og vold er. Nogen mener at det at råbe af er barn er mistrivsel. Det mener jeg personligt ikke. Men igen så kommer det an på hvad og hvordan der råbes. 

Det er en hårdfin grænse og man skal altid træde varsomt når man blander sig 

Ja det er nemlig lige det , hvornår man bør gribe ind . For tolkning af opdragelse , rigtig / forkert kommer an på personlig grænse

Anonym skriver:

Ja det er nemlig lige det , hvornår man bør gribe ind . For tolkning af opdragelse , rigtig / forkert kommer an på personlig grænse

Præcis. Så tror mest af alt at det handler om mavefornemmelse også sige tingene på en pæn og konstruktiv måde. 

Anonym skriver:

Tak for svar . Er enig . Ville du blande dig hvis du f.eks du oplever forældrene opføre sig uhensigtmæssigt overfor barnet ? Råbe , tage fat i barnet , true med røvfuld eller ville du kun gribe ind hvis barnet ikke opføre sig ordenligt

Der synes jeg ligesom mange andre indlæg at man skal blande sig, Men igen, det kommer an på niveauet og situationen. Ved decideret råben, hård rusken i armen og så videre, ja der synes jeg man bør blande sig.

Det kommer an på situationen. 

Men mit overordnet svar vil være ja. Børn er jo ikke bare genstande man som forældre kan gøre ved hvad man vil bare fordi de er ens børn. 

Spørgsmålet er vel, hvad du vil opnå med at blande dig?

I vores familie hjælper vi hinanden.. Vi ser det ikke som at man blander sig i opdragelsen, men nærmere at man hjælper hinanden.. Så hvis min søsters søn spiser alt for meget slik, så kan jeg eller min kæreste fx godt finde på at sige "nu har du fået nok, så nu holder du lige en pause og spiser noget frugt/grønt i stedet".. Det kan vi gøre, fordi vi er ret enige om, hvordan man skal opdrage i min familie.. 

Hos venner kan jeg også lidt finde på det, men slet ikke på samme måde.. Det er mere "nu skal du høre efter, hvad mor siger", hvis barnet ikke hører efter.. Hvis jeg derimod passer venners børn, så følger de mine regler! Og så opdrager jeg på dem, hvis de ikke er opdraget.. 

Fremmedes børn blander jeg mig som regel ikke ved

Synes det kommer an på så meget. Hvis det drejer som omsorgssvigt, skal man selvfølgelig reagere - det har man pligt til. Men jeg synes egentlig også det er ok, hvis den adfærd der vises er til gene for en selv eller egne børn. Fx må man ikke hoppe i sofaen hjemme ved os - heller ikke selvom en anden forælder skulle give tilladelse hertil eller undlade at kommentere på det. Hvis man ikke er ordenligt ved andre børn og  forældrene ikke kommenterer det eller måske endda bakker op om den dårlige adfærd, synes jeg også man må blande sig. Det kan være børn der tromler andre børn, taler grimt til dem, mobber dem, er fysisk hårde overfor dem osv. Det kan være børn der løber rundt og leger i en restaurant - hvis forældrene ikke reagerer og børnene er til stor gene, så ville jeg også reagere. Jeg mener man som samfund har pligt til at sige til og fra i forhold til hvad man vil/kan finde sig i. Putteritualer, kostvaner, bordskik, religion, tøjvalg osv har man hverken pligt eller ret til at kommentere på!

At blande sig i andres opdragelse betyder for mig, at fortælle forældre de ikke opdrager "rigtigt", og det vil jeg kun gøre, hvis der er tale om mistrivsel, vold eller andet.

Derimod vil jeg til hver en tid tale med barnet/den unge, hvis denne handler til gene for fællesskabet eller i det hele opfører sig på en måde som ikke er acceptabel. Det mener jeg ikke er at blande sig, men at støtte op. Havde en gang elev, der konstant lavede "forkerte" ting, og ds jeg spurgte ham hvorfor, var svaret: jamen alle går bare fordi og siger ikke det er forkert, hvordan skal jeg så vide det (der kunne man sagtens diskutere om han alligevel ikke burde vide det) og det gav mig en del st tænke over. Så ser jeg et bsrn/en ung der smider skrald på gaden, vil jeg altid: hov du tabte noget (på en sød måde). Hover de ting ned fra hylderne i supermarkedet, vil jeg sige: ups du skal lige samle op. Eller springer de over i køen, så er reaktion: hov, du glæder dig, men du skal lige vente til det er din tur osv. Jeg oplever det absolut ikke som at blande sig for forventer alle forældre selvsagt ønsker deres børn kan indgå i et fællesskab.